[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
”Argumentet er svagt – hæv stemmen!”
26 aug. 2015
Det er et gammelt tricks i politik at hæve stemmen, når argumentationen i en sag er svag. Regeringen har fået vedtaget stramninger på asylområdet, der betyder at nytilkomne flygtninge forarmes i mange år frem. En lang række aktører, fra FN og humanistiske organisationer som Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp til Kommunernes Landsforening og juridiske eksperter, har tændt et sandt lysshow af røde advarselslamper med deres dybt kritiske hørringssvar forud for regeringens nye lovpakke, der skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og øge incitamenterne til at arbejde.Kritikken går bl.a. på at lovpakken er i strid med de internationale konventioner, øger antallet af fattige og rammer børn så hårdt, at det får store negative konsekvenser for integrationen. Kommunerne forudser en ekstra kæmpe regning, fordi mange flygtninge ikke længere vil have råd til at betale husleje med den nye integrationsydelse, der er markant lavere end kontanthjælpen. Eksperter udtrykker at der i højgrad er tale om lovsjusk, da loven er blevet lynbehandlet, for at kunne træde i kraft nu.
Flere påpeger, at lovpakken bygger på udokumenterede forudsætninger og derfor ikke vil have den effekt, som regeringen regner med – hverken på antallet af personer, der søger asyl i Danmark, eller beskæftigelsen.
Børnerådet, med tidligere chefpolitiinspektør i Københavns politi Per Larsen i spidsen, påpeger at lovene vil få store negative konsekvenser for børnenes sociale og kulturelle vilkår og deres umiddelbare trivsel og udvikling. Også Red Barnet er dybt bekymret for konsekvenserne for børnene og advarer stærkt mod den vedtagelse, som Folketinget nu har besluttet. Samtidigt påpeger organisationen, at lovene er i strid med Børnekonventionen, og at mange børn nu vil vokse op i fattige familier med den større risiko dette får af konsekvens.
De udokumenterede forudsætninger regeringen bygger sin lovgivning på, på asylområdet, står i skrigende kontrast til de fakta på området, som Mandagmorgen påpegede i deres nummer 25, den 10. august 2015:
Danmark er blot nr. 81 på FN’s globale rangliste over de lande, der modtager flest flygtninge i forhold til deres økonomiske velstand og Danmark modtog i årets første kvartal færre flygtninge pr. indbygger end EU-gennemsnittet, samtidigt med at det er de fattigste lande der bærer de største byrder. I 2014 var der 59,5 mio. på flugt, mens Danmark kun gav asyl til 6.104 mennesker. Sverige og Tyskland modtager ca. 5 gange så mange flygtninge i forhold til indbyggertallet end vi gør i Danmark, og Norge tager 3 gange så mange som vi gør.
Set i det store globale perspektiv er Danmark langt fra at være den flygtningemagnet, som bl.a. udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg hævder. FN’s opgørelse dokumenterer med al tydelighed, at mange af de fattigste og mindst udviklede lande bærer de største byrder. 86 pct. af flygtningene får i dag beskyttelse i udviklingslande, så når danske politikere argumenterer for at Danmark skal hjælpe mere i nærområderne, frem for at flygtninge kommer her til landet, så sker det allerede, at langt de fleste flygtninge bliver i nærområderne. For 20 år siden var tallet ”kun” 70 pct.
I et land som Etiopien modtager de 440 flygtninge pr. 1.000 indbyggere. I Libanon må de tage sig af 232 flygtninge pr. 1.000 indbyggere. I Sverige er tallet 15 og i Norge er tallet 9, mens vi tager imod 3 flygtninge pr. 1.000 indbyggere.
Som krigsførende nation har Danmark et medansvar for den ustabilitet der er opstået i de områder, hvor vi har været med til at vælte siddende magthavere, såsom i Afghanistan, Irak og Libyen, med de konsekvenser det har fået efterfølgende. Vi er også forpligtet på den verdensorden vi selv har været med til at bygge op i f.eks. FN, efter den anden verdenskrig.
Hvordan vi så bedst kan bidrage til at løse verdens flygtningeproblemer, er en anden – og meget kompliceret sag. Men det helt afgørende er, at vi tager ansvaret på os. Det er naturligvis ikke realistisk at invitere alverdens flygtninge – og andre nødlidende – til at bosætte sig i Danmark og det øvrige Europa, men det er lige så urealistisk at tro, at vi med bomme, hegn og mure kan lukke vore grænser hermetisk eller med skrappe regler og lave satser skræmme alle flygtninge væk.
Der findes ingen lette løsninger på vor tids enorme flygtningeproblemer, men en ting kan vi være sikre på, og det er, at flygtningeproblemet ikke forsvinder, hvis vi blot lukker vore øjne og vort hjerte for verdens flygtninge og nøjes med at fokusere på vor egen befolknings ve og vel.
Som kristne har vi et særligt ansvar for også at tage os af den fremmede. I denne tid hvor den politiske ansvarlighed for den fremmede mindskes, påhviler der os en opgave, nu vores land lukker sig egoistisk om sig selv.
Det sidste vi har brug for er politikere der hæver stemmen, når de så skammeligt søger at dække over deres dårlige argumenter, drevet som de er, af såre selvviske grunde.
Denne tanker i tiden bygger på Mandagmorgens artikler om asylstramninger og Danmark som flygtningemagnet i henholdsvis nr. 25 og nr. 26, 2015
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
