|
DAGENS ORD: |
”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.”
1. Johannes 3:1
|
|
|
[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Rødekors cykelværksted
2017 maj 1
|
Røde Kors har åbnet cykelværksted
Flygtninge låner cykler fra Røde Kors og hjælper selv med at sætte cyklen i stand
|
|
|
Det var et længe næret ønske, der gik i opfyldelse, da Røde Kors Integrationsnetværk for et par måneder siden kunne åbne et lille cykelværksted på Havnevej 15 i Frederiksværk, i et lokale, der er lejet hos Frikirken Salem.
De seneste to år er det lykkedes Anette Hjerrild, frivillig i Røde Kors, at skaffe omkring 100 cykler til flygtninge med bopæl i Halsnæs Kommune. De brugte cykler er doneret af velvillige borgere både i og udenfor kommunen, gamle firmacykler fra Alm. Brand og overskud fra politiauktioner.
|
|
|
Arbejdet med cyklerne er hidtil foregået på Anette Hjerrilds privatbolig, og derfor har Røde Kors igennem længere tid led efter et lokale til et cykelværksted. Ønsket gik i opfyldelse, da Frikirken Salem tilbød et egnet lokale på Havnevej 15.
”Der har i det hele taget været en fantastisk opbakning omkring cykelprojektet fra mange sider, og det er vi meget taknemlige for,” siger Anette Hjerrild.
|
|
|
|
Planen for cykelværkstedet fremover er, at de flygtninge, som ønsker og har brug for en cykel, kan låne en af Røde Kors. De skal selv være med til at sætte cyklen i stand, og derudover får de mulighed for at komme i værkstedet for at reparere og vedligeholde sin cykel.
”Nogle kvindelige flygtninge er ikke så sikker på cyklen og har brug for hjælp til at lære at cykle. Det er der gode muligheder for på udenomsarealet ved værkstedet. Vi vil også vejlede i færdselsreglerne,” fortæller Anette Hjerrild.
|
|
|
Værkstedet vil i opstarten være åbent to timer to gange om ugen, men der er planer om at udvide efter behov, når cykelsæsonen starter. Endvidere er der planer om at arrangere nogle fælles cykelture ud i lokalområdet.
|
|
|
Der er hele tiden behov for brugte cykler til projektet, og har man lyst til donere en cykel, kan man kontakte Anette Hjerrild på mobil 50473861.
|
|
|
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|