Sydsudaneser på hjemmebane

når hun skaber udvikling i Afrika.

Af: Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark.

Agyedho Othwonh Bwogo, 59, er stadig harm, når hun fortæller om dengang, hun søgte job hjemme i Sudan, hvor hun var vokset op. Det var i 1990, efter at landets sekulære lovgivning var skiftet ud med sharia. Hun var dengang forholdsvis nyuddannet med en bachelorgrad i landbrugsvidenskab og med speciale i Food Science and Technology. Som en ud af få i landet dengang besad hun en eftertragtet ekspertviden, men hendes køn diskvalificerede hende.

Sådan gik det heldigvis ikke, da Agyedho for nylig underskrev en kontrakt som ADRA Danmarks nye programkoordinator med ansvar for projekter i Sudan og Etiopien. ADRA er en international udviklings- og nødhjælpsorganisation, som hjælper mennesker i flere end 130 lande ud fra kristne værdier.

Nok taler Agyedho sagte og uden de store armbevægelser, men når hun griner, hopper hele kroppen med. Bag brillerne sidder en målbevidst, velovervejet kvinde med stærke holdninger.

Det havde hun også i gymnasiet. Hun og veninderne var politisk bevidste og havde friheden til at ytre sig på skolen.

– I begyndelsen fik vi lov til det hele; at gå med shorts, korte kjoler og toppe med stropper i vores fritid. Vi gik på diskotek, i biografen og havde det skønt, men vilkårene ændrede sig, da sharia-loven blev indført. Danse- og underholdningssteder blev lukket. Vores skoleuniformer blev langærmede. Nogle af pigerne begyndte at gå med tørklæder, der nu dækkede alt deres hår. Flere af os modstod udviklingen i det stille. Jeg dækkede ikke mit hår.

– Egentlig oplevede jeg ikke min ungdom som dårlig. Det var først, da jeg gik på universitetet og kom hjem i ferier, at jeg så, hvordan religionen for alvor påvirkede pigers og kvinders liv i Sudan inden for både sport, arbejdsliv og familieliv.

Kun i få af stillingerne har Agyedho stået i et laboratorie og haft fingre i planteforskning. Efterhånden som hun oplevede, hvordan fattigdommen i Sudan blev mere udtalt på grund af krig og tørke, gik hun fra at ville udvikle landbrug til at ville hjælpe landsmænd i nød.

– Jeg blev direkte chokeret over, hvor fattige folk var blevet i Sudan, og jeg kunne ikke glemme al den smerte, jeg så.

I starten af sin karriere inden for hjælpearbejde brugte Agyedho sin viden om fødevarer inden for primært nødhjælpsprojekter, men efterhånden brændte hun mere for udviklingsarbejde; at udvikle mennesker og deres potentiale så fattige i højere grad kunne blive økonomisk uafhængige og selvforsørgende.

Derfor besluttede hun sig for at læse en Master of Business Administration (MBA) på CBS i København. I mellemtiden var hun blevet gift med en dansk mand, og sammen fik de datteren Liv, da Agyedho var 36 år.

– Efter tre år i Madagaskar ville jeg hjem og bo i Danmark for at være tæt på Liv, der lige er begyndt på universitetet. ADRA havde et godt ry i branchen, og da jeg kunne vælge mellem tre jobtilbud, fulgte jeg min mavefornemmelse. Det har jeg ikke fortrudt.

Agyedho glæder sig blandt andet over muligheden for at understøtte småbønder i Sudan og Etiopien med viden om, hvordan de kan optimere eller forarbejde deres høst, og dermed tjene penge. Hun nyder at tale med mennesker fra landsbyer i ADRA’s projektområder og opleve stoltheden, der lyser i deres øjne, når de fortæller, hvordan et lån i en spare-lånegruppe har givet dem mulighed for at starte små forretninger og investere yderligere. Af og til bruger Agyedho sin MBA-baggrund til at idéudvikle med dem, for som hun siger:

– Når jeg kommer udefra, er det nemmere at hjælpe dem til at se deres egne blinde vinkler. De skal af og til støttes i at se deres eget potentiale i stedet for at betragte sig selv som fattige mennesker uden ressourcer.

På ADRA Danmarks programkontor i Nærum udenfor København nyder organisationen godt af en kollega, der er på hjemmebane, når hun rejser ud.