DAGENS ORD: ”Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader.” Mattæus 18:19

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Ole Bering

2017 sep 1

Ole Bering
Digter- sangskriver og klummeskribent
Jeg er 63 år og på efterløn efter mange år som folkeskolelærer. Jeg har et godt liv sammen med min kone, Hanne. Omkring mit kirkelige netværk er der nok at tage fat på såvel inden for omsorg som at være med til at pleje de grønne plæner og den slags. Jeg er med som frivillig på Taldansk Caféen under Lærdansk i Aarhus. Det er inspirerende at møde mennesker med vidt forskellig baggrund.

I mange år har jeg skrevet sange og digte samt nogle andre småting såsom kronikker og et par børnebøger. Inspirationen kommer tit gennem oplevelser i naturen eller f.eks. ved at se et billede af en blomst, der trænger igennem asfalt. Det blev til ”Perlehyacinten”, som står nedenunder. Mit liv og min tro er præget af mødet med Gud, der på denne måde brød igennem min skal og såede sit liv og sit Ord inden i mig. Jeg er aldrig ”kommet over” dette møde, og bevidst eller ubevidst ligger det latent i meget af det, jeg skriver. Min form er både den urimede (men ikke urimelige), og den faste form med rim. I det sidste tilfælde sætter jeg tit en lille melodi på.

En del af mine sange kan høres, og digte læses på kristnesange.simplesite.com. Her er der bl.a. også digte om ”de ti danske værdier”.

Perlehyacinten

1.Hvis nogen tror, den mørke asfalt
kan holde livet fra at gro,
så se, hvor perlehyacinten
er stærk i svaghed, se og tro!

2. Den sprænger mørkets hårde flade,
for én har hørt dens længselsråb.
Af kærlighed står hyacinten
så dybblå med et genfødt håb.

3. Den blomst er som en mønsterbryder,
for hver og én der kan det ske,
at de kan bryde gennem asfalt
og stå i lys og kunne le.

4. Guds Søn var selv en mønsterbryder,
der rejste sig fra dødens rum,
og som opstandelsen og livet
brød håbløshedens trummerum.

5. Guds Ånd gi´r grokraft til at leve
og skænker gaven til at tro,
trods eksistensens vilkår styrker,
så blomsterhjerter frit kan gro.

6. Den sætter løg, gør hyacinten,
i sprækkerne i mørkets skal.
Dens grønne stængler spreder livet
og byder op til asfaltbal!

Inspireret af fotoet


Morgenblomster

Under morgenens
varme hænder
åbner vi os som blomster
for en ny dag

Med brændende kinder
mærker vi livet pulsere i os
og omkring os
et gyldent sekund

I mørket føler vi
iskolde kløer
gribe ud efter os
for at tappe vores mælkesaft
og gøre den til nattens gift

Men vi bliver stående
i den gode jord
og spreder morgenduft
indtil hænderne oppefra
nænsomt
planter os om
til højsletten bag horisonten

Da skal vi
aldrig
holde op med at gløde

Regn

Vores vilkår er
regnen
ubelejligt
drypper den
på præst og degn
på folk
og fæhoder
som mig selv
men når man har vænnet sig
til at være drivvåd
forstår man
at uden hver dråbe
ville man dø
i hvert fald vansmægte
i sindets tørre
udkantsdanmark

Vores vilkår er dråben
der får bægeret til at flyde over
livets vand fra vor Skaber
og ham som han sendte
for at stille vor tørst
efter dråbens dna
badet til genfødelse og fornyelse
regn i stride strømme
korn og brød og æbler og pærer
dagligt brød og evigt liv
gummistøvler og vandingsmanualer
så vi udnytter regnens vilkår

Ud fra hjertets helligdom
strømmer levende vand
vi har det med os
når vi går ud ad vor hoveddør
som små flasker
til tørstende medmennesker

Skrevet efter våd vandretur

Et splitsekund

1.Et splitsekund frøs alt til is
som kærlighed, der led forlis,
men det var tidligt dømt.

Den tredje dag, da vendte alt,
for dødens pris var fuldt betalt,
som ingen ku´ ha´ drømt.

2.Ud af det frø, som lagdes ned,
skal evigt blomstre kærlighed,
og intet fryse mer´.
Guds altid varme åndedræt
det skaber tø og gør én let
om hjertet som en fjer.

3. Det kors, hvor manden frøs til is
på grund af kærligheds forlis
i menneskenes sind,
er nu en gren på livets træ,
hvor vi står blomstrende i læ
i forårs himmelvind.

4.Et splitsekund er ingenting
mod evigheds ubrudte ring,
som er os dyrekøbt.

Den femte årstid bliver ved,
et varigt liv i kærlighed
af skaberordet støbt.

Inspireret af et ”iskors”

Camino

I bjergene mellem to lande
vader folk af sted
med en rygsæk
og lidt vand

Når de begynder at gå
går tankerne
efter sigende i stå
de er kun et sanseapparat
en levende sjæl
i bjerglandet
mellem jord og himmel
fødsel og død
efterløn og efterbevilling

Ved hvert skridt
optager kroppens computer
fuglelyde
regndans i håret
underlige dufte
smagen af mormors småkager

Ved ikke at tænke
kommer tankerne som venner
i nuet
og Gud over næste bakketop
med sin ransel
og sit store arsenal
af kærlighed
til den vandrende menneskehed

Ikke længere alene
finder benene deres rytme
der er intet at flygte fra
men man er på vej
til sig selv
uden titler
fyringssedler
og påduttede holdninger

Let´s go




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk