DAGENS ORD: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” Johannes 16:33

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Signe Dorthe Voldby

Netpræst

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

Mail: svo@km.dk

 

Prædiken over Markus 9:14-29

1 mar. 2018

Et lille potpourri over morgener på denne jord. Verset, I kommer til at læse flere gange, hænger på væggen bag min computer fra Klagesangenes bog:
Herrens nåde er ny hver morgen,
Hans trofasthed er stor.
Når vi vågner om morgenen kan vi være udhvilede. Eller trætte. Eller uoplagte. Eller glade. Eller en masse andet…
Mine børnebørn vågner hver morgen med stor begejstring. Her er en ny dag, en ny mulighed – de skal ingenting, de tjener ingenting, de er ikke nyttige for samfundet – ligesom pensionister, som I ved, man kalder ”ældrebyrden” – eller: ”de hårde år”, når man har små børn. Men børn vågner med stor glæde over at leve, over at være til, og over at der er morgenmad. De ved slet ikke, at deres liv ikke tæller i et målrettet samfund. Børn synes bare , at hver dag og hvert øjeblik tæller og er et vigtigt eventyr.
Når man bliver lidt ældre og klogere, så kan morgener blive svære.
En af de mest rammende sætninger fra tegneserien Radiserne er Søren Brun, der vågner en morgen og siger, ”En ny dag truer”…
Det er sådan en dag, vi hører om i beretningen fra Bibelen i Markusevangeliet kap 9.
Om en far, der vågner – måske efter at have sovet godt – men hans første tanke vil være smerten over, at hans søn skal opleve endnu en svær dag på denne jord med sin uhelbredelige sygdom.
Dén far ville nok forstå Søren Brun om en ny dag, der truer.
Det, vi ved, er dog, at alt i deres liv ændrer sig dén dag, fordi faderen vælger at slæbe sin søn og sine svære lismorgener hen til Jesus.

Herrens nåde er ny hver morgen,
Hans trofasthed er stor…
Jeg læser i disse dage Troels Kløvedals bog ”Alle mine morgener på jorden”. Han ved selv, at det er hans sidste bog, fordi han er døende af ALS. Derfor er bogen også en livsskildring – fx har han også sine 3 år på Jægerspris Slot så tæt ved mit hjem med i denne bog – men mest af alt skriver han med dyb taknemmelighed over alt det, han har fået lov at opleve i sine morgener på jorden.
Det er så smukt, at taknemmelighed kan dukke op hos os mennesker, når vi mindst venter det – en stærk følelse af glæde over at få lov at opleve præcis dette… Den følelse kan alle mennesker have – kristne som ikke-kristne – men som kristen ved vi, at der er en, vi kan rette vores taknemmelighed mod – når vi ser, at vores morgener har givet glæde og eventyr – eller når vi midt i livet oplever i et øjeblik denne følelse af taknemmelighed – hvor vi kan sige, ”Tak, far i Himlen”…
Denne far i denne beretning for længe længe sden – oplevede en morgen, hvor han valgte at bringe det bedste og det sværeste i sit liv til Jesus. Han kom nemlig med sin søn, der var det bedste i hans liv, og han kom med sin syge søn, der var det sværeste i hans liv…
Og Herrens nåde er ny hver morgen,
Hans trofasthed er stor.


Morgener på jorden…
I min kirke elsker vi denne bøn:

Kære Gud,
I dag har jeg ikke gjort noget galt.
Jeg har ikke løbet med sladder.
Jeg har ikke svaret igen.
Jeg har ikke løjet over for nogen.
Jeg har ikke ladet mit temperament løbe af med mig.
Jeg har ikke snydt eller bedraget nogen og
jeg har ikke været jaloux.
Og gud, det er jeg rigtig glad for.
Men om to minutter står jeg ud af sengen, og så får jeg virkelig brug for din hjælp, Gud.
Amen
Den særlige morgen, hvor faderen kommer med sin søn til Jesus, gør han jo det helt rigtige.
Om det er udsprunget af en stor tro, ved vi jo ikke helt – han siger selv, meget ærligt ”jeg tror, hjælp min vantro”… Men han kommer til Jesus.
Det underlige er, at han støder ind i de ydre rammer først, at det ligesom er det, han snubler over først.
Han møder disciplene først, der tænker, ”Yes, nu har vi chancen, Jesus er her ikke – endelig kan vi få lov”
Sådan tænker de måske – og måske tænker de også, ”Hvad er det nu Jesus siger? Og hvilke bevægelser er det, han gør? og hvordan kan vi gøre det helt som han?
Men ganske enkelt: det virker ikke…
Så der opstår et stort kaos. Et stort religiøst kaos. Et stort menneskeligt kaos…
For det første er der en masse mennesker, en slags kiggekø, der skam vældig gerne vil se et lille mirakel. Se, hvad der sker. Betragte udefra og få lidt del af det…
Prins Henriks kiste har jo stået til castrum doloris – så folk kunne gå ind og kigge lidt, de har nok ikke håbet på et lille mirakel – men de har været lidt en del af det, men alligevel været helt udenfor.
For det andet står hele kirkefolket der, den dag, vi hører om, disciplene, som ikke kunne skabe et lille mirakel.
For det tredje er der faderen, der er ret ligeglad med hvem, der gør hvad – bare hans dreng kan få hjælp.
Herrens nåde er ny hver morgen,
Hans trofasthed er stor.

Troels Kløvedal siger i sin bog: Hver morgen er en mulighed for eventyr, for oplevelser, en mulighed for dig. Denne morgen kommer aldrig tilbage, det er nu, du har den..
Dybt rørende og udfordrende, synes jeg..
Men måske har vi det af og til sådan som mennesker og som kirke, at vi sikrer os så meget i vores liv på jorden, at det binder os, og at vi ikke vover at gøre plads til Guds eventyr…
At give sit liv i Guds hånd – det gjorde faren jo den dag…
En af mine gamle teenledere, en gl. konfirmand, som kom mange år i teenklubben efterfølgende, sagde en gang, da hun var ca 16/17 år…
”Hver aften lægger jeg mig på maven i min seng og læser i Bibelen… Og hver morgen vågner jeg med hovedet nede i Bibelen, og har faktisk ikke nået at læse særlig meget.
Og vi smilte til hinanden og blev enige om, at det er da ikke så tosset at både sove og vågne midt i Guds ord og løfter.
Jesus kom ind i denne dags kaos – og han kom med fred.
Faderen oplevede mange ting den dag, men noget af det mest rørende, synes jeg, er der, hvor Jesus midt i alt det andet, der sker, siger til faderen: fortæl mig om din søn – hvor længe har han haft det sådan?’
Og faderen fortæller og øser sit hjertes smerte ud til den Jesus, der lytter med fred og kærlighed.
Det gør han også til os i dag.
Han kommer til os,
Han lytter til os.
Han bringer fred…
Herrens nåde er ny hver morgen,
Hans trofasthed er stor.
En morgentanke…
Jeg havde taget Peter Plysbogen med i tirsdags til mine kolleger – og tro mig, det var det, de glædede sig mest til!!
Det er en aftensamtale – i slutningen af første Peter Plys-bog…
”Senere, da de alle sammen havde sagt ”farvel” og ”mange tak for i dag” til Jakob, gik Plys og Grislingen hjem sammen i den gyldne aften, og længe var der ingen af dem, der sagde noget.
”Når du vågner om morgenen, Plys” spurgte Grislingen omsider, ”hvad er så det allerførste, du siger til dig selv?”
”Hvad mon vi skal have at spise i dag?” svarede Plys, ”hvad siger du, Grisling?”
”Jeg siger, jeg gad vide, hvilke spændende ting, der vil ske i dag?” sagde Grislingen.
Plys nikkede tankefuldt. ”Ja, men det er akkurat det samme” sagde han…”
Jeg synes, det er en superklog samtale – for det er jo rigtigt – en ny morgen på jorden kan også for os rumme helt forskellige konkrete drømme og oplevelser – men vi har det samme ønske og det samme håb – om det bedste fra Guds hånd.

Som jeg nævnte før, Prins Henrik er død, det ved vi alle.
Men i ugen her er der også død et menneske, som har betydet rigtig rigtig meget for rigtig rigtig mange mennesker – og det er den gamle amerikanske vækkelsesprædikant Billy Graham. Han var som ung en flot fyr, gjorde sig godt i amerikansk TV, han var velformuleret – og først og sidst en dyb, glad og trofast kristen…
Og i denne uge på Facebook har en af mine gamle bibelskolevenner lagt et flot citat ud af Billy Graham.
Han siger:
”En dag vil du læse eller høre, at Billy Graham er død.
Tro ikke et ord af det.
Jeg vil være mere levende end jeg nogensinde før har været.
Jeg vil bare have ændret adresse.
Jeg vil være trådt ind i Guds nærvær.”

Så smukt og så stærkt om at være i Guds hånd…
Den dag, hvor faderen kom med sin søn til Jesus, da oplevede han netop dette. At når man giver alt det u-fuldendte, alle sine håb, alt sit hjerteblod og det, man elsker højest, i Guds hånd – så vil Gud med al sin fred velsigne og være hos i vores dage på jorden – også den sidste.
Herrens nåde er ny hver morgen.
Hans trofasthed er stor.




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk