[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Kafka, Orwell og dansk bureaukrati.
11 jul. 2013
Jeg ved dårligt om jeg skal le eller græde. Den kommunale virkelighed i dagens Danmark giver mig ’sammenlignelig billeddannelse’ (Storm P udtryk) til Kafkas ”Processen”, hvor hovedpersonen ikke kan få oplyst den forbrydelse, han er anklaget for i en retssag. Eller til Orwells roman ”1984”, hvor borgerne overvåges og hvor staten igen og igen øger mængden af indgreb på individets rettigheder.Den konkrete anledning til min reaktion skyldes oplevelser i forbindelse med en af mine børns udrejse og hjemkomst til og fra Sydamerika. Benjamin har været et halvt år i Buenos Aires i forbindelse med sin uddannelse. I den forbindelse fraflyttede han sin bolig i København og flyttede folkeregisteradresse tilbage til sit barndomshjem. Nu skulle kommunen tilsikre at alt gik ret for sig, så vi, hans forældre fik et skema tilsendt, hvor vi skulle forklare og bevise, at Benjamin reelt ikke boede hos os, men var rejst til Argentina. Vi underskrev den fremsendt erklæring, medsendte kopi af dokumentation for hans optagelse på universitetet i Buenos Aires og ud- og hjemrejsedokumentation. Så burde alt være godt. Næ nej, to måneder senere modtog vi endnu en tilsvarende blanket, med krav om en redegørelse om vores søn boede på vores adresse eller ej. Vi henviste til det tidligere fremsendte svar. Nu måtte det vel være blevet forstået?
Da Benjamin beriget vendte tilbage opstod følgende: Når der skal kommunikeres med offentlige myndigheder, banker m.m., behøver man som borger et aktivt NEM ID. Et sådant kan først udstedes, når man er registeret i Folkeregisteret, så Benjamin tog hen og meddelte at han igen var hjemme i Danmark og at han bor hos os. Men nej, det er ikke længere nok. Efterfølgende modtog jeg endnu en blanket, hvor jeg under straffeansvar skal bekræfte at Benjamin bor på vores adresse, før han kan få sit NEM ID. Hans personlige nøgle til samfundet.
Undskyld, hvad er det for et borgersyn der præger vores samfund? Hvorfor viser samfundet ikke længere borgerne den tillid, at deres oplysninger i udgangspunktet er sande? Hvorfor denne dobbeltkontrol?
Kommunen kunne have sammenholdt tidligere fremsendt dokumentation med den nye oplysning – og konstateret – at alt stemte overens. Benjamin var nu kommet tilbage til landet jf. tidligere rejseoplysninger og har taget ophold hos sine forældre. Anmeldelsen til Folkeregisteret er forlods bekræftet som værende troværdig. Burde dét ikke være nok? Åbenbart ikke!
Det der slår mig er voldsomheden og mængden af bureaukrati en ellers banal sag adstedkom. Vi bevæger åbenbart vores samfund mod en større grad af totalitarisme. Med samfundets krav om dobbeltkontrol og fravalg af tillid er grundvolde under vores åbne samfundsmodel ved at forvitre.
Naturligvis er overstående oplevelser umiddelbart til at overkomme. Problemet er fraværet af ’sundfornuft’ og ’naturen af det væsen’ samfundet har udviklet sig til, siden det har behov for at møde borgerne med mistillid. Når vi som borgere oplever samfundets forvaltning som uigennemskuelig og dets administration som ulogisk opstår der gnidninger som slider på loyaliteten. Det burde samfundet ikke selv have råd til!
Som borger hader jeg at blive mistroet uden grund og vil ikke acceptere en samfundsudvikling der igen og igen møder sine borgere med mistillid. Det kan vi gøre bedre!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
