DAGENS ORD: ”først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.” 1. Peter 4:8

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Hans Fhær Larsen

Netpræst

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

Mail: hans.fhaer@gmail.com

 

Hvad skete der egentlig for X år siden i Edens Have?

1 okt. 2007

Hvad skete der egentlig for X år siden i Edens Have?



• Er Gud mand eller kvinde?

• Har du nogen sinde undret dig over at Eva ikke hed Eva før hun var blevet smidt ud af haven?

• Hvorfor hoppede Eva & Adam (Mennesket) På Satans listige plan?

• Var Gud ked eller vred da han smed Adam og Eva ud af Edens Have?

Det er ikke små spørgsmål at stille. Det er heller ikke altid vi overhovedet når frem til at tale om disse spørgsmål.

I dag tales der så meget om videnskab kontra, intelligent design og skabelsesteorien. Der diskuteres meget, og danskerne har selvfølgelig fundet sandheden. Kan det ikke måles og vejes med de midler vi har i dag, findes det ikke. Og det at hundreder af millioner mennesker rundt omkring på jorden erfarer og har erkendelser af den åndelige verden, med en åbenlys kamp mellem det gode og onde, ændre ikke noget.

Når vi er kommet forbi disse diskussioner, og kan komme ind til kernen omkring skabelsen dukker ovenstående spørgsmål op.

Hvad der egentlig skete i Haven har vi kun Bibelens beskrivelse af hvordan det skete. Men sætter vi os ind i situationen efter bedste evne, dukker der nogle meget spændende tanker op, der hjælper os til at forstå verden som den ser ud i dag

Det er lidt tankevækkende, og det stopper for mig enhver diskussion om Mand/Kvinde diskussionen.

1. Mosebog 1.
26Dernæst sagde Gud: »Lad os skabe mennesket, så det ligner os. Mennesket skal være herre over alt liv på jorden, på himmelen og i havet27Og Gud skabte mennesket til at ligne Skaberen; han skabte mennesket i sit billede - som mand og kvinde skabte han dem.

Det siger jo meget enkelt at uanset om vi er mand eller kvinde, så ligner vi Gud. Gud er den fuldkomne Maskulinitet, og den fuldkomne Femininitet. Jeg tror det var/er Guds mening at vi som mand og kvinde udgør en helhed der ligner ham. Vi skal finde en ægtefælde, så vi tilsammen udgør et helt menneske. Der udgør en afglans af Gud.

Jeg tror mennesket, som mand og kvinde, gik rundt i haven sammen, og nød livet med hinanden og vandrede i Guds fuldkomne kærlighed. Gud har højst skelnet mellem dem med hr. og Fru Menneske. De lagde ikke mærke til at de var nøgne, for de var bare så et. Med hinanden og Gud.

1.Mosebog 3.1
Slangen var den mest listige af alle dyrene, Gud havde skabt. Den kom til kvinden og sagde: »Sagde Gud virkelig, at I ikke må spise nogen af frugterne i haven

Satan var snedig og lagde en fælde. Enhver jæger ved at skal man lokke nogen i en fælde, så skal den være attraktiv, og der ser ikke ud til at være nogen fare ved at nærme sig. Gud havde sagt at de skulle dø. Mennesket vidste ikke hvad det var at dø. I edens have var der ingen der gik rundt og døde. Når Satan sagde, at de ikke skulle dø havde han jo delvist ret. De skulle jo ikke dø nu og her. Døden som Gud talte om var adskillelse mellem hinanden og mellem Ham, og en begrænset levealder. Evnen til at skelne mellem godt og ondt var der jo heller ikke behov for i Eden, da der ikke var synd og ondskab. Så alt i alt kunne det jo ikke være så slemt at smage på frugten.

I det øjeblik de begge havde spist af frugten, kom der en adskillelse mellem manden og kvinden og Gud. De så at de var nøgne. De blev flove over for hinanden og over for Gud. Den dårlige samvittighed var blevet til, sammen med syndens indtog.

1.Mosebog 3.
Guds straf
14Derfor sagde Gud Herren til slangen: »Dette skal være din straf: Du skal være forbandet blandt alle jordens dyr! Alle dine dage skal du æde det støv, du kryber i! 15Kvinden og du skal hade hinanden, og dit afkom og hendes afkom skal være fjender. Kvindens afkom skal knuse dit hoved, og du skal hugge hendes afkom i hælen!
16Derpå sagde Gud til kvinden: »Din smerte skal være stor, og dine lidelser mange, når du føder dine børn. Alligevel skal du længes efter din mand, men du skal være undergivet ham
17Og Gud sagde til Adam: »Fordi du lyttede til din hustru og spiste af frugten, jeg advarede dig imod, skal jorden være forbandet. Hele dit liv skal du arbejde hårdt for at skaffe dig føde. 18Jorden skal bære torn og tidsel, og du skal spise dens afgrøde. 19Med sved skal du tjene dit brød til din dødsdag. Da skal du endelig vende tilbage til jorden, hvorfra du kom. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive!«
20Og Adam kaldte sin hustru Eva (det betyder »livgiver«) og sagde: »Hun skal være menneskeslægtens mor


Hvis vi ser på straffen, er det ikke ret svært at genkende det hele i dag. Satan og Kvinden skal ligge i konstant kamp. Se på kvindernes kamp mod undertrykkelse og ret til ligeberettigelse over det meste af jorden.

Kampen mellem manden og kvinden. Kvinders undertrykkelse og kamp for retten til et anstændigt liv.

Og manden lever under jordens forbandelse, og må svede for at få tingene til at hænge sammen, og lever under konstant bekymring og stræb.

1.Mosebog 3.
22Og Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som os - i stand til at skelne godt fra ondt. Hvad nu, hvis de også spiser frugten af livets træ og lever evigt23Derfor bortviste Gud Herren dem fra Edens have, så de aldrig mere kunne vende tilbage;

Gud ønskede at de skulle blive i haven, men faren for at de skulle spise af Livets træ og leve evigt var stor. Tænk hvis vi skulle leve som syndige mennesker i millioner af år. Vi ville samle synd op, som ville være ubærlig.

Guds plan beskrevet i bibelen, hvordan han gennem Jesu liv og død redder situationen, er fantastisk.

Fra at leve en egoistisk ”forældreløs” tilværelse, får vi muligheden for gennem Jesus at genoprette ”forældreforholdet” til Gud.

Hilsen Hans



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk