[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Mail: signevoldby@gmail.com
Jeg er vintræet I er grenene
1 okt. 2008
Netprædiken i oktober 2008 ved Signe VoldbyJesus siger ”Jeg er vintræet I er grenene,
Bliv i mig, så bliver jeg også i jer…”Johannes 15
Af og til er det sjovt at sidde og snakke om, hvor langt man kan huske tilbage - hvornår de allerførste minder melder sig. Vi oplever jo mere end vi husker, men vi husker det, der gør dybest indtryk!
Den allerførste ting, jeg bevidst kan huske fra min barndom, er en lille episode fra min 4-års-fødselsdag. Min gode kammerat Ole var inviteret med, og han kom og afleverede en fin pakke til mig - og jeg kan huske, at vi stod ude i haven.
Han var lige så spændt som jeg på denne her gave, og da han rakte den til mig, sagde han, Den kan lukke øjnene... Og så kan jeg huske, at min far og mor begyndte at le, jeg pakkede op, og der var en dukke, og den KUNNE lukke sine øjne - og jeg tror, at jeg kan huske det hele, fordi jeg ikke helt forstod, hvorfor mine forældre lo - Ole havde jo sagt, at den kunne lukke øjnene og det kunne den jo! - Det gjorde virkelig indtryk på mig, og det husker jeg.
Et andet minde… I dette efterår fejrer min mor sin 80 års fødselsdag, og min søster og jeg stod i køkkenet, da mine forældre havde inviteret gode venner til fest.
Vagn Hersted, tidligere præst, rejste sig og holdt en tale, hvor han sagde, Kære Nethe, for 60 år siden fejrede vi din 20 års fødselsdag i Lyngerup Dyrlægebolig… Sikke minder…
Han nævnte også, at de har kendt hinanden i 21.900 døgn – altså i disse 60 år – fantastisk, ikke…
Mange døgn, mange dage, mange timer, mange middage, mange ord… Men kun ganske lidt huskes…
Måske det sværeste, det dejligste, det varmeste, det næreste…
Johannes har aldrig glemt dette billede på Guds kærlighed og nærhed, hvor Jesus siger, Jeg er vintræet, I er grenene.
Da Jesus levede her på jorden og gik rundt sammen med sine disciple, syntes de, at de oplevede så utrolig meget dejligt. Det var en helt ny verden, der åbnede sig for dem, når de gik rundt sammen med Guds søn. Og alligevel huskede de ikke det hele bagefter - også de huskede kun det, der havde gjort allermest indtryk.
Men Johannes husjkede disse ord – så fulde af løfter: ”Jeg er vintræet, I er grenene”.
Der har sikkert stået et meget smukt vintræ med frodige og levende grene og masser af vindrueklaser. Og selvfølgelig bærer grenene aldrig frugt, hvis ikke de sidder på stammen - selvfølgelig ikke. Og så enkelt, fortæller Jesus, må menneskers forhold være til Gud. Vores tro, vores liv, alt.
Jeg er vintræet, I er grenene. Der er simpelthen tale om, hvor livet kommer fra. Og på en eller anden måde, vælger man altså forkert, når man ikke tror på Jesus - også det har gjort dybt indtryk på Johannes. Jeg er vintræet, I er grenene.
Det er en sætning, der fortæller, at al kraften til at leve kommer fra Gud, den fortæller at væksten hele tiden er afhængig af om forbindelsen til træet er i orden. Når vi plukker en blomst eller om foråret tager grene fra æbletræerne ind med de smukke hvide blomster, så ved vi, at al deres skønhed snart vil visne, og at de hvide blomster aldrig vil bære frugt.
Halfdan Rasmussen skrev engang dette lille børnerim:
Den stærkeste mand i verden
kan bære en flodhest i tænderne,
og løfte en sporvogn fra skinnerne,
imens han klapper i hænderne…
Men sætte en blomst på et lille strå
og farve den vældige himmel blå
og skænke min søster en mælketand -
det evner han ikke, den stærke mand.
Er det ikke et skønt rim – for: evnen til at skabe liv og blive ved at give liv har kun Gud.
At blive sammenlignet med en gren, der vokser og bærer frugt, fordi den hører sammen med et stærkt og livskraftigt træ, det er slet ikke et billede af et stakkels svagt menneske, der har brug for evangeliets trøst.
Det er et billede på et liv med den stærkeste Herre. Derfor huskede Johannes det.
Jeg er vintræet, I er grenene. Måske gjorde denne sætning allerdybest indtryk på Johannes, da Jesus døde langfredag. Da dette stærke levende træ alligevel faldt i modgangens og dødens stormvejr. For hvad så med grenene, hvis træet dør? Så vil de alligevel visne og gå til grunde.
Men påskemorgen blev al angst og bekymring fejet til side, for da viste det sig, at Jesus ikke bare kunne modstå alle ydre angreb, men også havde så dybe rødder i livet, at han overvandt døden og blev levende på trods af alt andet.
Og så til sidst… En af Victor Hugos bøger er blevet vældig kendt – som film, som musical, som skuespil. Det er bogen Les Miserables…
Begyndelsen er fantastisk smuk.
Det er en straffefange, der kommer ud efter 20 år i straffelejr – alle afviser ham og lukker deres dør for ham - kun ét sted bliver han modtaget på trods af sin baggrund – og det er hos en gammel biskop.
De sidder og spiser et aftensmåltid sammen, og med ét siger straffefangen, Hvad vil du egentlig gøre, hvis jeg slår dig ihjel? Og den gamle biskop siger, Hvad vil DU gøre, hvis jeg slår dig ihjel – vi må vist heller stole på hinanden.
Alligevel vælger straffefangen kort efter at slå biskoppen ned og fylde en sæk med al hans sølvtøj og stikke af.
Men dagen efter bliver han taget til fange – og han bliver slæbt hen til biskoppen af gendarmerne med sækken med sølvtøj.
”Han påstår at du har givet ham alt det her!!”, siger soldaterne grinende.
Og biskoppen, der har et blødende sår i hovedet fra overfaldet, siger, Jamen det har jeg da også – jeg fatter bare ikke hvorfor du ikke også tog sølvstagerne - og han får dem hentet og lægger også dem ned i sækken – og soldaterne er naturligvis nødt til løsne fangens håndjern og så går de.
Og så spørger straffefangen Jean Valjean:
Hvorfor gør du det der for mig?
Og biskoppen svarer, Med denne sæk fuld af sølv har jeg løskøbt dig fra Djævelens vold – du er sat ud af mørkets rige og nu tilhører du Gud – lev et nyt liv for Ham.
Er det ikke et pragtfuldt løfte – nyt liv på grund af Jesus!
Jeg er vintræet, I er grenene - det gjorde så dybt indtryk på Johannes, at han aldrig glemte det, fordi han fik sit liv og sin vækst og sin styrke fra det ord, fra den Herre.
Og ordene er ikke minder fra en svunden tid – de bliver også rakt til dig, kære læser, som et løfte om at leve et nyt liv – med tilgivelse og håb og styrke fra den opstandne Jesus.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
