DAGENS ORD: | ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1 |
|
[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ] Ventelister15 mar. 2008 I forbindelse med en undersøgelse jeg skal have lavet, kontaktede jeg hospitalet.Jeg ringede og fik forbindelse, men inden jeg nåede og få præsenteret mig, blev der sagt et øjeblik. Dette øjeblik varede temmelig længe og jeg tabte tålmodigheden og lagde på. Efter flere forsøg og omstilling til et andet nummer, lykkedes det mig at komme igennem. I medierne bliver der talt om lange ventelister til operationer m.m og om hvordan man kan få bragt ventetiden ned. På nogen områder er det da lykkedes og hurra for det. Der er vist ingen tvivl om at personalet på vores sygehuse løber stærkt – med fare for nedslidning og stress. Så det er helt klart at der skal flere hænder til. Hvordan det skal løses ? Ja, det kan der være mange meninger om. Lige nu er der varslet strejke. Vi vil vel alle gerne have mere i løn og plejepersonalet er bagefter rent lønmæssigt, men om man kan løse problemerne i plejesektoren, hvor der mangler arbejdskraft, er spørgsmålet. Alt dette fik mig til at tænke på - at hvis jeg ønsker at henvende mig til Gud, så er der heldigvis ingen venteliste. Kærlig hilsen Hanna Wallin |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|