Ikke en kopi, men Guds egen original

Jeg havde ingen ide om at Gud ville tale personligt til mig. Jeg vidste, at Gud talte til andre, men havde ingen forventning om at det også kunne ske for mig. Jeg sad i bilen og lyttede til hvad de andre snakkede om.

Men pludselig blev der så stille omkring mig på bagsædet, og jeg hørte en stemme bagved mig som sagde: ”jeg vil lærer dig livets vej”. Men der var ingen bagved mig, - jeg sad bagerst. Det var så underligt, så jeg ikke nævnte det til dem jeg kørte med.

I slutningen af gudstjenesten samme aften fik hver enkelt deltager et skriftsted fra bibelen – skrevet på et stykke papir. Man kaldte det et ”mannakorn”. Mit skriftsted var fra Salme 16,11, hvor der står: ”Du lærer mig livets vej…” (Den gamle oversættelse). Jeg var fuldstændig paf og sagde det højt, mens vi sad der i kirken.

Dette løfte har jeg siden bevaret som et personligt løfte fra Gud og det har givet styrke mange gange.

Siden dengang i bilen har Gud talt til mig flere gange og på mange måder, men det vil fylde for i denne artikel.

Når jeg fortæller om oplevelsen i bilen dengang, bliver jeg stadig begejstret over at Gud vil tale til helt almindelige mennesker. Også selvom vi ikke er præster, prædikanter eller noget stort.

Han taler til os i vores hverdag og det kommer ofte på et uventet tidspunkt. Og han vil tale til alle: social og sundhedsassistenten, til skolelæreren, til gartneren og mureren etc. Helt almindelige mennesker. Derfor er jeg begejstret, for så er jeg også inkluderet.

På et tidspunkt talte Gud til mig om at jeg skulle ud at rejse. Når jeg gik tur med hunden og så op på stjernerne, så så jeg flymaskiner på himmelen. Det var som om at Gud sagde til mig: ”Du skal ud at rejse”.

På en rejse til Rumænien hvor vi besøgte forskellige børnehjem, hørte jeg et barn i kraftig gråd i mørket. Det var i en drøm og det gjorde frygtelig ondt i mit indre at høre det. Min smerte indvendig for barnet var så virkelig. Jeg ville hjælpe, men kunne ikke nå hen til barnet.

Jeg skrev min oplevelse på et stykke papir, og troede i flere år at jeg specifikt skulle være med til hjælpe børn i Rumænien. Men sidenhen droppede jeg drømmen og var inderst inde skuffet over at Gud ikke åbnede nogle døre for mig.

Men døren blev åbnet på en helt anden måde. På et besøg i Kenya i 2005 besøgte jeg og min kone et fattigt distrikt som hedder Tharaka. Min datter havde startet et mindre sponsorprogram for fattige børn i området.

Da vi besøgte distriktet, oplevede jeg en fattigdom som er svær at forklare i Danmark, og det gjorde ondt på mig at se det.

Og iværksætter som jeg er, tænkte jeg over hvordan jeg bedst kunne hjælpe. Folk sultede når der var tørkeperioder, også selvom der var masser af vand i floderne. Så et vandprojekt var jo oplagt.

Det første jeg skulle gøre var at starte en forening – en hjælpeorganisation, så vi kunne søge om penge til projektet. Vi kaldte foreningen: ASSIST, som i sportsverdenen betyder: ”afgørende, den sidste aflevering til en spiller som scorer et mål. www.assist-denmark.dk. Der var en del i vores lokale kirke som ville hjælpe til. I starten var vi bare 50 medlemmer.

Jeg tænkte ikke ind i fremtiden, men bare på at dette vandprojekt skulle blive en succes. Og jeg knoklede løs. Vi fik bevilliget 1 million kroner fra Danida midler, og de næste 2 år var travle med dette projekt. Jeg lærte en masse og projektet kører stadigvæk den dag i dag. De lokale bønderne får stadig vand ud på deres marker.

Men jeg havde mange genvordigheder undervejs. Der var kamp om vores penge, fordi korruption og snyd er en del af den lokale kultur.

Vores fokus er at hjælpe børn og unge til en bedre start i livet. I Kenya har vi arbejdet med kurser i iværksætteri sammen med en Kenyansk kristen organisation: EPTF: www.eptf.org

og er vi er i dag med i landbrugsprojekter i hhv. Eldoret, Mombasa og Meru i Kenya.

I Mozambique har vi fået lov at være en del af en landbrugsskole, som uddanner unge til bedre landbrugsmetoder.
https://assist-denmark.dk/mozambique/wutomiagri/.

I Sri Lanka har vi partnerskab med en hjælpeorganisation – LEADS – som hjælper sexmisbrugte børn med terapi og forebyggende arbejde mod sexmisbrug. Sexmisbrug af børn er et stort problem i Sri Lanka. – Vi har fået bevilliget mange penge - blandt andet gennem Dania midler.

I Bangladesh støtter vi en kostskole for børn fra det kristne mindretal.

D.L. Moody – en kendt amerikansk præst fra 1800-tallet sagde: ”Giv Gud dit liv; Han kan gøre mere med det, end du selv kan”.

Som ung misforstod jeg Guds kald. Jeg troede at det at tjene Gud, var at prædike i kirken. Men det passede ikke til mig. ”Krigsrustningen” kunne ikke passe, fordi den var for tung for mig at bære. Så tit blev jeg bare apatisk indvendig, fordi jeg ikke passede ind.

I dag opfatter jeg mig selv om en ”hjælper” i Guds rige. Det er en god titel at have på visitkortet: ”hjælper”. I 1. Peters brev står der: ”Er det din gave at have en særlig hjælpetjeneste, så udfør din tjeneste med den styrke, Gud giver.”

Videre står der i Peters brev: ”Gud har givet hver enkelt af jer en nådegave, som I er ansvarlige for at bruge til gavn for de andre”. – Når der nævnes ”hver enkelt”, så må det gælde alle Guds børn. Det gælder dig og det gælder mig. Vær derfor ikke ked af at ”rustningen” ikke passer. Gud har givet dig noget andet – noget bedre. Tænk på at kong David i det gamle testamente bare skulle bruge en enkelt slynge og en sten for at nedlægge Goliat. Det var nok for Gud.

Så ”giv Gud dit liv, Han kan gøre mere med dit liv, end du selv kan gøre”.

Derfor tro på at din Gud har skabt dig præcist som han ønsker at bruge dig. Du er nemlig ikke en kopi, men Guds egen original.