[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Kriseforførelse
12 dec. 2011
I de kommende dage skal Danmark tage stilling til, hvilken del af Europa vi skal forpligte os over for. Vil vi finanspolitisk bindes tættere sammen med Eurolandene, eller vil vi helst være i periferien af EU? Vil vi reelt være som et Euroland, med eller uden Euromønter, eller vil vi nøjes med de nuværende handels- og unionsaftaler?Hvor står vi som land i dette krydsfelt?
Når de krisepolitiske drøftelser blusser op i den kommende tid, er det værd at gå tilbage til udgangspunktet for Europagten. Møntunionen blev oprindeligt sat i verden for godt 10 år siden, som en ’politisk torso’ uden arme og ben. Eller mere konkret, uden et fælles grundlag for finans-, skat-, social-, erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Udadtil bygger Europagten på frivillighed. Og sådan bygges ingen møntunion.
ØMU’en står også til forfald, fordi valutaen ikke er dækket ind i produktion og i en tilstrækkelig skatteopkrævning. Svage Sydeuropæiske økonomier har i ly af møntunionen og de trods alt andre stærke økonomier, fx Tysklands, øget den nationale gældssætning voldsomt. Tilbage står verden så i en krise, hvor flere påberåber sig, at ”det er kommet bag på dem, at det er gået så galt.” Det sidste må enten være et udtryk for mangel på basal viden, eller det der er endnu værre.
Krisen er vel ret beset ønskværdig, for dem der vil koncentrere magten i Europa på relativt få beslutningstagere. Med euro-plus-pagten, som vi tilsluttede os i foråret, og med det nye oplæg, der skal drøftes i Folketinget fra på tirsdag og frem, er det entydigt, at magten glider væk fra de nationale parlamenter. ØMU’en er på vej til at transformere sig fra en ’torso’ til en gøgeunge. Og det der risikerer at gå tabt, er ikke fugleunger, men dansk demokrati i sin grundlæggende betydning. Værdier vi har lagt til grund for vores førte politik, vil få meget svære kår i fremtidens Europa, hvis vi fortsat skal binde kronen op til Euroen.
De lande, der tilslutter sig det udvidede finanspolitiske samarbejde, som bindingen op mod Euroen kræver, skal bl.a. indarbejde regler om budgetbalance i deres nationale lovgivninger. EU er derved på vej ind i en ny fase, hvor de normale EU-procedurer kortsluttes og hvor princippet om et overstatsligt samarbejde tager en ny form, der mere vil ligne styreformen i fx USA, end det vi har kendt tidligere.
Tidsfristen for beslutningen, for eller imod, er af EU sat til marts 2012. Som danskere skal vi derfor træffe et meget vigtigt valg inden længe. Der er brug for megen forbøn for landet og for vores politiske beslutningstagere. Hvad skal vi som nation? Hvad betyder mest for os; vores økonomi eller vores etiske værdier?
Henrik Frimand-Meier
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
