DAGENS ORD: ”Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.” Mattæus 4:4

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Burma længes efter fred og demokrati.

2007 okt 1


Burma længes efter fred og demokrati.


Burma er et meget lukket land og de fleste ved meget lidt om, hvad der sker. Landet har et meget hårdt militærdiktatur og hele befolkningen lider under det, men de kristen i Burma lider på den særlig måde. Mange flygter ind i junglen. En del mister livet her, andre redder sig til Thailand, hvor de slår sig ned i flygtningelejrene.

Organisationen Free Burma Rangers, som støttes af frikirken, Det Danske Missionsforbund, hjælper mange af flygtningene i junglen. Det har jeg fortalt om i et par artikler i den kristne ugeavis Udfordringen og via dem, er de burmesiske flygtninge blevet denne måneds gæst i Netkirken.


En rejse blandt

et glemt folk


Af Bjarne Nederby Jessen

 

Undervejs møder de mennesker, der hele deres liv kun har kendt til et liv på flugt, et liv i kamp, et liv som guerilla-soldater, men også et folk, hvor mange er dybt religiøse. Flertallet er buddhister, nogle er kristne – og mange af dem har mødt evangeliet gennem missionærer i området og er i dag kristne og partisankrigere, et paradoks, men det er den barske virkelighed for dem. I kristentroen fandt de selvbevidsthed og identitet.

Partisankriger til andagt i junglen
Midt i junglen kan man møde partisanere, der efter aftensmadens samles til andagt og bibellæsning. De sætter sig på hug med et stearinlys imellem sig. Ner Da læste fra Salme 27 „Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg frygte? Om en hær end lejrer sig omkring mig, er mit hjerte uden frygt; om krig bryder løs mod mig, dog er jeg tryg.“ Midt i junglen omgivet af fjender, finder man tryghed i Guds ord og i fællesskabet med ham.
I troen på Gud finder de tryghed, i bønnen finder de ro. „Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst.“

Kæmpede mod undertrykkelse
Ner Da havde i USA taget en bachelor-grad med grundkurser i matematik, videnskab og datalogi. Trods muligheden for at blive i USA vendte han tilbage for at kæmpe for og med sit folk mod undertrykkelse og ufrihed.

Kristen og partisankriger
Undervejs undrer Carsten Jensen sig over det paradoks, at man både kan være kristen og partisankriger. Hvordan tale om kristen næstekærlighed og samtidig slå ihjel? Hertil siger Ner Da: Vi dræber ikke af had, men for at forsvare vore familier. Jeg hader ikke burmeserne, men jeg hader diktaturet og en dag, når der er fred, vil vi mødes og leve sammen.
Carsten Jensen møder også David Eubank, i bogen kaldet Jim, som vi fortalte om i sidste nummer af Udfordringen. Han var amerikansk soldat, kaptajn, men valgte en tjeneste i Nordthailands flygtningelejre og blandt karenerne i Burmas jungle. Guds kærlighed tvinger ham. Han har skabt organisationen Free Burma Rangers og med dem bringer han nødhjælp og evangliet ind i junglen til nødstedte mennesker. De bærer T-shirts med teksten: Elsk hinanden. Foren og arbejd for frihed, retfærdighed og fred. Tilgiv og had ikke hinanden. Bed i tro, vær modige i handling, giv aldrig op. Et motto for en vigtig tjeneste. David Eubank bærer ikke selv våben, men hvis de skulle blive fanget i en landsby, vil han nok ikke tøve med at hjælpe de andre i forsvaret af deres lille samfund. Dette sidste fremgår dog ikke af Carsten Jensens bog, men jeg ved det fra mit kendskab til David Eubanks arbejde.

Børn bliver hjulpet efter de er fundet junglen

Kamp for frihed
Hans arbejde finansieres af kirker rundt omkring i verden, først og fremmest USA, men også Det Danske Missionsforbund er involveret i støtten til dette arbejde.
Carsten Jensen slutter bogen af med at fortælle, at karenerne åbner sig mod verden, de ønsker forsoning, at genvinde det tabte og søge det forsvundne. De inviterer til samarbejde omkring deres kamp for frihed og retfærdighed og „denne gang kan vi ikke overhøre deres invitation“, siger Carsten Jensen.
Det er en meget stærk bog. Man bliver inviteret ind i menneskers liv og lidelse, men også i deres kamp og håb. Bogen er illustreret med meget flotte fotografier af naturen og menneskene i Burmas jungle. Billederne i sig selv er bogens pris værd og i tilgift får man så den spændende og udfordrende historie om et folks forfølgelse og lidelse.

Carsten Jensen
Det glemte folk – En rejse i Burmas grænseland.
Fotografier af Elmer Laahne
192 sider, Aschehoug Forlag, kr. 399,-

 


Missionsarbejde

med livet som indsats

 

Bringer nødhjælp og evangeliet til karenerne i Burmas jungle
Af Bjarne Nederby Jessen

 

BURMA - Karen og David Eubank arbejder som missionærer blandt karenerne i flygtningelejre i Nordthailand og i Burmas jungle. Når de drager ind i junglen med evangeliet og nødhjælp, er det med livet som indsats. Men de gør det, fordi Jesus har kaldet dem til denne opgave. Deres arbejde støttes af Det Danske Missionsforbund.

Karen og David Eubank arbejder som missionærer blandt karenerne i flygtningelejre i Nordthailand og i Burmas jungle
Karenerne tilhører hjertet af den burmesiske modstandsbevægelse i landets østligste provinser. I mere end 50 år har et glemt folk ført sin kamp for frihed og retten til at leve som jævnbyrdig i et større fællesskab, en frihedskamp med paradokser. En del karenere er kristne, har taget imod Jesus som resultat af målrettet mission. Mange karenere, også nogle af de kristne, deltager i deres livs vigtigste frihedskamp. Ikke bare kristen og soldat, men kristen og guerilla-soldat, kristen i kamp. I sig selv et paradoks.
Netop dette paradoks standser forfatteren og samfundsdebattøren Carsten Jensen op ved i hans fantastiske bog ”Det glemte folk. En rejse i Burmas grænseland”. (Anmeldelse i Udfordringen).

David Eubank er født i Thailand, hvor hans forældre var missionærer og stadig bor som pensionister. Han taler sproget og kender kulturen indefra. Hans træning og erfaring fra den amerikanske hær hjælper ham i nødhjælpsarbejdet i Nordthailand og ind i Burmas jungle.

Med livet som indsats
I en lille landsby ude i bjergene bor et af de mange stammefolk i Burma. En dag lyder der maskingeværskud i landsbyen. Panikslagne flygter folk og forsøger at skjule sig i junglen. Militærjuntaens soldater stormer, sætter ild til husene og skyder alle, der ikke nåede at flygte. Snart er landsbyen forvandlet til en rygende ruinhob med forkullede lig af husdyr og mennesker. I junglen forsøger de overlevende at klare sig bedst muligt. Mange er sårede. De fleste har mistet familiemedlemmer. Mange dør af sult, udmattelse og mangel på lægehjælp.
At der er over en million flygtninge i Burma, hører vi ikke meget om i Danmark. Engang imellem nævnes nobelpristageren Aung San Suu Kyi og hendes kamp for menneskerettigheder, det er alt. Karenerne er et glemt folk, glemt af verdensopinionen, men Gud har ikke glemt dem.

Massakre på civile
Massakre på civile, nedbrændte landsbyer, ødelagte kirker, kristen præst og buddhistisk munk tortureret, tvangsforflyttelser, over 5.000 flygtninge, hvoraf 1.000 gemmer sig og flygter for livet, seks- årig dreng skudt, men flygtede hårdt såret og gik tre dage alene i junglen, inden han blev fundet og bragt i ”sikkerhed”. Overlevede kun, fordi han spillede død. Sådan kan man læse i én af rapporterne fra Free Burma Rangers, og det er i denne situation, Karen og David Eubank søger at bringe nødhjælp og forkynde evangeliet.

Missionsforbundet bringer hjælp
Det Danske Missionsforbunds Ydre Mission har i flere år gjort en stor indsats blandt flygtninge og grænsefolk i Burma på grænsen til Thailand og i flygtningelejrene i Thailand. En indsats som omfatter flere ting. Blandt andet er Missionsforbundet med til at udruste og sende små grupper med nødhjælp, som bæres gennem junglen. Gruppen har også læger, undervisere og præster med. Ud over at bringe konkret hjælp i form af mad, medicin og behandling har de en vigtig opgave med at opmuntre. Ofte må de snige sig gennem junglen for at undgå juntaens soldater. Hvis de bliver opdaget, kan det betyde døden. Tit har de flygtninge med tilbage til flygtningelejrene i Thailand.

På grund af forfølgelserne er der en dyb mistillid mellem de forskellige grupper, og der er behov for at øge forståelsen, tilliden og enheden, ligesom der er behov for at få stablet et ansvarligt lederskab på benene.
Det projekt, som Det Danske Missionsforbund har ansvaret for, har blandt andet til formål at uddanne og udvikle nuværende og fremtidige ledere, så de kan stå i spidsen for et samfund med demokratiske og menneskelige værdier. Man ønsker også at opbygge selvværd ved at styrke den etniske og kulturelle identitet i de forskellige grupper.

Mange af de voksne mænd er engageret i at forsvare flygtningelejrene eller er forsvundet. Derfor sigter projektet ikke mindst på de forholdsvis mange kvinder i lejrene, ligesom udviklingen af helt unge ledere har høj prioritet.
På ”Fredens Stemme” i Chiangmai, et kommunikationscenter, som er startet og støttes af Missionsforbundet, udvikles og produceres undervisningsprogrammer på kassettebånd og radioudsendelser, som spiller en meget vigtig rolle i arbejdet.
Desuden afholdes kommunikationskurser oppe i bjergene for ledere fra forskellige etniske grupper. Missionsforbundet arbejder her sammen med en række kristne organisationer om opgaven, som støttes økonomisk af Danida.
Viggo Søgaard, der i mange år var missionær i Thailand, spiller en væsentlig rolle i kontakten til Danida og gennemførelsen af projektet.
For David Eubank er det Guds mening med hans liv at bringe denne hjælp, selv om det er forbundet med risiko.
- Betydningen af materiel sikkerhed er overvurderet, siger han.
- Gud har en plan, det er det afgørende. Min sikkerhed er Guds problem. Vi må overlade alt til Gud, også når vi ikke umiddelbart forstår, hvad der sker. At opleve de burmesiske flygtninges taknemmelighed er rigelig belønning for strabadserne.
Karen Eubank betragter det som et privilegium at være mor. Det hjælper hende til at forstå de burmesiske mødre og børn og deres kamp for at overleve. Hendes børn lærer omsorg ved at være sammen med burmesiske børn. Børnene lærer, hvad der har virkelig værdi.
- Hellere et kort, rigt liv i Guds vilje end et langt tomt liv i sikkerhed. Realiteten er, at vi alle skal dø engang. Hvis vi blot lever for materielle ting, vil vi miste alt. På den måde vil vi aldrig blive levende, siger hun.


Amputation af et ben
 
Få mere at vide og se flere fotos på free burma rangers egen hjemmeside
www.freeburmarangers.org
 



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk