|
[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Retrætecenter Stella Matutina
2021 maj 1
 |
Sankt Joseph Søstrene og deres retrætecenter Stella Matutina
Sankt Joseph Søstrene er en størrelse, som en del danskere kender, fordi ”jeg er født på Sankt Josephs Hospital” - det være sig i København, Aarhus, Esbjerg, Ålborg eller andre steder. Andre igen har gået på en skole, som blev drevet af Sankt Joseph Søstrene. Selv om det kan være længe siden. I dag møder man måske mennesker, der har været på retræte på Stella Matutina, et retrætested direkte ved Øresund i Nordsjælland.
|
|
|
|
Begge dele er vigtige, historien og nutiden. Det var i maj 1856, nogle år efter at Danmark havde fået sin grundlov – og dermed religionsfrihed –, at fire kvinder fra Frankrig ankom i Københavns havn. Det var katolske ordenssøstre fra Savoyen i den vestlige del af Alperne i Frankrig og de første der efter reformationen betrådte dansk jord.
Deres virke bredte sig hurtigt over hele Danmark og fra 1896 også til Island, den første skole blev grundlagt i 1858 (i dag den selvejende institution ”Institut Sankt Joseph” på Østerbro i København), det første hospital blev taget i brug i 1875 (Sankt Josephs hospital i København, blev lukket i 1979). Ordenssamfundet voksede støt i næsten 100 år. I tiden efter 2.verdenskrig var der omkring 500 søstre i Danmark, ordenen bestyrede 8 hospitaler (to af dem i Island) og åbnede en sygeplejeskole. Skolegerningen var ligeledes på sit højdepunkt. Sankt Joseph Søstrene drev på dette tidspunkt fem skoler i Danmark og to i Island. Ordenssamfundet var blevet til en mellemstor virksomhed med global baggrund.
|
|
|
|
Sådan er det ikke længere. I 1960erne mindskedes tilgangen til ordenssamfundet, samtidig med at sygehusvæsenet i amter og kommuner udvikledes betydeligt. Sankt Joseph Søstrenes hospitaler blev derfor afviklet og skolerne blev efterhånden selvejende institutioner.
I dag, i 2021, er Sankt Joseph Søstrene blevet til en overskuelig størrelse, men der er stadig behov for Søstrenes nærvær og virke. “Stadig skal vi være nære, hvor nøden er størst – også i det vesteuropæiske velfærdssamfund med al dets ensomhed og tomhed” (citeret efter “Tavshed blev min sang af A. M. Guldbrandsen, 2005, s. 21)
|
|
|
|
| At ”give tid“ til andre er en stor opgave midt i vor fortravlede verden. Tid til at være, tid til at lytte, tid til at give mod og håb. Søstrene besøger syge og ensomme mennesker og tilbyder ”plads til det åndelige“. Derfor blev retrætecentret Stella Matutina åbnet i 1995. Her lever og arbejder i dag et kommunitet på 5 søstre, der er uddannet til personlig vejledning og til at lede retræter; her tilbydes der dage i stilhed og fordybelse f.eks. igennem retræter. |
|
|
|
| Retrætecentrets værdigrundlag konstater, at ”Sankt Joseph Søstrene er kaldede til at leve enhed i mangfoldighed. Det afspejler sig også i kommunitet, som er et interkulturelt fællesskab, hvor det er ”væsentligt for os at leve evangeliets værdier og dele vores tro med hinanden i en økumenisk ånd, ja at ”finde Gud i alle ting” (Ignatius af Loyola). Atmosfæren på Stella Matutina er præget af gæstfrihed, åbenhed og hjertelighed, hvor stilhed og bøn har en naturlig plads. Ved at lytte, være i dialog og værdsætte den anden, åbner vi os for at se Guds plan med hvert enkelt menneske. Verden i dag udfordrer og forpligter os til at arbejde for en bæredygtig livsstil, præget af enkelhed og omtanke, der er grundlag for at bevare Guds skaberværk. Retrætecentret Stella Matutina nyder godt af den skønne natur, hvor vi og vores gæster finder fred og harmoni i en travl og udfordrende hverdag“.
Stella Matutina – som betyder ”morgenstjerne” – har været et bønnens sted lige siden søstrene flyttede dertil i 1947. For mange er stedet en vigtig oase, hvor menneskers søgen efter sig selv og Gud kan ”komme på tale“ og finde genklang i stilheden. Her tør mennesker stille spørgsmål, som de ikke stiller andre steder, f.eks. om Gud eksisterer. ”Vi afhjælper den åndelige nød, som giver sig udtryk i spørgsmål om, hvad meningen med livet er, i angst og stress og depressioner. Folk søger hertil, fordi de fornemmer, at her er et rum, hvor man kan tale om sin religiøsitet. For folk mangler steder, hvor de kan tale om Gud og Jesus og deres relation til ham” siger søster Susanne Hoyos i et interview.
|
|
|
|
Det vigtigste, vi har at formidle, er Guds kærlighed. Guds kærlighed og nåde er svær at fatte, den må erfares” siger søster Ansgaria Riemann, retrætecentrets grundlægger, og ”vores udgangspunkt er Ignatius af Loyola og hans princip om at søge Gud i alt – i bibelen, i et billede, i mødet med mennesker eller i naturen. Den ramme kan alle mennesker være i. Det vigtigste er, at vi kan finde Gud i alt” mener søster Susanne Hoyos, Sankt Joseph Søstrenes nationale koordinator).
Stilhedens gave
Herre, lad mig søge stilhedens gave,
leve i enkelhed og ensomhed,
hvor alt, hvad jeg rører ved, bliver til bøn,
hvor himlen er min bøn,
fuglen er min bøn,
vinden i træerne er min bøn,
for Gud er alt i alle.
Amen.
Thomas Merton (amerikansk munk, 1915-1968)
Sr. Gisela Heitz, 9. april 2021
|
|
|
|
|
|
|
|
|
