DAGENS ORD: | ”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.” Romerne 8:37 |
|
[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ] Græsted2018 sep 1 KIK IND Et værested i Græsted
Græsted Frikirke er et skønt
lokalt fællesskab, hvor du finder varme, venlighed og opmuntring. Det bedste
ved fællesskabet er Guds nærvær og velsignelse. Der er omtrent 200 mennesker
der nyder Gud og troen på Jesus Kristus og som samles hver søndag til
Gudstjeneste på Mosteriet.Græsted. Et af fællesskabets udad
rækkende initiativer er KIK IND, der er Café, Værested og fællesskab for
mennesker, der ikke nødvendigvis ses i kirken om søndagen, men elsker
fællesskabet, og elsker at høre det glade budskab. Under overskriften Velkommen – kom som du er Mødes glade mennesker fra
lokalsamfundet Kig Ind er et værested i Græsted. Vi tror det betyder noget at være et
sted, hvor man kan komme, som man er. Et sted, hvor vi opmuntrer hinanden. Har
du brug for bare at være med eller drikke en kop kaffe, så er du velkommen til
det. Har du brug for en samtale med en af medarbejderne, så er du velkommen til
det. Har du en kreativ ide, så er du velkommen til at komme med den.
Mulighederne er mange. Hvad er Kig Ind
Muligheder i Kig Ind I Kig ind er der adgang til computer som
man kan benytte hvis man har behov for det. Der er mulighed for juridisk rådgivning. Du kan henvende dig anonymt hvis der er
noget du har lyst til at dele eller spørge om. Foreningens formål
Foreningens formål, er at drive et
værested for mennesker med misbrugsproblemer, lettere sindslidende, ensomme,
udsatte og mennesker med sociale problemer. Mål
Foreningens mål er, at mennesker må blive
mødt med nærvær i en ligeværdig relation, hvor den enkelte bliver set, hørt og
mødt. Det er vigtigt at det enkelte menneske bliver mødt med respekt, velvilje
og rummelighed. Især de, som lider og er blevet væltet af mange nederlag, har
brug for at blive rakt en hånd af ligeværd, respekt og velvilje for at rejse
sig. Trosgrundlag
Vi tror på, at ethvert menneske er skabt
af Gud i Guds billede. Det betyder, at vi alle er lige meget værd. Derfor vil
ethvert menneske, som kommer i ”Kig Ind”, blive mødt af åbne og interesserede
mennesker uden fordomme eller fordømmelse. Annette fortæller om Kig Ind “Folk skal have det godt, og vi skal tage os af
hinanden” Kig Ind slog dørene op for første gang i 2009. I starten var der flere
frivillige end brugere af det hyggelige værested, men det har bestemt ændret
sig igennem årene. “Vi sad meget alene i starten og det var svært lige at finde ud af hvordan
vi fik folk til at komme ind og besøge os”, fortæller Annette Clausen som er
leder og initiativtager til Kig Ind. Annette er oprindeligt fra Asserbo, og bor nu i Blistrup sammen med sin
mand, Jens Ole. “Jeg har vidst siden 9. klasse at jeg ville arbejde med misbrugere. Min mor
ville også rigtig gerne have at jeg kom til at arbejde med mennesker”, siger
Annette, som da også blev uddannet diakon og socialpædagog i Århus. I løbet af
sin uddannelse var hun både i praktik på et herberg og på et behandlingshjem
for misbrugere. Både Annette og hendes mand er meget gæstfrie og hjertevarme mennesker der
brænder for at hjælpe hvor de kan. “Vi har haft misbrugere boende hjemme hos os i vores private hjem, og hele
grundtanken var egentlig at skabe et sted hvor disse mennesker, og andre, kunne
bo og opholde sig, men det var rigtig svært at få i stand, så det endte med et
værested”, fortæller Annette.
Annette Clausen Kig Ind er dog ikke udelukkende for misbrugere. På Kig Ind’s
hjemmeside står der blandt andet: “Foreningens formål, er at drive et værested for
mennesker med misbrugsproblemer, lettere sindslidende, ensomme, udsatte og
mennesker med sociale problemer. Foreningen var på et tidspunkt en del af det nu afsluttede projekt GRiB i Gribskov Kommune. “Vi havde et godt samarbejde dengang og vi fik god hjælp til forskellige
praktiske ting i forhold til, for eksempel, at søge midler til Kig Ind, osv”, siger Annette. Både Annette og Jens Ole er tilknyttet frikirken i Græsted, og Kig Ind er
også en forening under frikirken. “Det gav rigtig god mening for os at gøre det på den måde. Der var rigtig
mange fra kirken der kunne og havde lyst til at hjælpe til, og de syntes jo
bare det var skønt at nogle ville række ud”, fortæller Annette. Og Kig Ind er på den måde også heldig at have gode lokaler til rådighed,
med mulighed for at lave mad, spille spil, spise sammen, være kreative,
invitere gæster til foredrag og oplæg og meget, meget mere. “Kig Ind er for alle. Det handler om fællesskabet, omsorg og
næstekærlighed. Folk skal have det godt, og vi skal tage os af hinanden”,
understreger Annette, som igennem længere tid også havde et samarbejde med et
par misbrugskonsulenter i kommunen, dog udelukkende som et frivilligt tilbud
til brugerne af værestedet. “Det er vigtigt at vide at når man kommer hos os i Kig Ind, så er man ikke
en del af et system. Det må og skal være et fristed”, slår Annette helt fast.
1. og 3. onsdag er der fællesspisning i Kig Ind. Kig Ind har åben hver mandag fra kl. 14-17. Her kan du komme og drikke en
kop kaffe, få en snak med en medarbejder, hyggeligt samvær med de andre
brugere, måske spille et spil, strikke eller andet. 1. og 3. onsdag i måneden
er der fællesspisning fra kl. 17-20.30. Det koster 25 kr. for voksne og 10 kr.
for børn til og med 12 år. Der er ofte en aktivitet eller to i forbindelse med
fællesspisningen, det kan være et oplæg, foredrag, kreative sysler,
spilleaften, osv. Værestedet ligger på Holtvej 67 i Græsted. Ønsker du at læse mere om Kig
Ind, kan du med fordel kigge lidt på vores hjemmeside https://www.vaerestedet-kigind.dk/
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|