DAGENS ORD: | ”Han dækker himlen med skyer, han skaffer jorden regn, han lader græs spire frem på bjergene.” Salme 147:8 |
|
[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ] Im Nielsen13 nov. 2013 Det ser ud til at Im Nielsen får lov til at komme tilbage til Danmark.Jyllandsposten skriver følgende: Det er meldingen fra Christiansborg, hvor samtlige partier - med enkelte forbehold - står klar til at hjælpe den syv-årige pige og hendes mor, der ellers blev udvist af Danmark, da moderens danske far døde af kræft sidste år og familien således mistede deres tilknytning til Danmark. Det sker, selvom justitsminister Morten Bødskov tirsdag slog helt klart fast over for Jyllands-Posten, at det ikke kunne lade sig gøre, da regeringen ikke ville lave loven om med tilbagevirkende kraft. Men Bødskov har ombestemt sig og siger nu, at regeringen netop vil gøre dette - hvis blot hele Folketinget står bag særloven. Og sådan ser det ud onsdag morgen. Det er dejligt at se at folketinget - efter pres fra pressen, mange enkeltpersoner og grupperinger gør det moralsk rigtige, at give indfødsret til Im og hendes mor. En speget sag, hvor lovparagraffer blev vigtigere end retfærd. En pige som kan tale dansk flydende, går i skole, er social og har et tæt tilhørsforhold til Danmark. Hvorfor skulle hun udvises? Trist at man ikke greb ind tidligere, men godt at politikerne udviser respekt for vælgernes utilfredshed. Kom så folketing, lad os nu få særloven og lad os få ændret 'lov om dansk indfødsret' så dette scenarie ikke gentager sig. Dejligt at se retfærd blomstre endnu og vi som medmennesker kan ytre os, så det kan høres på borgen. Tak til alle jer, som har støttet op om Im og hendes mor. Med venlig hilsen Alex Wallin |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|