David Nederby Jessen

Jeg har været integreret i folkeskolen indtil 7. klasse og modtog samtidigt læsekurser på blindecenter Refnæs i Kalundborg. Under min tid i folkeskolen, kunne jeg følge med i klassen, fordi min klasselære på Vinderød skole, tog læsekurser i blindskrift. Dette har jeg være dybt taknemlig for, da jeg ellers ikke ville kunne begå mig i folkeskolen som blind.

I 1986 kom jeg til Byskolen i Frederiksværk, hvor jeg gik i 8. og 9. klasse. Jeg tog derpå 10. klasse udvidet grundkursus på instituttet for blinde og svagsynede og derpå et 11. skoleår på samme institut hvorpå man også lærer at klare sig selv som blind i det virkelige liv. Den sidste klasse, 11. skoleår, tog jeg to gange, da jeg var under øjensygdom i sidste halvdel af 1989.

Jeg fik i stedet interesse for lokalradiomiljøet. Jeg er opvokset i den tid hvor lokalradioerne skød op som paddehatte. Jeg startede med at lave lokal radio i Frederiksværk i september 1987, en kristen radiostation ved navn Radio Aktiv. Det var et sammenarbejde mellem 3 af folkekirkens sogne og Missionsforbundets frikirke Salem. Jeg havde min far som chef, da han blev valgt til formand for radioen. Dette har vi haft sjov med, fordi han til tider mente at jeg spillede for meget hitmusik.

I 1991 lukkede Radio Aktiv desværre på grund af indbrud. Jeg fortsatte derefter på byens anden lokalradio, Radio Rie.

Jeg måtte konstatere, at jeg ikke genfandt min interesse for at spille musik, men vidste med mig selv, at det var i radiobranchen jeg skulle være. Efter noget tids uenighed med den nuværende bestyrelse i Radio Rie, valgte jeg at tage springet til radio Halsnæs i 2008 og har siden hen været der. Jeg blev leder på Radio Halsnæs i september 2012 hvor jeg har mødt mine udfordringer, hvilket har været sundt for mig.

Ved siden af al dette, har jeg været og er stadig aktiv i frikirken Salem i Frederiksværk, som er en dejlig kirke.

Jeg har kommet i kirken fra barns ben og er den dag i dag, en af de medansvarlige for lyd teknikken, som vi afvikler på skift ved diverse gudstjenester. Jeg er voksendøbt i samme frikirke, da jeg har en stærk kristen tro og har taget mod Jesus som min personlige frelser. Med dåben har jeg taget Jesus 100 % ind i mit hjerte.

En sygdom, som desværre ikke forsvandt. Det er øv for os.

Vi blev efterladt med hans forbillede. Hans stærke tro og kærlighed til Gud og Jesus som han, lige som jeg, har haft i sit hjerte. Jeg ved at han har det godt, og ved også, at vi skal mødes igen.

Mig berøre det en hel del, fordi Bjarne hente mig i Thailand og jeg blev adopteret. Jeg ved at det har været en fantastisk oplevelse for ham. Derfor er det noget jeg reflekterer over lige for tiden. Han er hjemme hos Gud og jeg kan glædes ved, at skulle samme vej et tidspunkt, som kun Hvor Herre kender.