DAGENS ORD: ”Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel 36:27

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Hans Fhær Larsen

Netpræst

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

Mail: hans.fhaer@gmail.com

 

Når krisen kradser, søger vi fundamentet.

1 nov. 2011

Danmark, Vesten, Verden er i knibe. Vi er i en økonomisk krise, som berører rigtig mange mennesker. Det er den værste krise i mange mange år.

Det er tankevækkende, at for ganske få år siden, udtalte alle de kloge vismænd. ”Nu er verdensøkonomien så stabil, at vi er på den grønne gren, og intet kan røre ved stabiliteten”.

Det er også tankevækkende, at når det er opgangstider, har folk nok i sig selv og plejer deres personlige interesser, får travlt med at skrabe sammen og glemmer fællesskabet. Når det så bliver nedgangstider, får vi brug for hinanden, og søger fællesskaberne og meningen med livet. Kirkerne bliver mere besøgt og hjælpsomheden og kommen hinanden ved, bliver meget mere markant.

Jeg tror, at de bølger er en helt naturlig følge af vores relation til Gud. Gud er god og ønsker os det allerbedste, men det er nødvendigt at vi søger Ham og lytter til hvad Han har at sige, for han tvinger ikke noget ned over hovedet på os. Så når vi trækker os væk fra Ham har det en helt naturlig konsekvens af, at det onde kommer frem.

Hele det Gamle testamente er en lang række bølger mellem fremgang og fred i landet og elendighed, krige og hungersnød. Så var der en konge der regerede efter Guds Hjerte, og der var fred i landet i hele regeringsperioden. Så kom der en konge der gjorde hvad der var ondt i Guds øjne, og landet levede i krig og hungersnød.

Da jeg var lille kunne jeg ikke forstå, at vi ikke kunne lærer ikke at føre krig og lærer af Historien. Gud er en Gentleman, og presser sig ikke på, og når tingene går for godt, øges afstanden til Ham. Så længes Gud bare efter at vi igen får øjnene op for at vi har brug for Ham, så vi kan have fællesskab med hinanden. Gud længes efter, at vi trænger os på.

Der er den dejlige beretning fra Markus evangeliet 2:1-12, hvor Jesus underviser folkemængden i et hus, hvor mennesker trænger sig på, så de står langt ud på gaden, for at høre undervisningen. Det er en tid, hvor der er trængsel og besættelse, så folk hungre efter det glade budskab, og har hørt om alt det fantastiske der sker omkring Jesus.

Der er 5 mand, hvoraf en er lam der brændende ønsker, at den lamme skal møde Jesus. Den lamme kan intet gøre alene, men i fællesskab beslutter de 4 raske at bære den lamme til Jesus. Da de kommer frem til huset og ser det er umuligt at komme frem til Jesus, ser de på deres lamme ven og beslutter, at de ikke tager et nej for et nej. De godtager ikke at det er umuligt at komme frem til Jesus. De slæber simpelt hen deres ven op på taget, regner ud hvor Jesus står, og brækker hul i taget og firer ham ned. Jesus bliver forundret og begejstret over at se deres tro og beslutsomhed. Han tilgiver den Lamme og siger til ham at han skal tage sin båre og gå hjem. Han rejste sig, pakkede sengen sammen og gik bort for øjnene af den jublende skare. Der sad nogle skriftkloge, der var så optaget af bogstaven, at de slet ikke så miraklet. De var optaget af om Jesus havde ret ifølge skriften, til at gøre hvad han gjorde.

I Lukas evangeliet 11 underviser Jesus om bøn, og opmuntre os til at lægge alt hvad vi går og tænker på frem for Ham, og han vil høre os og handle. Lad os stå sammen i krisen og i fællesskab bærer vores svagheder frem for Ham. Han vil Handle, Han længes bare efter at vi bærer hinanden frem til Ham, og ikke bare lader os slå ud af, at vejen til Ham ser umulig ud.

Luk. 11:1-13 Engang, da Jesus var på et øde sted for at bede, kom en af disciplene hen til ham og sagde: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.«
Jesus svarede: »Når I beder, skal I sige:
'Far,
må dit navn blive holdt i ære,
og dit rige komme!
Giv os hver dag, hvad vi trænger til;
tilgiv os vore synder,
ligesom vi tilgiver dem, der synder mod os;
og bevar os i fristelsens øjeblik!'«
Derefter fortsatte han: »Forestil jer, at en af jer ved midnatstid går hen til en ven for at låne lidt brød. 'Luk lige op!' råber du. 'Jeg har fået besøg, men har ikke noget at sætte på bordet.' Og din ven svarer inde fra huset: 'Lad mig være i fred! Vi er alle gået i seng. Jeg står ikke op for at give dig noget på denne tid af natten!' Jeg siger jer: Selv om han ikke vil stå op for jeres venskabs skyld, så vil han gøre det for din påtrængenheds skyld. Sådan er det også med bøn. Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, og døren bliver lukket op for jer. Enhver, som beder, skal få; den, der søger, vil finde; og døren bliver lukket op for den, der banker på.
I, som er fædre, kunne I tænke jer at give jeres søn en sten, når han beder om et stykke brød? Eller en slange, når han beder om en fisk? Ville I række ham en skorpion, når han beder om et æg? Når altså selv I, som er onde, ønsker at give det, som er godt, til jeres børn, hvor meget mere skulle så ikke jeres himmelske Far give Helligånden til dem, der beder ham derom?«


Gud kan godt lide at se den ægte længsel efter at komme frem til Ham. Han venter på dig.

Hilsen Hans



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk