DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Sklerose-patienter venter tre år på behandling.

19 nov. 2011

”Sklerose-patienter venter tre år på behandling” hedder det i en overskrift på Kristeligt Dagblads hjemmeside i dag lørdag den19. december. Videre hedder det: ”Synet, gangfunktionen og brugen af det øvrige bevægeapparat svigter. Alligevel er ventetiden på at komme i behandling helt op til tre år.”

Det er helt urimeligt. Alligevel er det den besked de 880 skleorseramte danskere, der i øjeblikket står på venteliste til de to selvejende sklerosehospitaler i Ry og Haslev, får. Men gigtpatienter og ulykkesskade må ”nøjes med” at vente op til et år på at få et specialiseret behandlingstilbud, som kan hjælpe dem med at klare tilværelsen som kronisk patient. Det kan vi ikke være bekendt, men sådan er det, fremgår det af en ny opgørelse fra foreningen Danske Patienter. Den viser, at mindst 1800 patienter står på venteliste til de foreningsejede specialsygehuse, hvis drift primært betales af en såkaldt fritvalgsramme fra staten.
Det har også været galt på det selvejende epilepsihospital Filadelfia i Dianalund, et højt specialiseret hospital, hvis ry er stort ude i verden. Alligevel har hospitalet været lukningstruet. Hospitalet blev reddet på målstregen – foreløbig i 2 år. Men hvad så bagefter?

Antallet af sklerose- og gigtpatienter er stignde. Alligevel må de vente. Hvorfor i alverden udvider man ikke behandlingstilbuddet.

Det er et sygt samfund, der ikke har tilstrækkeligt med behandlingstilbud til sine kronisk syge borgere.

Bjarne Nederby Jessen
Netkirkepræst
19. november 2011.


 
Bjarne Nederby Jessen

Tanker i tiden

Bjarne Nederby Jessen, Ikke længere aktiv
Frikirken Salem

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk