Alle har brug for at blive fundet

Jeg er blogger, gadediakon, skaberværksforkæmper, foodie, kirkegænger, bruger str. 37 i sko og bliver 33 år lige om lidt. Jeg er et kreativt rodehoved og har 29.443 fotos i iCloud fra de seneste år.

Jeg startede bloggen i 2014 sammen med en veninde, det var hende, der fandt på det geniale navn: På Herrens Mark. I dag er det kun mig ved tastaturet. At være På Herrens Mark forbindes af de fleste med at være i en presset og rådvild situation. Det kender jeg alt til. Samtidig erfarer jeg også, at det ikke nødvendigvis er et sted, jeg behøver at være bange for at være. For jeg er ikke alene, Gud er der også!

Jeg kan stadig ikke sætte kommaer, så min mand gennem snart 12 år læser alle tekster igennem og deler rundhåndet ud af kommaerne. Nogle gange får han tårer i øjenene, når han læser mine tekster, fordi han derigennem får en indsigt i mig, som jeg måske ikke kan sige lige så klart, som jeg kan skrive den.

For nogle år siden skrev en kvinde til mig, at hun havde fundet min blog, og for første gang i sit liv ikke følte sig forkert. Sådanne ord er min stærkeste drivkraft til at dele: at formidle, at ingen af os virkeligt er alene - og at Gud er dér midt i det hele!

• Må jeg være her -
  

• selvom jeg taler dårligt til mig selv?
  

• Selvom jeg er i et sort hul?
  

• Må jeg være her, selvom jeg er selvmedlidende?
  

• Må jeg elskes, selvom jeg lige nu ikke ser nogen vej frem?
  

• Må jeg være med, selvom jeg ikke har en taknemmelighedsdagbog, løber en morgentur eller udfordrer mig selv hver dag?
  

• Må jeg være her selvom jeg ikke kan følge dit råd: Tænk positivt, tæl dine velsignelser, læs i din bibel, prøv at drikke noget vand.
  

• Må jeg være hos dig, selvom jeg ikke kan være i mig selv eller ikke kan finde hvile, og ikke finder opmuntring i at vide, at du beder for mig.
  

• Må jeg være her, selvom jeg er trist og jeg ikke kender udløbsdatoen for min træthed?
  

• Må jeg være her, må jeg være med, selvom jeg ikke har noget at give?
  

• Må jeg blive elsket, selvom jeg ikke kan vise dig seje 'før' og 'nu' billeder af mig selv?
  

• Må jeg være her, selvom jeg ikke kan tage imod dine råd, og alt jeg længes efter er dit fællesskab?
  

• - også når jeg ingenting kan.
  

Det tog mig flere sygemeldinger og forskellige jobs at finde min rette hylde. Nu føler jeg, at jeg er landet, hvor jeg skal. De sidste to år har jeg været ulønnet ansat i min kirke, Fyns Valgmenighed, hvor jeg særligt er optaget af mødet med mennesker på kanten.

Jeg blev indviet diakon fra Diakonissestiftelsen i oktober 2021 og kalder nu mig selv ‘gadediakon’. Jeg opsøger og møder mennesker, som kæmper med hjemløshed, misbrug og sociale problemer, her ser jeg nærvær som min vigtigste opgave!

En dag fandt jeg en god ven på gaden, han har været hjemløs i flere år. Han kiggede på mig og sagde med tårer i øjnene: “Jeg håbede snart, du ville lede efter mig..” Jeg fortalte ham om Jesus, der leder efter det mistede får, og at jeg beder Gud om at hjælpe mig med at finde ham, når vi har mistet kontakten og sådan er det lykkedes os at finde hinanden flere gange. “Gud vil dig noget godt” sagde jeg, og min ven svarede tilbage: “Gud vil os noget godt”. Alle mennesker har brug for at blive fundet!

Jesus er midt i mørket
En dag var vi 3 personer på gaden med mad og kaffe. For at dele sandwich, sodavand og kaffe ud til mennesker, der lever med hjemløshed, misbrug, sygdom og stor ensomhed.

Da jeg vågnede om morgenen, tænkte jeg på, at vi skulle dele mad ud som om, at det var Jesus, vi rakte maden.

Fordi Jesus siger: “Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.” (Mat. 25, 40)

Kan vi forestille os, at det er Jesus vi møder, når vi møder narkomanen, den hjemløse, den ensomme, den syge?
Vi kan prøve.

Vi hentede sandwich, sodavand og fik det hele op i ladcyklen. Derefter tog vi til et sted, hvor mange udsatte mennesker ofte opholder sig.

Vi ved aldrig, hvad der skal ske, men min erfaring siger mig, at Gud har gode planer.

Da vi kom til de første to steder, var der ikke et øje.

Jeg havde en aftale med en, som ikke dukkede op.

Imens en gik i Netto, blev vi to andre og ventede på stedet, hvor der plejer at være folk. Vi mødte en enkelt og gav en sandwich, men han gik igen.

Jeg begyndte at bekymre mig..

Tænk hvis vi kun møder få i dag, er det så en fejl, vi står her med 45 sandwich?

Jeg foreslog, at vi brugte ventetiden på at bede, så jeg gik lidt væk og hen til et skur, hvor der ofte sidder mennesker og snakker, drikker, tager stoffer, hænger ud..

Et skur med nogle halvsmadrede træbænke, skrald og blade.

Jeg gik rundt og bad for stedet og for mennesker, som kommer der, for dagen og for de møder vi forhåbentligt skulle have.

Jeg bad indeni mig selv, og sagde noget i retningen af:

“Jesus du er håb..

Jesus du er lys,

Jesus du er skønhed..”

Før jeg fortsatte, kiggede jeg op og opdagede, at der LIGE foran mig på trævæggen i skuret stod: Jesus

Jeg grinede. Lige der foran mig!

Jesus var der. Lige der midt i skuret sammen med mig, han var der, før vi kom, og han ville minde os om, at han er med os.

Jeg smilede. Blev fyldt af taknemmelighed og tro. Jesus.

Lidt efter kom der to i skuret, de fik hver en sandwich, derefter gik vi videre og mødte en hel flok, delte mad ud og fik gode snakke.

Hvor er I fra? Spurgte flere.

Fra en kirke fortalte vi.

Vi mødte glade smil, tårer, håbefulde længsler og stor taknemmelighed.

Og vi mødte Jesus!

Lige der midt i skrald, menneskeligt mørke og ensomhed.

Lige dér er han.

Blog: www.påherrensmark.dk

Facebook: www.facebook.com/velkommenpaaherrensmark

Instagram: @paaherrensmark.dk

kontakt@påherrensmark.dk

Kamilla er ulønnet ansat i Fyns Valfmenighed, www.fynsvalgmenighed.dk