DAGENS ORD: ”Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus, v4 som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje!” Galaterne 1:3

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]


Himmelske Dage 2022

2022 maj 1

Det er tre år siden, at Himmelske Dage sidst samlede kirkefolk, og organisationer til økumenisk kirkefestival. Dengang i 2019 var Herning og Viborg Stift vært. Siden november 2019 har vi i Roskilde gjort os klar til at overtage værtskabet. Det er derfor 2 ½ års forberedelser, der kulminerer i Kristi himmelfartsferien i Roskilde.

Det var været nogle begivenhedsrige og usædvanlige år. En verdensomspændende epidemi vendte op og ned på vores hverdag og sendte hele civilsamfundet til tælling. Pludselig måtte vi vænne os til en hverdag med truslen om sygdom som konstant ledsager. Vi måtte lide under ikke at kunne omgås hinanden under de frie og ubekymrede rammer, vi var vant til. Vi blev efterladt med en følelse af at tabe kontrol over vores egen tilværelse.

Også i kirkerne har vi konstant måttet omstille os til det, der kom os i møde. Vi har nok stadig til gode at slippe helt ud af den afmatning, det har givet at aflyse først det ene, så det andet. Derfor trænger vi måske mere end nogensinde til en stor kirkefest.

Covid-19’s pludselige og uvelkomne indtrængen i vores liv har sandelig sat Himmelske Dages tema, ”Grib fremtiden!”, i relief.

Indimellem dukkede tanken nok op hos nogle: ”Vil covid-19 reducere det store forarbejde til skønne spildte kræfter?” Men arbejdet fortsatte ufortrødent, og nu kan vores håb om at mødes og mærke kirke og liv for fuld livskraft lykkeligvis indfries!

Så det er bare med at komme ud og opleve debatter, musik, teater, menneskemylderet på Mulighedernes Marked og den store kristne mangfoldighed, der samles her i Roskilde.

Udsmykning fra Mulighedernes Marked - fotograf Henrik Vinther Krogh
Hvad er Himmelske Dage?

Det er de danske kirkedage, der hvert tredje år finder sted rundt omkring i landet. En traditionsrig begivenhed, hvor Folkekirken, frikirker og Den Katolske Katolske Kirke samt næsten alle de kirkelige organisationer mødes om at sætte tro og kirke på dagsordenen.

Temaet er Grib Fremtiden! Hvordan møder vi fremtiden med håb og hvordan spiller kristentro og kirke en rolle, når vi skal møde klimaforandringer, global ulighed, nye måder at indrette samfundet på, nye menneskesyn?

Himmelske Dage er også en hyggelig anledning til at mødes om en kop kaffe og hyggeligt samvær i en festlig og inspirerende atmosfære.

Himmelske Dage byder velkommen torsdag d. 26. maj kl. 14 med en stor og festlig åbningsgudstjeneste i Byparken. Herefter tager vi hul på noget der ligner 300 arrangementer rundt omkring i Roskilde by
– og pladsen omkring Domkirken bliver fyldt med liv og aktiviteter, når Mulighedernes Marked tilbyder et virvar af oplæg, workshops og events!

Hold dig opdateret om programmet, find mere information og køb billetter på Himmelske Dages hjemmeside: www.himmelskedage.dk

I april er festival-app’en klar. Find den på www.tinyurl.com/himmelskedage

Få hele programmet her:

https://himmelskedage.dk/nyheder/nem-oversigt-over-programmet/

Roskildes biskop Peter Fischer Møller - fotograf Henrik Vinther Krogh.




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk