[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Henrik Frimand-Meier,
Netkirken
Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com
Et bæredygtigt menneskeliv
1 jun. 2024
Et ord fra 1970érne fylder meget i tiden. Ordet bæredygtig. I nogle sammenhænge bruges det temmelig ofte, ja, overvældende tit; tenderende det trættende. Det er trist. Ikke desto mindre rummer begrebet et element af noget efterstræbsomt; noget ønskværdigt og meningsfyldt. Dét, at sikre noget fremadrettet. At skabe grundlag for noget holdbart og meningsfyldt. Denne prædiken handler ikke om miljø, økonomi eller sociale aspekter, i de normalt brugte sammenhænge, men om bæredygtighed i kristelig forstand.Dybest nede er vores handlinger en følge af vores natur og bevidsthed; og af vores valg og vores evner. Hvorvidt den enkeltes liv er bæredygtigt, handler om mere end det øjet ser. Det handler både om at være vedkommende og om at være delagtiggjort i guddommelig natur. Om at være til stede og derved betyde noget, uanset om det er i den ene eller anden menneskelige sammenhæng. Og bæredygtighed handler om at tage imod, dét, som er livet om at gøre; i tilværelsen og i troen.
Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind og til brodersindet kærlighed. For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus; men den, som ikke har det, er så kortsynet, at han intet kan se, og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder. Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; gør I det, vil I aldrig snuble. For så vil døren til vor Herres og frelsers, Jesu Kristi, evige rige stå på vid gab for jer. 2. Peters brev kapitel 1 vers 3-11
Ordene fra Peters andet brev er målrettet kristne. For ikke-kristne er ordene forudsætningsløse. Udenfor kontekst. Her er ikke tale om en moralsk løftet pegefinger, der rettes udad, men om en indsigt, der forudsætter Helligåndens nærvær og en Gudgiven tro.
Alt er givet os i Kristus, når vi erfarer og får øjnene op for; hvor dyb en frelse Kristus har vundet til os; og for alt det, Helligånden vil føre os ind i. Og når åbenbaringen af Jesus Kristus fører til erkendelse af, hvilken virkelighed der er tilgængelig for os, når Guds nåde medregnes i ’vores livs matematik’.
Peter var et vidne. Et vidne om Jesu liv og gerning. Et vidne til hvad Helligånden gør. Peters andet brev er gennemsyret af, at han vil videreformidle, hvad han har set og hørt, her i slutningen af sit liv. Et andet vidne er apostlen Johannes, der på tilsvarende vis har givet os sit vidnesbyrd. Han skrev i indledningen til sit evangelium:
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke….Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed….Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk. Johannes evangeliet kap. 1 vers 1-18 i udvalg.
To øjenvidner. To erfaringsmennesker til Jesu åndelige åbenbaring – forklarelse om du vil – og til det profetiske ord i legemlig skikkelse som Jesus udtrykte – om hvordan Gudsordets indvirkning i verden og i menneskers liv foldede sig ud. Med budskab til os om, at også vi kan blive delagtiggjort i de samme oplevelser som dem de havde oplevet, ved at tage imod, hvad Gud har givet os i Jesus Kristus, ved ordet og ved ånden. Så vi forstår at troen først lever, når den er vedkommende.
Jo dybere erkendelsen bliver af Gud og Jesus som vores herre, des mere rum får vi for Guds nåde og fred, så den bliver os rigeligt til del. Erkendelse er noget langt dybere end kundskab; den betegner en livsindsigt, som bygger på, at vi lever i denne indsigt og folder den ud i tilværelsen, som vi står midt i. Troslivet forudsætter et levet samvær med Kristus.
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Joh. ev. 17, 1-3
Jesu Kristi guddommelige kraft til frelse har i vor tro skænket os alt, hvad der hører til, for at vi kan øse af livet i Gud. Så ’det ikke længere er mig der lever, men Kristus, der lever i mig’ – sagt med Paulus ord. Altså, så Jesus gør sit væsen og vilje gældende i os, ved at skabe liv i os, der rækker ud til andre og gør Gudsrige synligt i verden. Han kalder os ind i sit lys og vækker kærligheden i os – og vi går ud på hans kald – og vi bringer hans lys ud til verden – og vi elsker, som han elsker os.
Den kristne erkendelse (ikke stemninger og følelser) er den luft, hvori livet og gudsfrygten trækker vejret og trives. Jesu nærvær ved ordet og Helligånden er kilden til dette mirakel.
Ordene om de dyrebare løfter skal forstås, som alt i frelsen og i nåden – der er givet os i Kristus. Disse dyrebare løfter – hvorved vi får magt til at leve vort liv i håb, er skænket os ved den nye fødsel, ved vores dåbspagt og ved Helligånden. Sådan bliver vi delagtige i guddommelig natur; i Guds sandhed, hellighed og kærlighed, i det vi fornyes efter Guds billede, så vi får Kristus karakteren indpodet i hjertet ved Guds ånd, som virker i os.
Ved Guds nåde er vi undsluppet forkrænkelighedens åndelige konsekvens, når Helligånden på denne måde gør sin gerning i os. Forkrænkelighed er den indvendige hendøen, som verden er hjemfalden til, fordi den lever i egenrådig lyst. Når Kristus derimod lever i os, døder vi det dødelige i os. Vi levendegøres med ham, trods vores legemlige skrøbelighed og vores ufuldkommene intellekt. Når vi giver slip på vores selvhævden og overgiver os til Guds nåde, går vi fra død til liv. Fra mørke til lys.
Peter bruger også udtrykket ’dyd’ i sætningen: Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd. Og videre: til dyden erkendelse.
I første omgang gav ordet ’dyd’ mig ikke den helt store mening. Nok fordi jeg umiddelbart betragter ordet som lettere antikveret. Måske også fordi jeg aldrig selv har været kendt for at være ’et dydigt barn’
;-0= )
Nu er der heldigvis hjælp at hente, hvis man graver sig lidt ned i et emne, fx hos T. Skat Rørdam i hans mere end hundrede år gamle oversættelse af Det Nye Testamente, ’med anmærkninger til oplysning for kristne lægfolk’. Den mest ordrette oversættelse fra grundsproget til dansk, der mig bekendt findes, alderen til trods.
Her fandt jeg i bemærkningerne at dyd = dygtighed til hvad godt er. Og om erkendelse, at den er = forstandighed – beskrevet med ordene ’den indsigt og omsigt, som ikke lader sig drive af øjeblikkets indfald’.
Endnu et gammelt dansk ord som jeg måtte grave lidt i: Omsigt. Et ord for evnen til at skue til forskellige sider. Evnen at give ’alle sider’ den rette opmærksomhed, så man kan handle med forsigtighed, forudseenhed og klog omtanke.
Dyd og erkendelse er mere end pæne ord. Dygtighed til hvad godt er og en livsindsigt der giver os evnen til at give alle dele den rette opmærksomhed, og handle forudseende, med klog agtpågivende omtanke. Wow. Den tro der er virket af Gud vil påvirke din og min måde at være mennesker på. Påvirke mit syn på verden. Giver mig evner, og gøre mig bevidst om, hvad som er vigtigt og rigtigt. Påvirke dit syn på verden og giver dig evner, og gøre dig bevidst om, hvad som er vigtigt og rigtigt.
I Den Danske Salmebog, nr. 298, Helligånden trindt på jord, er der to vers jeg vil pege på: Det første og det sidste. Her står: Helligånden trindt på jord, er Guds røst med livets ord; hvem der har for sandhed øre, i Guds nådes røst kan høre Guddoms-faderhjertet slå. Dernæst: Det er sandt, og det er stort, det har Jesus Kristus gjort, det har Herren som vor næste kærlig gjort til fælles bedste, evigt liv med salighed. N.F.S. Grundtvig 1859.
Grundtvig vidste det også. Hører vi efter, gør Guds nåde sit værk i os og forbinder os med vores himmelske far. Og Jesus har gjort alt der behøves for at vi kan få del i det evige liv – der begynder nu!
Når vi bekender Jesus som herre. Når vi erkender hvad Gud har skænket os i Jesus Kristus. Når vi tager imod Helligåndens kraft og lader os berøre af ham, i lyset af Guds ord, da står Guds rige på vid gab for os.
Helliggørelse er den del af frelsesprocessen, hvor vi bevidst tilegner os Jesu liv med det mål at blive ham mere lig. Eller måske mere rigtigt; at jeg lader mig gennemlyse; lader Helligånden berøre mit indre; og erkender alt det, der ikke er, som det skal være; for om nødvendigt at måtte råbe: ”Herre, hjælp min vantro, jeg tror”. Så får Jesus sin vej med mig.
Til syvende og sidst er det kun Guds Ånd der kan skabe denne forvandling. Han gør det bare aldrig mod vores vilje: Ved at vandre sammen med os; ved at påvirke vores tænkning og handling, gør han sit værk i os. Igennem ordet og bønnen og åbenbaring taler ’Talsmanden’ til os.
Ja, Helligånden virker gennem vores aktive deltagelse, hengivelse og efterfølgelse af Kristus.
Den kristne tro er ikke spekulationer eller fabler, men den bygger på Guds overnaturlige indgriben. Den er bevidnet af øjenvidneberetninger og stadfæstet af opfyldte profetiske forudsigelser, som Skrifterne dokumenterer.
Paulus var på samme måde fokuseret på at Helligånden vil gøre sin gerning i os; sammen med os. Han skrev i Gal. 6, 7b-9: Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.
At leve bæredygtigt i en kristen sammenhæng handler først og fremmest om at tage imod Gud nåde. Dernæst at lade Gud gøre sin gerning i os. Ikke naivt og passivt, men erkendende sandheden om egen natur, for i den erkendelse at lade Gud tage styringen, så Helligånden kan understøtte og give udsyn, så retsind og redelighed bliver grundpillerne i livet. Så vi lever som Guds børn, med den kraft og magt, dét giver i livet.
I Jesu navn – amen.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
