DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Kærlighedspagten

14 maj. 2016

Visse dele af livet er svære at forholde sig konkret til, hvis man savner erfaring på området. Den danske komponist Carl Nielsen fortæller i sin selvbiografi ”Min fynske barndom” om, hvordan han som ung lærte sig selv engelsk. Ihærdigt tilegnede han sig de engelske ord, og med stor forventning oprandt dagen, hvor Carl for første gang skulle møde en englænder og indlede en samtale med vedkommende, på engelsk, naturligvis. Med frimodighed kastede han sig ud i en samtale med englænderen – uden held – for nok havde Carl tillært sig et relativt stort engelsk ordforråd, men alle ordene blev talt som var det danske ord og på klingende fynsk. Den engelske samtalepartner forstod af selvsamme årsag, ikke noget som helst af alt det, Carl Nielsen sagde til ham.

Pinsen er for flere, lidt på samme måde, som det engelske sprog var det for Carl Nielsen, før han fik erfaring med at tale engelsk; en teoretisk omgang, der når alt kommer til alt, er ubehjælpsomt bundet til det allerede kendte.

Pinsens fortælling om Helligåndens ildtunger og vidnesbyrdet om Guds storværk, der deles på modersmål efter modersmål er nok kendt, men ikke nødvendigvis erfaret ind i vores tid.

Påske og pinse står i et uløseligt forhold til hinanden; både i jødedommen og i kristendommen. I jødedommen udløses folket fra slaveriet i Ægypten i påsken, og oplever til pinse, åbenbaringen af Guds lov, Toraen, syv uger efter påske, regnet efter påske sabbatten.

I kristendommen er der tale om påsken, hvor Jesus dør forsoningsdøden for os på korset og tænder håbet med sin opstandelse; og efterfølgende Helligåndens dåb, pinsedag, som udruster disciplene til frimodigt at række ud til andre. Før pinsedag var disciplene ”bag lukkede døre”. Efter Helligåndens udgydelse, stod de frem og tjente andre.

Helligånden er den afgørende faktor i alt der forbinder os med Gud. Og alligevel er det Ham vi ofte glemmer at medregne, når det virkelig gælder. Alt i Jesu liv havde sit udspring i Ånden og Jesu overgivelse til den. Jesus var født af Ånden, dernæst fyldt af Ånden, for det tredje ført af Ånden og for det fjerde tjente han i Åndens kraft. At tro på Gud, er at tro på Jesus Kristus. Søger vi et eksempel på, hvad det vil sige at tro på Gud, så er Jesus vores forbillede. Hverken mere eller mindre.

Pinsen handler mere end nogen anden højtid om troens erfaring. Pinsen er påskens fuldendelse og døren indtil en tjeneste, der rækker ud til andre. Pinse er først og fremmest en personlig erfaring. Eller rettere: en erfaring, der tilvejebringer, at det kristne fundament i vores liv får ’ben at gå på’. En erfaring, der etablerer os som personer, og som ikke er at forveksle med en oplevelse, af flygtig natur.

At erfare Helligånden; at blive talt til af Guds ånd midt i tilværelsens trummerum, at opleve det overnaturlige som noget naturligt, kan for nogle virke skørt og mærkeligt. Og ja, der findes flere eksempler på mennesker, der har fortalt, ”at gud har talt til dem om dette eller hint”, så enhver med sund fornuft har måttet ryste på hoved af et galmandsværk. Ja, værre ting er sat i værk gennem tiden, på den baggrund. Ikke desto mindre er det påskens og pinsens glade budskab; at Guds rige er kommet nær, og at Guds rige er midt iblandt os. Dét skal vi forholde os til!

Ikke som et teoretisk studie, eller alene inden for de rammer vi allerede kender, nej med et andet hjerte og med en ny ånd i vores indre. Der hvor vi kommer til korte i os selv, skal vi af ren nåde og kærlighed fra Guds side, opleve, at vi i kraft af Ånden, får styrke til, at noget nyt vokser frem i vore liv, der er af en anden karakter end det, der ellers ligger lige for i vores liv og tænkning.

Det begyndte alt sammen med ”at Gud således elskede verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Og dette liv er som alt liv, ikke en teoretisk størrelse, men til stede som en konkret størrelse, der skal erfares for at give mening.

Livet vækkes ved Ånden og er som vinden der blæser, hvorhen den vil. Vil du vækkes af Ånden? Tør du tro at enhver, som vil kan komme; kan opleve, at i disse dage vil Gud udgyde af sin Ånd over alt kød? Tør du tro på, at Helligåndens fylde er en kærlighedspagt, som Gud vil indgå med dig, så Hans kærlighed bliver udgydt i dit hjerte, som en livsforvandlende virkelighed?

Du kan erfare dét, hvis du vil!

Glædelig pinse.


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk