[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Adskillelse – til bedste for os!
5 maj. 2016
Det er sjældent glædeligt med adskillelser. Skilsmisser er som regel sørgelige. Om det er mellem venner eller ægtefæller; tilstanden af at være skilt fra den eller dem man helst vil være sammen med, gør ondt på os alle. Kristi himmelfartsdag er en undtagelse.Kristi himmelfartsdag er en af de dage som tidligst er blevet fejret i kirken. Dagen er for os måske mere en herlig ekstra fridag i det skønne forår? Men for dem der oplevede dagen for første gang, var den også som et paradoks. Apostlene havde gennemlevet skærtorsdags forræderi og angst, langfredags mørke, tortur og smertelig død. Midt i sorgens håbløshed, brød Jesus påskemorgen dødens grænse. Nu mødte de igen ham de elskede. Opstandelsens mirakel vendte op og ned på alt. Ham de havde mistet var sammen med dem igen. Det der var blevet tabt gennem svigt og fornægtelse, synd og død, blev genoprettet og lægt. Indre sår blev helet. Håbet tændt på ny.
Jesus forlader nu igen sine venner (en sky tog ham bort fra deres øjne) for at sætte sig ved Gud faders højre hånd som Herre over alle ting. For at påbegynde opfyldelsen af ordene: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden.” (Mat 28.18) Og for at Helligånden efterfølgende kunne blive udgydt over alle folkeslag. Der skete på ny en adskillelse mellem Jesus og disciplene. Han er ikke hos dem på samme måde som før.
Der står i Apostlens Geringer, at de stod og stirrede op imod himmelen. I en katolsk oversættelse står der: ”Da de nu stod der og stirrede anspændt mod Himlen for at følge hans vej, stod der pludselig to mænd i hvide dragter ved siden af dem, og de sagde: ”I gode Galilæere, hvorfor bliver I stående der og kigger op mod Himlen? Som denne Jesus nu blev taget fra Jer op til Himmels, skal han komme tilbage, på samme måde, som I undrende så ham drage bort til Himlen!” (Ap.G. 1. 10-11)
Vores menneske liv, er fulde at adskillelser. Om det er det uforståelige, eller svigt, eller ulykker der rammer os; igen og igen sættes vi i tilstande af, at blive skilt fra dem vi satte vores lid til. Om det så er selvforskyldt, eller beror på misforståelser, eller svig, er i denne sammenhæng underordnet. I tilværelsen skal vi fra tid til anden forholde os til afbrudte forbindelser og fællesskaber der splintres. Det vi behøver, er, som apostlene, at slippe anspændtheden midt i alt der sker, så vi kan ny orientere os. Da kan vi finde ind til glæden, uanset omstændighederne., finde Guds vej gennem det alt sammen.
(Hvis jeg er årsag til skilsmissen, skal jeg naturligvis tage ansvaret på mig og søge at komme den jeg har gjort uret i møde, men i denne ’tanker i tiden’ er fokus et andet sted.)
Efter mødet med de to mænd i hvide klæder står der, at de vendte tilbage ”fyldt med glæde.” De fandt deres ny orientering og så længere end til dem selv. De havde set, at himlens port er blevet åbnet for menneskeheden. Menneskesønnen står ved Guds højre side – og strider for os. Og i dag kan vi bringe alt det der smerter os; alt det vi ikke forstår ind for nådens trone og hente hjælp til at leve livet.
Livet på jorden er ofte som en dunkel forudanelse om den verden, der venter, og hvor Jesus er gået forud for at berede plads til os, ”for at også I skal være, hvor jeg er.” Dette til trods er Kristi himmelfart kaldelsen til at tage fat på de udfordringer livet byder os. Vi skal ikke stå og kigge op mod himlen; vi skal berede os på at blive døbt af Livets ånd, så vi kan bringe liv til verden. Jesus gjorde de ting han gjorde, fordi han elskede mennesker. Vores opgave er nu at lade ham fortsætte de samme gerninger gennem os. Vi er Jesu hænder, fødder, tunge og øjne i denne verden! Hvis vi savner kærlighed skal vi finde den hos ham. Hvis vi er blevet såret af de skilsmisser vi har oplevet, så skal vi bede Jesus om lægedom for vores indre sår. Hvis vi savner styrke skal vi finde den hos ham.
Verden er fuld af fjendskaber og skilsmisser. Jesus gjorde op med dét. Han er vor fred. Ved hans blod har vi fundet fred med Gud og med ham får vi en ny retning, ved Hans ånd forkyndes der fred for dem som er langt borte, og fred for dem, som er nær. (Ef. 2. 13-18)
Jesus havde fuldført den opgave han havde på jord. Himmelfarten er en konsekvens af opstandelsen og nu sidder Jesus med den altomfattende himmelske autoritet. Kaldet til os er, at vi skal give Ham retten til vore liv, så Han kan gøre det delte helt igen. Sådan som han vil!
Glædelig Kristi himmelfart.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
