DAGENS ORD: ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Hans Fhær Larsen

Netpræst

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

Mail: hans.fhaer@gmail.com

 

Gudløsheden tager til = Ondskaben tager til?

1 jun. 2018

Er det et sandt eller falskt udsagn? Det kan være svært at tage stilling til, men alligevel vil jeg se på verden omkring os og se om vi ikke kan lærer af et eller andet.

Så vidt jeg kan se af verdenshistorien, stemmer det ret godt overens med bibelhistorien på dette punkt. Det ser ud til at det går i bølger, hvor vi ikke lærer noget som helst af forhistorien. Det er åbenbart svært at dele erfaring over generationsbarrieren. Gammelt testamente er fyldt med historier, hvor det var en god konge, der fulgte Guds lov og gode hjerte. I de perioder gik det godt, og der var fred i landet og høsten var i overflod.

For næste generation gik det så galt. De glemte Gud og erstattede Ham med afguder af alle mulige arter, så kom der krig i landet og høsten slog fejl. Ude fra og når man ikke kender Gud, kan det være svært at skelne mellem den gode Gud og Afguder. Det er tankevækkende, hvordan man hører Guds navn blive indblandet hver gang der er tale om terror, konflikter, hvor begge parter anråber deres Gud (afgud) og giver ham æren. Satan ved godt hvad der skal til for at give Gud et dårligt ry.

Der er en historie, som for mig er meget tankevækkende, og som giver et meget godt indblik i hvad det er der styrer os mennesker med og uden Gud.

Til bage i 1789, d. 28. april var gemytterne kommet så meget i kog ombord på det engelske flådefartøj Bounty. Det var fristelserne om det søde liv på de skønne Stillehavsøer der havde drevet besætningen på Bounty til at begå mytteri for at kunne blive i det skønne liv på Stillehavsøerne. Mange var blevet forelsket i de nøddebrune piger, der gerne stillede sig til rådighed for søfolkene. Det endte med at kaptajn Bligh blev sat i en redningsbåd med 18 loyale besætningsmedlemmer. De bliver redet efter 6.700 km til havs, grundet Bligh’s dygtige sømandskab.

Mytteristerne sejlede Bounty til en øde ø i det sydlige Stillehav, som de fandt på trods af, at den var placeret forkert på søkortet, hvilket også gjorde dem ret sikre på ikke at blive fundet og dømt til døden. De slog sig ned i Paradiset på Pitcairn, hvor de medbragte deres koner fra deres landgang tidligere på Stillehavsøerne. De sænkede Bounty, så der ikke var spor til forfølgerne og startede på en frisk, helt ideel tilværelse med fred og venskab. Det startede i den skønneste idyl. Kærligheden, klimaet var ideelt for en ny begyndelse. De dannede et samfund, der havde alle menneskelige forudsætninger for at blive Paradis på jord. MEN hvad var det så der gik galt? Det selvcentrerede ego begyndte at stikke frem hos de forskellige. Misundelse, kiv og splid begyndte at stikke frem og regulær krig og sygdom mellem mytteristerne resulterede i at det lille samfund brød sammen.

John Adams, var en af mytteristerne der havde holdt sig lidt uden for problemerne. Han frygtede hele tiden, at de skulle blive fundet, så han havde etableret sig i en hule lidt oppe ad bjerget, hvor han havde udsigt over havet, så han kunne agere hvis forfølgerne skulle dukke op.

Da samfundet var brudt sammen og John var den eneste voksne mand på øen kom han ned og følte ansvar. Han fandt skibsbibelen fra Bounty frem og begyndte at læse den. Han begyndte at indføre de principper som stod beskrevet, og samfundet voksede op og blev sundt og velfungerende. Da der til slut kom et skib for at arrestere mytteristerne, fandt de et samfund så velfungerende og vel ledt, at de ikke arresterede John, da det var så velfungerende.

John Adams (født 4. eller 5. november 1766, død 5. marts 1829) var den sidste overlevende mytterist fra HMAV Bounty.

Han bosatte sig på Pitcairn i januar 1790, året efter mytteriet. Her brugte han som alias navnet Alexander Smith, men gav sine børn efternavnet Adams.

Efter at drab og sygdom havde taget livet af de andre mytterister og tahitierne, satte Adams og de overlevende regler op for, hvordan livet skulle leves på øen, og Adams omvendte lokalbefolkningen til kristendommen. Senere konverterede de til adventismen.

Da briterne fandt Adams igen, blev de imponeret over hans ledelse her, så de bestemte sig for ikke at arrestere ham for mytteriet. I 1825 giftede han sig med Mary og fik sønnen George.

Livet på denne lille ø, afspejler på en meget fin måde det store billede af samfund over hele jorden. Bibelen er fuld af beretninger, hvor folket glemmer Gud og kommer i landsforvisning og krig, Så er der nogen der kommer i tanker om Toraen (Bibelske skrifter) folket omvender sig og situationen vender.

Danmark er, som jeg ser det, i slutningen af Gudløs tid. Vi er ved at fjerne Gud fra alt, og sætte videnskaben ind i stedet. Vi kan forklare alt med målinger og spektakulære forklaringer. Kloge folk har en forklaring på alt der går galt. Klima, krige, terror, sygdomme osv.

Folk er begyndt at gennemskue, at forklaringerne ikke holder. De ser ud over det videnskabelige og søger mere i den åndelige verden, og finder Bibelen frem igen.

Paulus fortæller Timoteus i 2. Tim. 3 hvordan enden på verden vil ske i en Gudløs periode hvor verden har fravalgt den gode Gud, og lever deres egoistiske, selviske liv.

Min opfordring er ikke at æde alt råt, men tænke ud ad boksen når du møder verden.

Hilsen Hans



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk