[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Dansk kræmmermentalitet af værste skuffe
27 jan. 2017
Et stort flertal i Folketinget slog den 26. januar fast, at Danmark ikke officielt anerkender armensk folkedrab. ”Folketinget fastholder dermed sin parlamentariske tradition for ikke at udstede domme over historiske begivenheder,” lyder det.For en uge siden var udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) indkaldt til forespørgselsdebat om det armenske folkedrab, som kostede op mod 1,5 millioner armeniere livet i 1915. Her gjorde ministeren det klart, at folkedrabet ikke var et politisk anliggende.
Den tyske forbundsdag vedtog ellers i juni 2016 med overvældende flertal en symbolsk resolution, som omtaler osmannernes drab på armeniere i 1915 som et folkedrab. Dermed blev Tyskland det 22. land i verden, der officielt bruger udtrykket folkedrab om de begivenheder, der i 1915 førte til, at omkring 1,5 millioner armeniere mistede livet i det daværende Osmanniske Rige. Blandt de øvrige lande, der har erklæret de enorme dødstal for folkedrab, er Frankrig, Italien og Rusland.
Så reelt, og sandheden tro, er vores Folketing desværre ikke. Hér vinder kræmmermentaliteten over virkelighedens realiteter, for Danmark vil åbenbart hellere tækkes Tyrkiet end vove at stå på mål for menneskelig ordentlighed.
Åbenbart har Folketinget og regeringen en politik over for Tyrkiet der baserer sig på to kyniske kalkuler.
1) Vi har brug for Tyrkiet, til at værge os imod Islamisk Stat. Altså: For at bekæmpe ét morderisk regime må vi dække over et andet regimes folkemord.
2) Vi har brug for Tyrkiet til at håndtere migrantstrømmen. Altså: For at kunne tale med Tyrkiet om de flygtninge, der ankommer, må vi tie om dem, et tyrkisk regime selv fordrev.
Denne politik fører til, at historien gentager sig selv. Første Verdenskrig gav læ til, at det daværende tyrkiske regime kunne tyrkificere befolkningen og udrense og udplyndre grækere og armeniere. I dag giver krigen i Mellemøsten læ til, at det nuværende regime kan islamisere befolkningen, stramme grebet om kurderne og fortsætte fornægtelsen af folkemordet.
- Det er for sølle Danmark, at der lægges censur på et over 100 år gammelt folkemord. Danske politikere skal rettelig ikke skubbe denne sag fra sig; det er ganske enkelt for ringe. Folkemordet er nemlig allerede – rent faktisk og i praksis – en del af dansk politik. Nu blot i negativ forstand, som fornægtelse og poetisk skønmaleri.
Tænk, hvis f.eks. Tyskland i dag nægtede at anerkende folkedrabet på jøderne under Anden Verdenskrig. Og tænk, hvis landet angreb kritikere af nazismens forbrydelser. Det gør Tyskland heldigvis ikke. Tværtimod er landet en af de kulturer, der har gennemført en kollektiv selvransagelse efter krigsforbrydelserne.
Men Tyrkiet gør noget, der svarer til tysk holocaustbenægtelse. Tyrkiet har jo i årevis arbejdet systematisk på at blokere for en produktiv erkendelse af det massemord, som osmannerne begik på armenierne. Og dét lader Danmark så hermed Tyrkiet fortsætte med i fred og ro, ved endnu engang at stikke hoved i busken, på værste kræmmermanér.
Ak ja Danmark, hvor længe vil du vente med at sætte troværdige ord på de forfærdelige lidelser, som armenierne blev udsat for på dødsmarcher og i massenedskydninger? Jo længere tid der går, des mere pinligt er det for os – intet mindre!
Kilde: Kristeligt Dagblad
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
