DAGENS ORD: | ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4 |
|
[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ] Netpræst
Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken Mail: hans.fhaer@gmail.com Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?16 okt. 2013 Jeg har på det sidste gået og nydt Guds storhed og skaberværk gennem naturen, der på en fantastisk måde afspejler Guds baggrund og syn på skabningen som han beskrev det da det hele var nyt. ”Det er såre godt”Den anden aften sad jeg og så et naturprogram, der beskrev Stillehavs laksens betydning for naturen i det nordvestlige Canada. Jeg var imponeret over hvor ihærdig laksen var for at komme tilbage for at gyde lige der hvor den selv var udklækket. En lang fødekæde bliver forsynet af denne vandring. Bjørne, ulve, ørne måger osv. for til sidst at blive næring for skovbunden og hele økosystemet. Jeg sad og nød Guds storhed og den fantastiske sammenhæng. Jeg kom til at tænke på. Hvorfor havde jeg ikke ondt af fiskene der blev spist af bjørnene, eller blev vred på fuglene der spiste flittigt af de nylagte æg? Der var bare så rigeligt af alt til alle. Ny lakseyngel var snart på vej tilbage gennem floderne for at komme tilbage om nogle år for at gyde og blive spist og dø… Der er en overflod af alt, der er rigeligt når træerne sætter frø, rigeligt til føde for fugle og alskens vilde dyr. Der er en overflod af blade på træerne. Jeg nyder når bladene gulnes, bliver røde og det hele står i de flotteste farver. Selv om jeg ved vinteren kommer, at alle bladene dør og falder til jorden, nyder jeg synet af efteråret komme, og kan godt se gennem vinteren til foråret næste år, hvor alt genopstår. Jeg ved godt bladene ikke kommer op på træerne igen,. Det er nye blade der kommer til foråret. Til foråret går jeg glad rundt og sparker i de gamle døde blade, mens de nye lysegrønne blade giver mig ny glæde over at sommeren er på vej. Jeg skænker ikke de døde blade en tanke. Mad til regnormene, dejligt. Guds overflod gælder også os mennesker. Der er en overflod af sædceller, æg og hvad med mennesker. det er i orden der er overflod af æg og sædceller, men overflod af mennesker, der står jeg af, eller hvad? Er det fordi jeg er menneske, eller ser Gud på samme måde på mennesker som på resten af skabningen, med overflodsbriller? Nogle gange skulle man tro det, når naturkatastrofer og krige gør kæmpe indhug i menneskeheden. Jeg kom til at tænke på om Gud ser på menneskeslægten, som jeg ser på efteråret. Er det sådan, at Gud nyder at se os vokse op, leve livet ind i vores alderdom? Vi grånes i toppen og dør. Han nyder at se næste generation vokse op. Når jeg ser på ”ældre” mennesker, glæder de sig mere og mere over børn og børnebørn, og tænker mindre og mindre på deres egen alderdom og døden. Jeg tror Gud har et overblik over hele skabningen, der gør at liv og død er så naturligt. Om det drejer sig om stillehavslaksen, træerne i skoven eller os mennesker, så har Gud så meget styr og overblik på liv og død og det der er efter, at han kan glæde sig over menneskeslægten som jeg glæder mig over årets gang i naturen og ser Guds storhed overalt hvor jeg vender mig. Ved at se på skabningen med Guds briller, kan jeg stemme i med Paulus i 1. Kor. 15:54-55 Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? 1. Kor 15:50-57 Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. (Laksene, træernes blade, vores kroppe…) Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus! Når vi ser på døden som en midlertidig adskillelse fra Gud og hinanden, bliver der pludselig et håb i håbløsheden, (Sejren ved Jesus Kristus) og det bliver smukt at blive gammel, ikke trist. Hilsen Hans |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|