DAGENS ORD: ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Bo Nicolai Skov

Netpræst

Bo Nicolai Skov, Præst
Frikirken Salem

Mail: bonicolai.skov@salem.dk

 

En frelser er os født! Men hvad frelser han os fra?

16 dec. 2022

I Lukasevangeliet, kapitel 2, læser vi ordene fra Esajas: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.

I juletiden fejrer vi mange ting.
Vi fejrer familien, vi fejrer omsorg og kærlighed. Vi fejrer også at lyset begynder at komme tilbage og derved fejrer vi også håbet. Og så fejrer vi at Jesus blev født, for at skulle frelse hele verdenen.

Men hvad frelser Jesus os faktisk fra?

En af de ting der gør julen til noget særligt er at vi som mennesker, i denne tid, minder os selv på vores behov for at blive elsket.
Vi ser film og læser bøger om folk, der på en særlig måde, oplever at blive elsket og at elske andre.
Vi giver ekstra meget til andre der er i nød – men jeg tror også at vi selv er mere åbne over for andres gavmildhed.
Vi køber gaver og glæder os over at vi også er værd at købe gaver til.
Og det er som om at vores hjerter er mere blødgjorte og varme i en eller is-hård og kold december måned.

Og netop det tror jeg er et så smukt symbol på hvad Jesus blev født for at gøre. At blødgøre vores hjerter for at tage i mod hans kærlighed, så vi kan give den tilbage til ham ved at elske Herren men også at dele den med andre ved at elske sin næste som sig selv.

For når december er slut, så står der 2023 og det bliver ”business as usual”.
Men kunne 2023 blive et år hvor vi beder Gud om at lære os at tage i mod hans frelse fra verdenens hårdhed? Et år hvor vi må bede om at vi selv og andre faktisk må turde tro mere på at Gud har skabt os for at elske os – og at vi i den kærlighed bedre kan elske hinanden.

For julemiraklet er Jesu nåde ind vores brudthed. Hans varme der optør vores koldhed.

Må Gud velsigne dig i denne juletid og må hans nåde blive temaet for 2023.

Glædelig jul og rigtig godt nytår!




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk