DAGENS ORD: ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Hans Fhær Larsen

Netpræst

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

Mail: hans.fhaer@gmail.com

 

Se dig omkring, du er ikke alene.

1 sep. 2008

Vi mennesker bliver mere og mere individuelle, mere og mere egoistiske. Vi kræver vores ret, Vi har nok i os selv. Jeg er centrum, andre mennesker er her enten for mig eller i vejen.

Vi bliver godt nok flere og flere, men vi isolerer os mere og mere fra hinanden. Da jeg var dreng (ca. 40 år siden) var vi omkring 3 milliarder mennesker på jorden. Nu har vi passeret de 6 milliarder, og det er ikke der, hvor jeg bor der er kommet flere. Jeg bor stadig bag en ligusterhæk på omkring 2 meters højde. Der inde bagved hækken kan jeg se TV og se, at der er rigtig mange steder i verden, hvor det kniber med pladsen. Jeg kan se at mange mennesker gerne vil flytte til dejlige Danmark, hvor der stadig er plads. Men her har vi ”heldigvis” en regering der sørger for at det ikke sker. Hvis nogen ønsker at komme til Danmark, får de at mærke at det ikke er en god ide. De kommer ind i en lejr, hvor de skal bo meget tæt, og ikke må lave noget fornuftigt, som f.eks. At arbejde eller hjælpe andre.

Det er ikke godt for mennesket at være alene. Det blev allerede sagt ved skabelsen, hvor Gud så at Adam savnede en medhjælp (1.mos.2:18). Og det var ikke meningen at vi skulle skille os op i flokke (folk) der ikke kunne enes. Det kom med synden og Babels forvirringen, hvor Gud så at det ville ende galt, hvis vi bare blev ved med vores ondskab i fællesskab.

Det har altid været sådan, at mennesker har fundet sammen i par, familier, små og store samfund. Man bliver fælles om at overleve, en tro, et sprog, man hjælper hinanden. Man bliver fælles om interesser og arbejde.

Det har gennem tiderne tvunget os til at være sammen om livet. Gennem tiderne havde vi naturlige samlingssteder i byerne, et væsentligt samlingssted har altid været ved Brønden i byen. Her kom alle mennesker ned for at hente vand og høre nyheder. I dag har vi hver vores vandhane, og nyhederne kan vi også få lige ind i stuen gennem TV og avis. Mad kan du få leveret ved døren, så du behøver ikke at møde nogen. Det bliver mere og mere uvedkomne nyheder vi fylder os med. Det sker omme på den anden side af jorden, men hvordan vores nabo har det ved vi ikke noget om. Det var førhen utænkeligt at man kunne dø uden at nogen opdagede det. I dag kan din nabo dø og ligge længe uden at blive opdaget.

Der hvor jeg vil hen med dette er: At vi har behov for hinanden. Vi har behov for vores skaber. Vi har behov for at genoprette de gamle dyder ved at komme sammen og dele livets glæder og sorger med hinanden.

Gennem hele bibelen er brønden et centralt sted. Det var her man kunne få det livgivende vand op, der kunne slukke tørsten. Så det er ikke så mærkeligt at det er her Gud i rigtig mange beretninger fra bibelen mødes med mennesker som han havde et ord til Joh. 4 (Jesus og den samaritanske kvinde) er et rigtig godt eksempel.

Når man kommer til en brønd er man tørstig, og så er det ikke så svært at overføre den fysiske tørst på den åndelige.

For på samme måde som der er liv omkring en brønd. Ikke kun mennesker og dyr. Der er også frodigt med græs, blomster, træer og al slags frugt. Der er dejligt at være. Sådan er det også med den åndelige kilde. Der er frodigt med Gal5:22 kærlighed, glæde, fred, udholdenhed, mildhed, godhed, trofasthed, 23ydmyghed og selvbeherskelse. Møder du mennesker der drikker af den rigtige kilde, vil du smage de nævnte frugter, og vil mærke tørsten efter mere. Du vil ikke være I tvivl. Du vil gerne være sammen med dem.

Du må kravle ud af dine gemmer og lede efter den gode kilde. Kirkerne er et godt sted at lede. Lad dig ikke slå ud af at der også kan gro lidt tidsler omkring en brønd. Du må bare videre frem til det gode rene vand.

Der er en der ikke ønsker at mennesker skal smage det rene åndelige vand fra den rigtige kilde. Det er Satan. Det er også ham der planter tidsler. Når vi ser os omkring, er det ikke svært at se, at han lykkes med at isolerer mennesker, så de får slukket deres tørst ved gennem TV, computere og tankebygninger der bygges op indefra, ved at fortælle dem at det er Gud der er streng og straffer. Ved at være isoleret I forhold til andre, kommer du til sidst til at leve I en verden, hvor det er svært at skelne mellem drøm og virkelighed.

Måske er det ikke så mærkeligt at vi ender som den lille dreng der overlevede flyulykken I Madrid, der spurgte brandmanden: “hvornår er filmen slut, hvor er min Far”



Hilsen Hans




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk