[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Svend Løbner Madsen, journalist, redaktør og mentor
Mail: mail@svendlobner.dk
[ Mere ... ]
Del din tro – ikke din tradition
1 jan. 2022
Vil vi som Jesus ind i en ægte samtale om tro med et menneske af en anden tradition end vores egen, er det bydende nødvendigt at skelne mellem netop tro og tradition.Det kunne Jesus. Han havde en evne til at møde hvert menneske fra hjerte til hjerte. Han proklamerede som det første til alle: ”Guds rige er kommet nær!” (Markusevangeliet kapitel 1, vers 15). Og uddybede senere: ”Guds rige er inden i jer.” (Lukasevangeliet kapitel 17, vers 21).
Indre tro eller ydre tradition
Da han underviste sine disciple, begyndte han: ”Salige er de fattige i ånden, thi Himmeriget er deres!” (Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 3). Og da han irettesatte farisæerne, var det netop for at pege på Gudsrigets værdier: tilgivelse, næstekærlighed og barmhjertighed. Det er udtryk for tro. At ofre, give tiende og holde gudstjenester er kun en ydre tradition.
Da Jesus mødte den samaritanske kvinde ved brønden, gik han ikke ind i en diskussion om, hvor Gud skulle dyrkes – i templet i Jerusalem eller på Gerizim-bjerget i Samaria. Han sagde blot i Johannes-evangeliet 4, vers 23-24), at Gud søger sande tilbedere, som tilbeder Ham i ånd og sandhed. Det er nemlig tro.
Brug troens muskel
Tro er den indre, intuitive åbenhed for det ukendte. En hånd, der rækker ud efter det overjordiske og guddommelige. En muskel, der griber med tillid om ord, der trøster, om nærvær, der mætter, om inspiration, der motiverer.
Tradition er alt det, vi bygger op for at holde styr på det, vi oplever i det indre. Som da Jesus åbenbarede sig på en særlig måde for Peter, Jakob og Johannes (Matt. 17:1-8). Peter sagde: ”Lad os bygge tre hytter her.” Meget sigende. Peters udtalelse viser, hvordan traditioner opstår. De kommer af tendensen til at ville slå lejr ved vores åndelige oplevelser og erkendelser. Opbygge en lære, fastslå dogmer, udføre ritualer, indsætte præster og bygge altre og hellige huse.
Religion rører ved os
Jesus kunne se lige igennem alt det, der nemt bliver forstillelse, og møde det enkelte menneske, som det nu engang er. Det samme kunne hans apostle Peter og Paulus. Det kom især til udtryk, da de mødte mennesker med en anden tro. En anden tradition, end den, der var fremherskende i deres egen kultur. En anden religion, ville vi sige i dag.
Religion rører ved det dybeste i os. Det er summen af vores inderste overbevisninger, vores værdier og vores kultur. Man skal ikke lade sig narre af ydre udtryksformer: synagoger, kirker, moskéer. Rabbinere, præster, imamer. Ritualer, prædikener, bønner. Det er alt sammen form. Selve indholdet lever i menneskets inderste. Her æres det hellige. Herinde tilbedes det skønne. Herfra strømmer det gode.
Åben og tydelig
Jeg er fascineret af mødet mellem mennesker med forskellig tro og tradition. Det er især spændende, hvis begge kan abstrahere fra traditionen og dele troen med hinanden. Selv betragter jeg mig som en efterfølger af Jesus i kristen klædning. Efterfølger i tro. Kristen af tradition. Når jeg møder andre med en åben indstilling, åbner de sig også. Når jeg kan abstrahere fra min tradition, udfordres de også til at abstrahere fra deres.
Det er udgangspunkt for en lille bog, jeg har skrevet for nylig. En minibog på 50 sider med tre prædikener om religionsmøde. Jesus møder den samaritanske kvinde, Peter møder den romerske officer, og Paulus møder de græske filosoffer.
Mit ønske er, at vi må lære at gøre som de. Møde mennesker med åbenhed, mens vi selv er tydelige med vort eget (foreløbige) ståsted.
Vil du det samme, kan du med fordel læse min bog ”TRE samtaler om TRO”.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
