DAGENS ORD: | ”Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader.” Mattæus 18:19 |
|
[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ] Netpræst
Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken Mail: hans.fhaer@gmail.com Har du penge så kan du få? Har du ingen så må du gå?16 jun. 2024 I den gamle børnesang, Der bor en bager synger vi:Har du penge så kan du få, har du ingen så må du gå. Den sang viser hvor det er vi har vores fokus her i Danmark. Mennesker med penge har magt og indflydelse. Vi ser igen og igen hvordan mennesker der er dyrt klædt og køre i fine biler kommer frem over alt. Banker revisorer presse osv. er blevet snydt af folk der ”kan noget” Jeg kan ikke gennemskue det, men de må jo have ret, når det er lykkedes så godt for dem. Med den rigtige indflydelse kan du påstå at jorden er flad og få ret, eller forklarer skabningens hemmelighed med tilfældigheder. Vi er autoritetstro, og stiller ikke spørgsmål. Vi er opdraget med, at du skal blive til noget. Hvad er noget, Uddannelse, penge, rigdom, prestige, job?. Du sidder til et selskab, og starter med at fortælle at du er den og den med den eller den fine uddannelse og karriere. Så er du sikret dig en hel aften, hvor du er respekteret og har ret uanset hvilket emne du udtaler dig om. Vi pukler på for at få råd til vores drømme. Vi er aldrig hjemme ved familien. Vi køber bare noget mere legetøj til børnene, nogle fine smykker og tøj til konen, så er vi lykkelige, og jeg gør det jo for deres skyld. Hvorfor er det så, at unge mennesker sidder på deres værelse, med fladskærm PC, mobiltelefon varme på radiatoren, lys i lampen og tænker på selvmord? Hvorfor tænker du hele tiden på hvornår og hvordan du skal få chefen overbevist om at du skal have meget mere i løn, eller blive forfremmet? Det er jo så skønt at læse sladderblade om hvor lykkelige alle de rige og kendte er? Det er egentligt ret tydeligt, at lykken ikke findes i de materielle goder. Når vi rejser i fattige lande, møder vi mennesker der efter vores målestok er fattige, men lykkelige. Vi tror ikke rigtig på dem, og gør meget for at indføre vores værdier hos dem. Det er i bedste mening, men det ender ofte med ulykkelige folk, der ender under kummerlige forhold. (Grønland F.eks.) De kristne værdier, er lige så stille gledet ud af vores samfund, og selv gamle traditioner som at bede Fadervor, bliver der stillet spørgsmålstegn ved. Den ene måned udtaler økonomiske vismænd sig om vores fantastiske urørlige økonomi, og arbejdssituationen er bedre end nogen sinde, væksten er urørlig. For få måneder efter prøver de at forklare en verdens omspændende krises naturlige sammenhæng. Det endnu danske ord Gudsforladt, der har en negativ betydning, i den retning at hvis Gud ikke er til stede, bliver der ondt, trist og ikke værd at være. Danmark er ved at være Gudsforladt, og er ved at få de karakteristika, af ondskab og lovløshed, som følger når Gud ikke er velkommen i et Land. For Gud forlader ikke bare et folk, en person eller en situation. Det er når vi ikke lader ham få plads, så trækker han sig lige så stille væk. Og ondskaben, der ikke synes den frie vilje er noget at samle på træder ind. Vi har den frie vilje til at vælge, og den er essentiel for kærligheden. Uden friheden til at vælge, kan Guds plan med kærligheden ikke trives. Guds vej er enkel ”Keep it simple” det er for enhver. Guds syn på vores verdenssyn med materielle goder. Er simpel. Velstand, materielle goder er der ikke noget specielt godt ved. Det trækker os væk fra det centrale, at elske hinanden og Gud. Der ligger faktisk rigtig meget i ordsproget fra Bibelen: Ords 17:1 Bedre at spise tørre brødskorper i fred og fordragelighed end at holde festmåltid under splid og spektakel. I stedet for at søge lykke gennem penge, velstand og magt, og se om der bliver plads til Gud ud over det. Så hellere vende op og ned på det hele og først søge Gud, og derefter se om der bliver overskud til noget af det andet. Det mærkelige er, at det bliver der. Matt 6:33 Søg derfor først Guds rige og hans vilje, så skal han sørge for alle jeres menneskelige behov. 34Lad altså være med at bekymre jer for dagen i morgen. Den hører jo fremtiden til. Hver dag har nok i sine bekymringer. Så! Nej man kan ikke købe alt for penge. Lykke, Godt helbred, Familie, rigtige venner, et længere liv osv. Kan ikke købes, men kan blive en tilgift til Den ægte Gudgivne lykke. Hilsen Hans |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|