DAGENS ORD: ”Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; v14 i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.” Kolossenserne 1:13

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Henrik Frimand-Meier

Netpræst

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Set og berørt

1 feb. 2024

Mens han talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.« Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple.

Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst.

Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham; men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.


I teksten fra Matt 9. 18-26, er to beretninger viklet ind i hinanden. En lidt ældre kvindes sygehistorie og en 12-årig piges livstruende situation. Umiddelbart havde de intet med hinanden at gøre. Alligevel er de begge, til inspiration for os i dag. Vi ser i denne tekst, at Gudsriget findes på steder, hvor vi bevæger os imellem hinanden, uagtet at vi ikke nødvendigvis tænker nærmere over det i første omgang.

Der er noget vi alle trænger til; nemlig at nogen får øje på os og sanser os. Menneskelivet er ikke klinisk. Det er fyldt af glød og rummer nerve. Vores tilværelse er proppet med stærke kontraster og reciprokke forhold i menneskelivets mix af subjektive og objektive elementer. Midt i alt dette behøver hver og en af os at blive set, rørt og forstået. I denne kontekst skal vores kristentro leve og virke, hvorfor den aldrig må være rationelt forudindtaget. Troen skal fremvirke åndsliv og nærvær med plads til mirakler.

Det vi kan lære af de to små beretninger er, at Jesus og vores tro på ham, først og fremmest er hverdagsrelevant. For også sygdom og skrøbelighed rammer os i hverdagen. Og salig er den som tror, at Jesus forholder sig til den virkelighed, der er vores. Gud ser os, og vil røre ved os, så vi får helsen og livskraften tilbage, når det er vores behov. Han er i øjenhøjde med os, midt i alle almindelighederne.

Tidligt lærer vi, at livet også rummer modgang og smerte. Det lærte pigen og hendes familie, og det erfarede kvinden år ud og år ind. Hos Markus og Lukas læser vi parallelt* med Mattheus, at kvinden havde brugt sin formue på læger, uden det havde hjulpet. Ja faktisk havde hun kun fået det værre.

Så var det hun hørte om Jesus, og et håb blev tændt i hende. I tro rakte hun ud efter Jesus. Jesus så hende; og hun oplevede dét hun havde brug for at opleve: at blive lægt og at blive frelst. Midt på en gade, i en tæt menneskeskare, på en hverdag, der måske lignede så mange andre hverdage. Forskellen var at kvinden, frem for andre, søgte frelsen.

Jesus sagde dernæst: »Vær frimodig, datter.« Vær fri til at være modig. Fri til at tage afgørende skridt i livet. Fri til at gå ud af din komfortzone.

I synagogeforstanderens hus standsede Jesus den larm og postyr der var. Han fik de professionelle grædekoner og de forudindtagede til at gå; dem der havde afskrevet miraklets mulighed. Pigens forældre derimod holdt fast i Jesu ord. De valgte at tro med håb, imod håb. Så da Jesus rørte pigens hånd vågnede hun og stod op fra dødslejet.

Jesu livgivende og helbredende indgreb vandt over sygdom og over dét, som uvilkårligt ville udslukke livet. Med sit ord og ved kraften fra Guds ånd berørte Jesus den unge pige og den plagede kvinde. Han frelste dem.

Lad os gøre som pigens far og den syge kvinde; bede Jesus indenfor og række ud efter ham. Det gør en verden til forskel når vi strækker os mod den levende Gud. Også dér hvor alt synes tilfældigt, indviklet eller dødssygt.

»Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud«, skrev Paulus til menigheden i Rom (8, 28a), godt 25 år efter den første kristne pinse, da Helligånden blev udgydt på jord. Så lad os elske! Elske Gud og hans ord. Lære at elske vores næste – og se ham eller hende i håbets lys. Helligånden er her stadigvæk, så vi kan erfare; at Guds kærlighed er så stor, at han kan vende alt til det bedste for os. For mere end vi elsker Gud, elsker han os og vil os!

Helligånden virker på samme kærlige og stærke måde i dag, når ordet om Guds nåde bliver troet og taget imod, som da Jesus gik på jorden. Vov derfor at tro på Jesus og at lukke nådens lys ind i dit liv!

* Mark. 5: 21-43 og Luk. 8:40-56



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk