[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Let byrderne!
7 dec. 2015
2.000 personer om året tilkendes førtidspension på baggrund af en angstdiagnose. Samtidigt med, at færre i dag får tilkendt en førtidspension end tidligere. Angst er den næsthyppigste årsag til, at danskerne henvender sig på de psykiatriske skadesstuer og den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når vi går til lægen her til lands. Tallene er hentet i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2015.Angst er blevet den sygdom, der koster Danmark mest i produktionstab og er årsagen til store tab i samfundsøkonomien, og hvad værre er, den belaster livskvaliteten og familierelationerne voldsomt hos dem den rammer. WHO vurderer desuden, at depression om 30 år vil være den primære årsag til, at mennesker står uden for arbejdsmarkedet. Antallet af mennesker der rammes af angst stiger år for år.
I en tid, hvor billigere biler kan være et politisk mål i sig selv, er det skræmmende hvor mange mennesker der samtidigt har det skidt i vores samfund. Politikkerne pisker de syge, dem som i forvejen befinder sig et sted i livet, hvor de ikke er fyldt med selvtillid og overskud. Kravene strammes, uden de menneskeligt nødvendige forudsætninger medtænkes.
Et af tidens politiske begreber er konkurrencestaten. Begrebet er italesat af professor i komparativ politisk økonomi ved CBS, Ove Kaj Pedersen. Efterfølgende har flere ledende politiske skikkelser taget tråden op. Konkurrencestaten er et begreb for en bestemt forståelse af de moderne staters evne til at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Denne internationale konkurrence er en bestandig kamp på kompetencer, viden og udvikling. Konkurrencestaten er velfærdsstatens afløser, hvis man skal forstå de politiske vinde rigtigt, eller nærmere, forudsætningen for, at en art velfærdsstat fortsat består.
Med konkurrencestaten følger en række krav til det enkelte menneske. Vi skal være hurtige, kloge, fornuftige, smukke, sunde og produktive. I denne fokus på os selv bruges kræfterne indadvendt, og evnen til at se ud over sig selv mindskes. Opmærksomheden rettes mod hvad ’jeg’ præsterer, ejer og kan, fremfor hvad vi gør sammen. Svaghed er ikke ’tilladt’ og det enkelte menneskes værdi måles primært ved, hvad og hvor meget, han eller hun bidrager med, ejer og lignende.
Når vi hele tiden tvinges til at bruge kræfterne på, at være noget for os selv, isolerer vi os og tilsidesætter dét, at være noget for hinanden.
Når flere og flere rammes af psykiske lidelser, behøver det ikke kun at være den enkelte der rammes af f.eks. angst, der er syg og svag. Det kan også være, at vores samfundsudvikling er syg? At vores valg og fravalg er usunde?
Det er, som om vi har glemt, at mennesker har værdi, alene fordi de er til!
I den politiske debats megen snak om økonomi og effektivitet, savnes der en vision for, hvordan mennesker trives og får det godt. Det ser ud til, at mange slider forgæves og at den samfundsretning vi bevæger os udad, koster en høj menneskelig pris.
I Matt. 11, 29 f. siger Jesus: ” Tag mit åg på jer, og lær af mig…så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.”
Når Jesus inviterer hver enkelt til at tage hans åg på sig, så er det aldrig et ’en-mands-åg’, men et dobbelt-åg der er tale om. Et åg, hvor han bærer med, sammen med os.
Vi bliver tynget af hele tiden at bære på et ’du skal’ og ’du må ikke’. Livet er en byrde, når udgangspunktet er der, hvor vi sætter os selv i centrum og derved også opdager vores magtesløshed. Den største byrde er at ville bære hele livet selv, at søge meningen og retningen i sig selv, og det at ville realisere sit liv, alene med udgangspunkt i sig selv. Jesus kalder hver enkelt af os til at se ud over os selv.
Jesus tilbyder et andet åg. Her er der også byrder at bære, men udgangspunktet er et andet. Gud er udgangspunkt – Gud som skaberen af livet. Disse byrder bærer på indholdet af ordene Du er! Du er skabt af Gud. Du er hans barn. Du er et medmenneske!
Jesus møder os ikke med spørgsmålene: Hvad kan du? Eller, hvad kan du ikke? Han møder os med budskabet om, at han har båret verdens byrde og vores svigt. Vi er ikke længere bundet af at bære os selv. Jesus giver os den nye binding, det nye åg, at vi er frikøbte mennesker. Hans kærlighed og nærvær i og med vores liv er banebrydende. Vi fritages ikke for at have det svært, men når vi har det svært og synes, livet er en byrde, oplever vi, at Jesus bærer med. Og som kristne forpligtes vi også til at bære med, når et medmenneske er i nød.
Det er urealistisk at forestille sig, at samfundet adopterer kristen tænkning og værdier. Men vores krav til politikkerne skal ikke desto mindre bygge på en menneskeforståelse, hvor f.eks. den svage beskyttes og hjælpes.
Vi må kræve, at den grundlæggende forståelse for mennesker står over konkurrencesamfundets kolde ensidige fokus på markedsmekanismer, så ikke børn, syge og gamle skal betale prisen, når dagsordenen sættes i samfundet. Vi skal modarbejde en samfundsudvikling der søger, at mindske bredden og rummeligheden i vores omgang med hinanden, og som vil gøre alt menneskeliv op i penge.
Vi skal vove at kæmpe for de værdier, der bæres af en menneskeforståelse, hvor den enkelte er enestående og har værdi, blot fordi han eller hun er til.
Lad os hjælpes ad med at lette byrderne for dem, der er trætte og tyngede af tidens krav. Lad os arbejde for et fællesskab, hvor mennesker trives og har det godt.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
