DAGENS ORD: | ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1 |
|
[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ] Den skævvredne kirke23 nov. 2011 Er det i orden at tjene både Gud og mammon? Kan vi gøre grådighed til en dyd i kirken? Hvis mange nok vil dét, skal vi så give plads til flerkoneri? Spørgsmålene virker groteske i det ny testamentlige perspektiv, men kan med god ret stilles efter udmeldingen om, at mennesker af samme køn skal kunne kaldes ægtefæller fra sommeren 2012 i Den Danske Folkekirke!Problemet er ikke de homoseksuelle, men Folketinget og Folkekirken der vil vende op og ned på begreberne. Kirkens grundlag i apostlenes lærer, i de bibelske skrifter og i kristendommen som en familiereligion, på linje med jødedommen, er utvetydig i spørgsmålet om homoseksualitet. Homoseksuelle par har ingen adgang til Gudsordets sanktionering af deres forhold som et ægteskab, eller som en anerkendt familieform i kristen forstand. Uden for kirken forholder det sig i et sekulariseret samfund gerne stik modsat, men aldrig i den kirke, der står ved sit indhold og sit kald. Når magthaverne vælger 'at sætte kikkerten for det blinde øje' som en bedre Lord Horatio Nelson ved Slaget på Reden, 2. april 1801, er der stor sandsynlighed for, at Folkekirken ender med sin egen selvdestruktion. Alene fordi man er på vej ned ad en sliske, hvor kirkens værdier og indhold kastes overbord for at tilfredsstille en tids trend. Homoseksuelle får måske nok en ydre ramme de kan festligholde deres kærlighedsforhold i, men kirkens reelle grundlag er sat uden for døren ved samme lejlighed. Nu går evangeliet ikke i stykker af den grund. Jesus Kristus forbliver også den samme. Men om den Danske Folkekirke indadtil kan holde sammen på sig selv, eller om der fremover er grund til at kalde kirken for ’evangelisk’ er en helt anden sag? For hvor går grænsen? Hvilke af kirkens andre sandheder og værdier skal efterfølgende faldbydes til lavestbydende? Måske grådighed, der er så meget oppe i tiden, snart kan gøres ’stueren’ i kirken? Hvad med selviskhed eller selvretfærdighed, eller stolthed, måske??? Og ja, vi har vel alle sammen prøvet at lyve, så hvorfor skal det nu være slemt? Kirkens opgave vil altid være knyttet op til Guds ord. Når ordet rammer os, som enkelt personer, som samfund eller som kirke, gør vi klogest i at anerkende, at der findes noget, som er større end os, for at vi ikke ødelægger livet for os selv, men i stedet kæmper for, at få livet til at folde sig ud med Guds fulde velsignelse. Når kirken lukker øjnene for bibelens utvetydige sandheder, spiller den hasard med sin egen berettigelse. Og hvad tæller mest? At gøre hvad der er ret i Guds øjne, eller i menneskers øjne? Henrik Frimand-Meier |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|