DAGENS ORD: ”Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.” Johannes 15:15

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Bo Nicolai Skov

Netpræst

Bo Nicolai Skov, Præst
Frikirken Salem

Mail: bonicolai.skov@salem.dk

 

Vejen til genoprettelse

16 jul. 2021

”Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.”

I 1. Mosebog kapitel 1 finder vi som mennesker vores udgangspunkt. Vi er skabt godt, af en god Gud, til et godt liv, med gode relationer.
Men sandheden for mange er at vi nogle gange oplever at den smerte, sorg og magtesløshed som synden bragte med sig, fylder mere end den godhed som Gud skabte os til.

Og hvad så? Hvor er Gud når vi som mennesker går gennem den mørkeste sti i vores liv? Når vi ikke kan mærke Guds godhed?

Et spørgsmål jeg har hørt ofte og har måtte stå til regnskab for, som en der følger Jesus er: ”Hvordan kan Gud kalde sig god, når han tillader så meget ondskab at ske i verdenen?” og i mange tilfælde har spørgsmålet også været mere personligt: ”Hvordan kan Gud være god, når jeg må opleve lidelse i mit liv?”
Sandheden er at jeg i sidste ende altid har måtte være svaret skyldig. Man har sine tanker og idéer om de her ting. Og der findes rigtige mange koncepter og tankekonstruktioner, der kan gisne om de her spørgsmålet og finde en intellektuel vej i et meget mudret vand. Men der findes nok ikke noget svar, der på et følelsesmæssigt og menneskelig plan er tilfredsstillende nok, til at imødekomme den smerte og frustration som man som menneske oplever, når disse dybe spørgsmål dukker op. Der findes ikke et quickfix!
Men der er håb. Der er et lys i horisonten, som når hele vejen tilbage til der hvor vi befinder os.
Genoprettelsen af os som fuldkomne skabninger i Jesus Kristus, med hud, hår, følelser og intellekt.

I Hoseas’ Bog 2;16 finder vi er lidt specielt vers: ” Derfor vil jeg lokke hende, jeg vil føre hende ud i ørkenen og tale til hendes hjerte.”
Det vers er en indbydelse til genoprettelse. Men det viser også en Gud der har en dyb forståelse af os som mennesker. En Gud der forstår og ønsker at aktivt være med i den verden, og det liv, vi befinder os i.
Det er ikke sikkert at Guds nærvær altid opleves som et mægtigt under, med fanfare og Helligånds-flammer. Det er heller ikke sikkert at Guds nærvær og hans godhed prøver at overskygge de følelser og erfaringer vi som mennesker oplever, der gør ondt.
Men Gud er med os. Han er med os ude i ørkenen. Han taler til vores hjerter, selv der vores livet er mest goldt og bart. Han har planer, tanker og håb for os – selv når vi er der, hvor vi i vores liv oplever at der er mindst liv og glæde.

Guds kærlighed og nåde er mindst ligeså ægte i de stunder vi tænker at han er der mindst.
Så næste gang du føler du er på vej ud i ørkenen, eller hvis du opdager at du allerede er ude i ørkenen, så vær åben for Guds nåde og kærlighed. Er det måske ham der lokker dig til at tage fat i noget smertefuldt, så det kan blive forsonet i dig?

Må Guds fred, forsoning og genoprettelse hvile over dig og dit liv.






Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk