DAGENS ORD: ”Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer.” Johannes 15:15

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Signe Dorthe Voldby

Netpræst

Signe Dorthe Voldby, Præst
Græse kirke

Mail: svo@km.dk

 

Hej Læser

1 jul. 2021

Hey læser,
Så er det højsommer i Danmark – og i Folkekirken har vi den smukkeste beretning – her i begyndelsen af juni – fra Bibelen – den , vi kalder ”Peters fiskedræt”
Og til den fantastiske oplevelse, hører en af de smukkeste salmer i salmebogen – de, der hedder : Der sad en fisker så tankefuls/og hørte på Herrens tale…
Den har melodi af Carl Nielsen – og virkelig – du skal lytte til den på nettet!! Både tekst og melodi er så stærkt og glad og fuld af lysende håb om det at være kirke!!

Men må jeg få lov at tage lidt af jeres tid og fortælle jer 4 små historier?

Første historie.
Der var en mand, der havde et rigtig godt liv. Han følte, at han havde det hele på plads, både med arbejde og familieliv – det fungerede bare!

Manden var fisker, og på arbejdet var han innovativ og pertentlig og meget vidende inden for sit felt, og rigtig god til at bede om hjælp, når der var brug for det – og han havde det godt med sine medarbejdere. Økonomisk hang det sammen for ham.

På hjemmefronten gik det også. Han havde en sød kone. Og han havde oven i købet en sød svigermor… Han kunne stadig smile lidt ved tanken om, at engang , hvor svigermoderen havde været virkelig alvorligt syg – og faktisk var ved at dø… Så blev hun rask fra det ene øjeblik til det andet – og det første, hun gjorde , svigermoderen, det var at kravle ud af sengen på sine vaklende ben og straks give sig til at lave kaffe og servere for dem, der havde været der for hende, mens hun var syg.
2Ukrudt foregår ikke så let, kære svigermor!” sagde fiskeren…
Det var et sjovt minde, både for ham og for familien.

Men så skete der det fuldstændig uventede, at det gik galt på arbejdet. Nu hvor han tænkte det hele igennem, forstod han det stadig ikke…. Alt var i orden, redskaber og materiel på plads, vejrudsigten var lovende – der var intet, der lå i kortene om, at det hele kunne gå galt.
Han og hans crew gjorde som de plejede, de lagde ihærdigt fra land en smuk nat, arbejdsomt og målrettet – men det lykkedes bare ikke.
De fik intet med hjem, og han sad og tænkte, at fra det ene øjeblik til det andet, var hans arbejde og hans økonomi faldet til jorden.
Og selv om der var mennesker omkring ham, følte han sig fuldstændig alene.

Han tænkte, Det er helt vildt – jeg troede, jeg havde styr på det hele – og nu står jeg bare her med tomme hænder…
”Hvis jeg dog bare… ” tænkte han – eller ”Havde jeg dog bare…- men nej – den vej kan jeg ikke gå. Hvis der er noget, der er sikkert, så er det, at jeg intet kan ændre på det, der er gået galt – jeg KAN ikke ændre på fortiden…
Problemet er bare – hvad gør jeg nu?”

Og jeg vil lige springe ud af historien et kort øjeblik. For den situation, som manden her oplever – den kan du også møde hos familiemedlemmer, naboer, børn, eller hos dig selv, der måske oplever præcis den situation i jeres liv i dag…
De samme tanker, de samme drømme om at kunne ændre fortiden, det samme forstenede øjeblik, hvor man ikke kender vejen frem…

Så der sad han, manden – og vidste ikke, hvad han skulle gøre.,.
Han havde det præcis som i Andreas Odbjergs sang: ”Du er gået i sort/du syns, at livet er lort”…
Og så så fiskeren pludselig ud af øjenkrogen en bevægelse, han mærkede en skygge , der faldt ind over ham, han kiggede op og så et menneske…
Og lige et øjeblik, måske med øjnene missende mod solen, tænkte han, ”Sig mig, er det… ham, der også var der, da min svigermor var syg? Det var da ham , der tog hendes hånd og rørte hendes liv og gjorde hende rask, er det ikke?”….
Og Jesus sagde, ”Peter, læg ud på dybet og kast jeres garn ud til fangst…”
Peters første tanke var, ”Det der – det er så nemt at sige!, ”Bare prøv igen!” eller, ”Du føler dig svag/men lyset vender tilbage`/ i morgen er der oss´en dag”, som Andreas Odbjerg synger – bortset fra, at fiskeren Peter måske ikke lige havde hørt Andreas Odbjergs sang, da der er ca. 2000 års forskel på dem…
Men fiskeren Peter kigger på op på Jesus og siger, ”Jamen jeg har prøvet alt - jeg har ligesom været der – på vandet – der hvor det hele sker - under de bedste vilkår med de bedste muligheder, på de bedste tidspunkter med de bedste mænd… Og måske skulle du… lige tænke på… at du er tømrer, Jesus, det er mig, der er fisker og ligesom har en spidskompetence her…”

Men i dette opgivende, afgørende øjeblik i fiskeren Peters liv, hvor han så fuldstændig klart, at fortiden ikke kan ændres – og hvor fremtiden er fuldstændig usikker – da så han også Jesus. Der ikke sagde, han skulle bede mere eller tro mere eller lære flere vers i Bibelen udenad – Jesus sagde, Peter – tag ud at fiske… – kom tilbage i kampen – livet venter, Gud venter, opgaven venter – kom…

Og jeg elsker personligt det sted, hvor Peter siger, altså OK Jesus, vi HAR jo fisket, vi HAR prøvet det hele, vi Har været der – men jeg gør det så – kun på grund af dig – på dit ord…

Det skal I tage med fra denne første historie – gå på Jesu ord.

Anden historie.
Engang imellem tager folk til New York en forlænget weekend eller en uge og er helt oppe at køre over alt det, de ser i denne pulserende vigtige by i verden. De ser ground Zero, hvor der engang stod to fantastiske tvillinge tårne, der skrev sig ind i den vestlige verdens historie om terror, den 11. september.
Og engang vil vores børnebørn spørge – kan du egentlig huske, hvor du var den dér 11. september – og hvad tid på dagen var det? Og jeg tror, de fleste af os vil sige, Ja, det husker vi… fx er jeg ret sikker på, at det var en tirsdag om eftermiddagen. Vores gravermedhjælper kom løbende op og sagde, Kan vi ikke lige se fjernsyn, de siger, der sker noget i NY.
Vi tændte for fjernsynet, jeg skiftede kanal, fordi vi kom på en krigsfilm. Troede jeg – indtil vi måtte zappe tilbage og opdagede, at det skete lige nu i USA – og vi så direkte det andet fly flyve ind i det andet tårn…
Mange husker også stadig befrielsen i 1945… mordet på Martin Luther King, John F Kennedy, tsunamien – så meget husker vi på grund af ødelæggelse og smerte. Også i vores eget liv – men vi husker også murens fald i 1989, ikke også – vores børns fødsler og andre stærke, dejlige gode ting.
Og når folk , turister i New York har set ground zero, så fortæller de også, at de har taget til gudstjeneste i Harlem og har stået op og hørt gospel og klappet og sunget i kirken – det har været fantastisk!!
Der bliver jeg SÅ glad over, at vi også har festkirker i Danmark – og nogen af dem med gospel – og vi er nødt til at lytte til turisterne… Hvad er det, der rører menneskers hjerter i dag?
Det er store tragedier i verden eller i vores eget liv, det er de største oplevelser i verden eller i vores eget liv – og jeg tror, at Grundtvig er spot on, når han siger:
På jord end findes det færgelag,
som kaldes Sankt Peders gilde,
så folk vi fanger endnu i dag
og føre til livets kilde.
Fra verden fører vi dem til Gud,
hvor frit de evigt gå ind og ud,
og glæden dem altid følger…

Peter oplevede den største tragedie, at det hele faldt til jorden for ham. Og han fik den største oplevelse, at Jesus fyldte deres både med fisk, når havet ellers var helt tomt…
Og Peter gik ud i verden, i den ukendte fremtid – med et usigeligt håb og en usigelig tillid til Jesus.
Med lys vi komme, med kors vi gå…

Tredje historie.
Historien om de andre…
Da min storesøster kom i gymnasiet, kom der en ny magtfaktor ind i vores liv. Det var ”de andre” – de andre måtte gerne være ret sent ude i weekenden. De andre mødtes og spillede kort lørdag aften. De andre gik klædt i noget nyt tøj, som min søster skaffede sig
(Heldigvis var det i beg af 70erne, hvor det var moderne at være hippie, så det var ikke så dyrt. Jeg fx gik i gymnasiet i nogle af min farfars gamle skjorter…)…
De andre købte øjenvippeknækkere – så det gjorde min søster også. De andre lo på en bestemt måde, talte på en bestemt måde – og min søster blev som de andre…
I kender det også fra hverdagen. Man kommer gående og snubler og falder over en fortovskant – dér ligger man – og det første man tænker er – bare ikke de andre har set det. Bagefter tænker man, at det gør ret ondt…

Peter oplevede også de andre i sit liv.
Denne dag, hvor han oplevede krise, at hans liv faldt til jorden, og at Jesus kaldte ham: ”gå på mit ord” – og det største mirakel skete. Og Peter blev vildt bange – han faldt til jorden mellem alle de andre, og sagde ”Jesus – du er Gud selv – jeg er et syndigt menneske – det går jo ikke…”
Og han så Jesus kærlighed og han hørte Jesus ord, Men Peter, nu forstår du, hvad det handler om – at hvor du ikke kan, der handler Gud… Du skal være menneskefisker.

Sidste lille historie.
Hvad kan vi allervigtigst, allerstærkest tage med i sommeren??
Her et sommer-råd:
Når du står over for Jesus, er der altid en ny mulighed.
Når du ikke kan ændre fortiden, og ikke kan klare fremtiden, så giv din byrde, dine tanker, dine håb til Jesus.
Som Andreas Odbjerg synger:
Du føler dig svag/men lyset vender tilbage/i morgen er der os en dag
Når du virkelig ser Jesus, så ser du også virkelig dig selv. Og Han er parat både med tilgivelse over fortiden og med et kald til tjeneste og velsignelse i fremtiden.. Han har brug for dig.
Med lys vi komme, med kors vi gå – skal vi synge om lidt…
Og måske kan du under salmen tænke ”OK, Jesus, jeg prøver det igen – jeg prøver ligesom Peter – jeg går på dit ord…”







Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk