DAGENS ORD: | ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4 |
|
[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ] Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst Mail: signevoldby@gmail.com Rigtig glædeligt nytår16 jan. 2012 Hvordan dette år skal forme sig, er der ingen af os, der ved i detaljer. Vi kan selvfølgelig planlægge og arrangere en masse forskellige ting, og året vil sikkert rumme en masse forskelligt for hver af os.Men der er en sætning, som mange af os nok vil komme til at bruge, og det er sætningen, Det har jeg desværre ikke tid til... Nogle gange siger vi sætningen lettet, andre gange undskyldende - alt efter om vi har lyst eller ikke! I folkekirkerne begyndte vi den 1. januar med at høre bønnen Fadervor..., en bøn, der viser os et glimt af Guds herlighed,men netop et øjeblik hver dag, det at være stille i bøn til Jesus, er måske en af de ting, vi ikke altid ”har tid til” ... For Jesus´ venner dengang og for kirken lige siden minder fadervor os om, at bøn faktisk ikke er en tidskræver, men en tidsgiver og en livredder – og det minder også om, at tiden ikke går – men tiden kommer... Fadervor er en dejlig bøn – og en stor gave fra Jesus til kirken – frisk og levende, uden en sidste holdbarhedsdato... Ikke en lang teoretisk og teologisk udredning af, hvad bøn er, og om det virker, og hvor meget tro, man skal have for at bede og alt det - men en stilfærdig og praktisk vejledning i, hvordan vi taler med Gud midt i vores liv, og fortæller ham om de ting, vi har brug for, og som er i vores hjerte. Da jeg var ung, sagde man altid, at bønnen er kristendommens åndedræt. Det er den måde, vi lever af og med Jesus Kristus. Der var mange ting ved Jesus, som disciplene lagde mærke til - en af dem var, at han bad. Om natten - i stedet for at sove - gik Jesus af og til op i bjergene for at bede. Hvordan han bad, fandt de aldrig helt ud af, hvordan beder Gud til Gud - det kan vi stadig ikke forstå, men de opdagede, at når Jesus bad, gav det ham ny kraft, det gav ham glæde og liv, og mest af alt - han blev ved med at bede. Ikke bare en enkelt gang, men igen og igen. Måske er det netop over for bønnen, at nogle mennesker i dette år vil sige, Det har jeg desværre ikke tid til. For de ting, der bliver ekstra byrder for os - det er jo det, vi ikke kan magte. Men sådan oplevede disciplene det ikke. De kom selv til Jesus og sagde, Lær os at bede - for de havde set, hvad det betød for Jesus. Måske var det lidt af det, disciplene følte, at Jesus fik, når han bad. Energi og overskud, som man i øvrigt osse kan få ved at læse en god bog, ved at sidde ved havet og høre bølgerne skylle ind. Men det var også noget andet, noget helt særligt, som disciplene så – de så lidt af Guds lys stråle i Jesus, når han havde bedt.. I det sidste FEMINA år 2011har man bedt forskellige mennesker komme med et bud på, hvad året 2012 vil bringe. Det er clairvoyanter, astrologer, tarotkortlæsere, kinesiske horoskoptydere... Og selvfølgelig MAYAindianerne, der med ufattelig kundskab og med stor sikkerhed kunne pege på ting i verdens cyklis, som har vist sig at holde stik i årtusinder – men maya kalernderen slutter brat – vinterjævndøgn 2012... Hvad mon der sker? Vi ved det ikke... Men de manglede noget i FEMINA... De manglede en kristen, der fortæller om, at Gud har dette ubeskrevede år i sin hånd... Derfor er det sådan en rigdom, at vi bliver mindet om bønnen Fadervor – denne gamle, smukke, nye bøn – om tak og tillid til Gud og med bøn for hverdagsting – en dag ad gangen... Vi går simpelthen ind i et bønnens år... Og her er der en lille extra nytårsgave til jer – nye måder at bede på!! NR1: En bønne-åndedrætsøvelse, som du kan gøre derhjemme, lige nu – eller tage med i din kirke og gøre det sammen med andre... (Inspirerende gudstjenester s 107) Træk vejret langsomt og dybt gennem næsen, og prøv at forestil jer, at I fylder bughulen med luft. Bugmuskulaturen holdes så vidt muligt afslappet. Hold evt en kort pause før udåndingen. Udåndingen bør altid vare lidt længere end indåndingen. Lad luften sive langsomt ud gennem munden, og hold igen en kort pause før næste indånding. Når man har fundet sin egen rytme, kan man gå skridtet videre: Forestil jer, at I indånder ”lys”. Optag det Kristi lys, som omgiver jer, og ånd en ”mørk sky” ud. Læg al dunkelhed i jer, al ærgrelse, al stress og alle sorger, der er i jer, i udåndingen. Måske kan man lægge nogle ord ind i åndedrættet. Prøv engang med den ortodokse kirkes Jesus-bøn. Under indåndingen kan man tænke på navnet ”Jesus”. Indånd lyset: ”Herre Jesus Kristus”. Ved udåndingen lægger man alt det dunkle, man har i sig, i åndedrættet og siger resten af sætningen: ”Forbarm dig over mig.” Brug et par minutter på denne øvelse og føl, hvor godt det gør... NR 2: Den anden mulighed for bøn peger på forbøn – fra samme spændende bog og kirke som idéen ovenfor... Vær sammen med nogle andre kristne med til at forme en bønne-hot-line. I min kirke har vi noget tilsvarende i en bibelkreds/cellegruppe... Hvis der er en, der er syg, blir der sendt en sms til alle i bibelkredsen, og så ved man bare, at alle beder for netop dét problem... En bønnehotline kan inkludere alle, der vil være med i bøn. Mindstemålet er, at man forpligter sig på at bede mindst en halv time om måneden for disse emner, eller at man én gang ugentlig løfter disse forbøns- og takke-emner op til Gud. Bønnehotlinen kan omtales i kirkebladet , åben for alle, ikke kun kirkefolk. I den tyske menighed tilbyder de tre ting med deres bønnehotline. 1.At medlemmerne i bede-kæden er parat til at bede, ikke kun for kirketing, men også for personlige anliggender hos de mennesker, der henvender sig. Denne tjeneste er organiseret på en sådan måde, at der så vidt muligt bedes hver dag for disse mennesker. 2. Man er parat til, efter ønske og vurdering af omstændighederne, at bede offentligt for disse mennesker (med navns nævnelse eller anonymt) i gudstjenesten. 3.Enkelte medlemmer af bønnekæden (som regel kristne, der har bønnens gave) mødes med mennesker, som har et behov og beder personligt sammen med dem. Mon det er en sådan bønnehotline, du skal være med til lave i det nye år? Eller har du brug for, at nogen beder for dig? Så skriv til netkirken – og du vil få svar – og forbøn... Og her slutter jeg med en bøn, du kan bede, hvis du ønsker i dette stadig nye år 2012 at leve i tro på Jesus... Herre, jeg har hørt dig kalde på mig, Og jeg takker dig for, at du ikke har glemt mig, Selv om jeg ofte glemte dig og ikke tænkte på dig. Jeg havde vendt mig væk fra dig og gik mine egne veje... Men du har ikke givet op med mig Jeg bekender skylden i mit liv og mine dages utalte fejltrin. Jeg beder, Herre, tilgiv mig min skyld, og tag mig igen til dig som din ejendom. Jeg takker dig, Herre, for din død på korset og for friheden fra skyld, angst og håbløshed I tillid til at du har sagt ja til mig, svarer jeg nu med mit ja til dig. Jeg vil være og forblive din ejendom. Giv mig kraft til for altid at holde mig til dig og ikke svigte dig, når jeg kommer i krise. Vis mig min plads i din menighed, og min plads i din dog stadigt elskede verden. Vis mig mine gaver og evner, for at jeg kan sætte dem ind, der hvor du vil bruge mig, og hvor mennesker venter på min hjælp. Lad mig elske dit ord og giv mig mod til at bringe min tak, min nød og mine forbønner frem for dig i bøn. Herre, forvandl mit liv, at det må blive til glæde for dig og til hjælp for mennesker. Amen Signe Voldby, præst i Græse/Sigerslevvester |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|