[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Henrik Frimand-Meier,
Netkirken
Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com
En nedtur kan ramme os alle
16 jun. 2021
Bibelen er et spejlbillede af, hvad det vil sige at være menneske. Og et vidnesbyrd om hvordan Gud berøreres og griber ind i menneskers liv, ofte når det ser mørkest ud.En af de beretninger der rører mig, er fortællingen om Elias, dengang han blev alvorlig bange og drog af sted for at redde livet, efter han ellers, gennem lang tid havde oplevet så meget sammen med Gud Herren og set mange mirakler og undere. Elias var nået et punkt hvor han var tømt for kræfter. Han blev deprimeret og alt han orkede, var at være alene. Han vandrede et stykke ud i ørkenen efter at havde taget afsked med sin nærmeste medarbejder, for at sætte sig under en gyvelbusk i en slags selvmordsforsøg. Gyvelbusken er giftig. I et suk bad Elias til Gud Herren og sagde: »Det er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre.« Så lagde han sig ned og faldt i søvn under gyvelbusken.
Paradoksalt nok flygtede Elias for at redde livet og endte i sin angst i et selvmordsforsøg.
Historien om Elias er højdramatisk. Forud var gået kampe på liv og død med magthaverne, ikke mindst dronningen der havde ladet mange af Herrens tjenere slå ihjel. Grundet folkets og de regerendes ugudelighed og ondskab, bød Elias at det ikke skulle regne i landet. Og det regnede ikke i tre år. I den tørke der fulgte, sørgede Gud Herren mirakuløst for Elias. Han sørgede også for en enke og hendes dreng, i den sidste del af tørkeperioden hvor Elias boende i deres hus. Ja undervejs, da drengen blev syg og døde, vakte Gud Herren ham til live igen, ved Elias bøn. Slutteligt stod Elias i spidsen for et opgør med Ba‘al-dyrkerene, der i deres mørke gik så ekstremt til værks, at de bl.a. ofrede børn til deres gud. Elias mødte efter tre år igen sine landsmænd og kong Akab med denne udfordring: »Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham; hvis det er Ba'al, så følg ham!« Herefter udspillede der sig et stort skue hvor Gud Herren viste sit nærvær mirakuløst. Hvor Ba’als profeterne blev udryddet og hvorefter Gud Herren på Elias bøn lod regnen falde på ny.
En mægtig profet og forkæmper for Gudsrige havde Elias altså været indtil nu. Men da dronning Jezabel truede Elias med død og ulykke, glemte han med ét helt hvordan Gud Herren indtil da havde sørget for ham og passet på ham, og virket igennem ham. Sådan ser det i hvert fald ud. Og det er såre menneskeligt ind imellem at glemme Gud og fokusere på alt det, der kan virke overvældende og true ens livsgrundlag.
Som sagt, så lagde Elias sig ned og faldt i søvn under gyvelbusken. Men en engel rørte ved ham og sagde: »Stå op og spis!« Da han så sig om, var der et nybagt brød og en krukke med vand ved hans hoved. Han spiste og drak, og så lagde han sig igen. Men Herrens engel rørte ved ham for anden gang og sagde: »Stå op og spis, ellers bliver vejen for lang for dig.« Så stod han op og spiste og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til han nåede frem til Guds bjerg Horeb. Dér gik han ind i en hule og overnattede. Da lød Herrens ord til ham: »Hvad vil du her, Elias?«
»Hvad vil du her, Elias?« Så kærligt spørger Gud Herren ham. Som om Gud ikke forstår situationen? jo netop forstår Gud, hvad der igen kan få Elias tilbage til livet. At han reflekterer og selv vil indgå i løsningen sammen med Gud. At Elias får fornyede kræfter til at få gjort noget ved det hængedynd han var havnet i.
I hulen på bjerget Horeb får Elias besked om at: »Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.« Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: »Hvad vil du her, Elias?«
Gud lod storm, jordskælv og ild komme i forvejen, som et spejlbillede på mange af de dramaer Elias havde gennemlevet inden Gud selv kom i en sagte susen. I stilheden talte Gud ind til Elias inderste og nu kunne spørgsmålet seriøst blive bearbejdet, »Hvad vil du her, Elias?«
Gud havde intet kissejag for, da krisen Elias stod i, skulle bearbejdes. Gud så hvor der lavpraktisk skulle sættes ind; med tålmodig vækning, og med mad og drikke. Gud tog sig tid til at livsdramaet udfoldede sig, så Han selv kunne møde Elias i stilheden.
Herren sagde derefter til Elias: »Vend tilbage ad vejen gennem ørkenen til Damaskus, og gå hen og salv nye konger, en ny profet til at træde ind i den tjeneste du selv står i, og styrk alle dem, der ikke har bøjet knæ for Ba'al, og hvis mund ikke har kysset ham.«
»Vend tilbage ad vejen gennem ørkenen til Damaskus – vend tilbage ad den vej du kom, men i et nyt lys, med en ny styrke og se Gud lader noget nyt spire frem.« Gud er livets Gud, håbets Gud og den Elias kunne gå til i sin nød. Gud er også den du og jeg kan gå til når nedturen rammer. Og Han ved hvordan vi igen kommer godt på fode igen. Fra de lavpraktiske udfordringer til det allermest dybgående.
Hos Hoseas – en anden gammeltestamentlig profet – står der: Hos dig finder faderløse barmhjertighed. Jeg vil helbrede deres frafald og elske dem med glæde. I stedet for faderløse kan du godt læse »svage«.
Jesus siger i Matthæusevangeliet: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.‹ Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«
Gud kender vores svaghed. Jesus kom for at bringe lægedom til os. Han vil helbrede vores frafald og elske os med glæde. Åh, lad Ham få lov!
Du kan læse om Elias i 1. Kongebog kapitel 17, 18, 19 og 21, samt en smule i 2. Kongebog kapitel 1 og 2.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
