DAGENS ORD: ”Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.” Ezekiel 36:27

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Signe Dorthe Voldby

Netpræst

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

Mail: svo@km.dk

 

Det er juni og sommer!

1 jun. 2017

Kære venner ,
Det er juni og sommer!
Det er også pinsetid, hvor vi i kirkerne samles om pinsens stærke budskab, at Guds Ånd tænder tro og håb og tilgivelse og mod og kærlighed i vores hjerter!
Den første kirke gik ud i verden og fortalte om Jesus, der levede og ændrede deres liv og helbredte mennesker, og jeg tror, at mange af dem, som var blevet helbredt, var jo nogen, som de første tilhørere selv kendte!
Alt det var det egentlig ok at fortælle om, men så kom de første glade vidner til det uforklarlige.
Jesus døde. Fair nok – det gør folk.
Men Jesus blev levende igen! Her var det nok lidt svært med forklaringerne og forståelsen.
Kirkens folk strålede af glæde. De vidste da også godt, at selvfølgelig bliver man ikke levende igen – men Jesus var der jo! Hans venner så ham, de talte med, de spiste med ham – han var der!
Så blev det kristi Himmelfartsdag. Jesus var der – og så var han der ikke – Lukas fortæller: ”Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen”.
Han var der. Så var han der ikke, Men han er her alligevel ved sin Ånd.
Kan I huske de gamle Århus-historier?
En af dem fortæller, at to Århusianere var ude at køre. Chaufføren mente, at der var noget galt med blinklyset i højre side af bilen. Hans ven går ud og kigger, og chaufføren råber, ”Nu slår jeg blinklyset til – virker det?” – Og hans ven svarer, ”Nu virker det. Nu virker det ikke, Nu virker det. Nu virker det ikke.”
Jeg synes, det er en vildt morsom historie.
Men kirken gik ud med samme uforklarlige budskab. Jesus var der. Så var han der ikke. Så var han der igen. Så forsvandt han for dem..
”Men!” sagde kirken og strålede igen af glæde: ”Nu er han hos os igen – hele tiden ved sin Ånd.”
Et mærkeligt og uforklarligt budskab, men fordi Jesus er der midt iblandt os, så kan han stadig røre menneskers liv, han ændrer vores syn på andre, han fylder vores hjerter med tro og stor glæde også i dag.
Kirkens evangelium i denne dejlige sommertid er ikke en fornufts-religion – men en usigelig erfaret glæde over, at Jesus er der midt iblandt os – måske forstår vi det ikke, men vi kan lytte og leve med troen ved at tage imod løftet om Guds ånd, der kan fylde vores hjerter med tro og håb og glæde.
Amen.

Her må du gerne stoppe med at læse – men hvis du er interesseret i de fire kendetegn, der i begyndelsen var kirkens fire søjler - og vel også er det i dag!! – så må du gerne læse videre!!
Kirken mødtes om: apostlenes lære, om fællesskabet, brødsbrydelsen (altså nadveren!) og bønnerne…


APOSTLENES LÆRE er selvfølgelig historien om Jesus. I begyndelsen, hvor der ikke fandtes et skrevet Ny testamente, delte de kristne minderne om, hvad Jesus havde og gjort…
Èn sagde måske, ”Jeg kan huske første gang, jeg mødte Jesus, hvor han bare sagde ”Følg mig!” – det gjorde jeg – det ændrede mit liv!”
En anden sagde måske, ”Jeg kan huske, da Jesus gav os et helt nyt syn på penge… Den dér gamle enke, kan I huske hende, der lagde 1 krone i indsamlingsbøtten? Jeg havde lige nået at tænke, ”OK, det der er jo bare: ingenting!”… Men så sagde Jesus med ufattelig kærlighed: ”Så I den kvinde? Hun gav mere end alle de andre, for mens de andre giver af deres overflod, så gav dén kvinde alt, hvad hun ejede i Guds hånd”…
Efterhånden begyndte kirkens folk at skrive historierne op for at huske dem – masser af små lapper papir, der tilsammen blev evangelierne.
Lidt ligesom hvis du vågner midt om natten og pludselig præcis ved, hvad du skal sige til mødet næste dag, Hvis ikke du skriver det op, kan du vågne næste morgen, og din fantastiske idé er væk – du kan bare huske at du havde den! For kirken dengang og for kirken i dag – da er det så vigtigt at lytte til, hvad Jesus siger!

FÆLLESSKABET:
Fra begyndelsen var det SÅ vigtigt, at kirken mødes i et fællesskab af Guds kærlighed – så hvis der er nogen, vi ikke kan ”lide” – så må vi lære at se dem med Guds kærlighed!
Kirken skal være et sted, hvor man kan blive mødt med varme og smil, og hvor det ikke er ”lige meget”, om du er der eller ej… I min kirke begynder vi ofte gudstjenesten med lige at hilse på hinanden, så der ikke er nogen til gudstjenesten, der bare kommer ind – er der – går igen…Og ikke er har hilst på nogen!
Et nyt par kom til en kirke til gudstjeneste. De ville gerne lære nogen at kende og gik med til kirkekaffe, hvor de satte sig helt alene ved et bord og tænkte, ”Det bliver spændende at se, hvem der kommer og snakker med os!” – Så kom der en mand hen til deres bord og spurgte venligt, ”Er den her stol ledig?” – ”Ja, absolut”, sagde de nye forventningsfuldt… ”Nå, men det er fint” sagde manden, ”for så tager jeg den lige over til det andet bord, så jeg kan sidde sammen med mine venner”… og så gik han…
Dén går ikke! Fællesskabet med indbyrdes kærlighed – vigtigt!


Den tredje ting er BØNNEN – kontakten til Jesus hver dag – det er bare livsnerven…
Og ganske simpelt kan du hver dag skabe nogle øjeblikke, hvor du takker for noget – og vænner dig til, at taknemmelighed og glæde kan rettes et sted hen – til Gud.
Jeg underviste fornylig nogle kirkeledere i at være rådgivere i deres kirke – og ganske stille kan man sige, at det drejer sig om at lytte til mennesker og at lytte til Gud… Og midt ind i alt det, vi hører fra andre om problemer og vanskelige ting – så er der en vidunderlig sætning, som Jesus siger – i en beretning i Lukasevangeliet ved en fest, hvor Jesus er med – alt går galt – alt bliver anderledes – og midt i dette kaos siger Jesus, ”Min ven, jeg har noget at sige dig…” Det hasr han altid – også til dig - både i livets skønhed og i livets kaos!
Derfor er bare så vigtigt det at bede til Gud – ved at takke - og ved at lytte til det, Han vil sige i livet om, at du er det hele værd for ham…

Til sidst NADVEREN!
Til de mange konfirmationer i foråret i min kirke har vi haft altergang, og der kommer af og til nogle børn, der kan se en anelse bekymrede ud, når jeg siger, ”Det er Jesu Kristi blod…”
Så jeg stopper lige og siger, ”Det er jo ikke rigtigt blod, men saftevand, der minder os om, at Jesus elsker os og er der hos os - altid.”
Det havde jeg lige forklaret til 2 børn i den ene ende af alteret, så kom jeg til et tredje barn i den anden ende af alteret, og mens jeg skænkede, sagde jeg, ”Du skal lige vide…” - ”ja, ja” afbrød barnet mig – ”Jeg ved godt, det ikke er blod!”. Klogt barn…
Jeg kom til at tænke på, at grunden til, at nadveren er så vigtig for den første kirke – og for os i dag! - det er jo, at det er en kærlighedsgave – verdens første Valentine gave!! Der er en, der elsker dig så højt, at han giver sit liv for dig på grund af, at du er elsket af Gud…
Derfor glædelig sommer til dig, kære ven – vær stille for Gud hver dag, læs det nye testamentes dejlige løfter. Giv din sommer og din hverdag og dine tanker i Guds hånd!
Skidt med at du ikke helt forstår troen eller ”tror nok” – for Jesus er der for dig ved sin Ånd – og han tror på dig, og han elsker dig!
Happy Valentine – God bless you…

Amen (og nu er der ingen ekstra prædiken)

Signe Voldby, præst


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk