DAGENS ORD: ”Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader.” Mattæus 18:19

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]


Henning Jensen

2006 jul 1



Henning Jensen

Alder 40 år

Landmand / hjemmegående husfar

Gift med Jytte

Børn: 3 drenge på 15, 13, 9 år

Tror du at
BØRNENE ER KOMMUNENS ANSVAR
Så…

Kan det nytte noget?

Tænk at være en ener, fordi vi, konen og jeg har besluttet os for at gør noget, som størstedelen af befolkningen tog som en selvfølge for 40 år siden.
Vi er så gammeldags, eller privilegeret ville nogle måske sige, at vi har mulighed for at passe/opdrage vores egne børn. Det skal ikke siges for at hakke på andre der gør det anderledes, men vi har bare oplevet, at den investering vi gjorde/gør i vores børn, bare er givet godt ud.
Jeg er helt klar over der er mange måder at løse og prioriterer den tid man har sammen med børnene.
Der er sikkert mange andre der kan fortælle om hvordan de gjorde og kunne have gjort, men en ting er jeg ved at finde ud af, og det er, at tiden sammen med børnene snart kan være overstået. Tiden hvor man er sammen som "den lille familie", hvor der er mulighed for at have "Hygge-stunder" eller "fange" og rette på små "ting" inden de bliver for store. Det man også kalder opdragelse.
Den vigtigste opdragelse er måske ikke det vi siger, og det vi har lyst til at rette på, men måske er det mere det eksempel vi er i hverdagen - Det lyder jo meget flot, men er det ikke sådan at hvis mor og far er "klemt" eller presset, så spejler det signal sig til omgivelserne. Børnene (eller far) bliver let påvirket, og så har vi skruen uden ende. Hvem har ikke prøvet at snerre hvis man er ved at komme for sent eller på anden måde er kommet bag ud.

 

Bedriften skal passes, men selvom der er pligter, er der også tid til børnene.

Omgivelserne er ideelle, masser af plads og muligheder til børnene og deres kammerater.

Er jeg en tilfældighed?

Jeg er til dels et produkt af den opdragelse jeg fik af min mor og far, og også af de omgivelser jeg er iblandt. Det sidstnævnte kan både være de personer (eller medmennesker som man siger i kirkekredse) og så er der det miljø og de omgivelser som man er vokset op i.
Det gir' mig et kæmpe ansvar - det at jeg sammen med konen skal træffe de rigtige beslutninger for vores børn, i den forholdsvis korte årrække som vi nu har mulighed for at påvirke dem. De skulle jo gerne vælge den vej vi har valgt, da vi har en overbevisning om at det er den rigtige. Alt andet ville være mærkeligt.

Ser vi resultatet af vores valg?

Lige nu og her kan jeg føle vi har gjort det rigtige, men kun fremtiden vil vise om det var godt nok.
Der er selvfølgelig nogle parameter man ikke selv er herre over, så når alt kommer til stykket kan man bare gøre det bedste man kan og så bede til, at Gud vil sætte englevagt deres side.
Tror du på, at man kan få en engel til at holde vagt?

Mor Jytte med den yngste søn Lucas i trillebøren.

Har Gud velsignet os?


Vi er sunde og raske. Vi bor på en dejlig gård, købt på det rigtige tidspunkt. Har mulighed for at gøre brug af faciliteterne, alene eller sammen med de venner Gud sender på vores vej. Det kan lyde meget fint og fromt, men for os er denne gård og dette miljø Guds gave til os, som vi får lov til at dele med andre.

 

Henning hjælper sin ældste søn Joachim med hans hobby, som er biavl.

De åbner op til honningen ved at skrabe vokslaget væk, så bitavlerne kan slynges, hvorved honningen frigøres.

Er det muligt at Gud kan give os forskellige gaver, og er det retfærdigt?

Invester i dine børn mens tid er. Det giver gode renter…




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk