[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Grådighedens dårskab
13 feb. 2017
I uge 7 lægges frøene til endnu en global økonomisk krise på verdensplan. Den økonomiske krise der slog bunden ud af verdensøkonomien i efteråret 2008 betød, at bankerne efterfølgende blev pålagt visse såkaldte solvenskrav, når de udlåner penge. Både finanskrisen i 1929 og i 2008 blev en realitet fordi kravene til finansmarkederne var blevet dereguleret i årene forinden. Nu vil mange igen slække på de økonomiske krav der stilles til bankerne.Efter finanskrisen i 2008 blev der skruet op for polstringskravene, og f.eks. USA's centralbank har markeret sig ved at insistere på visse standardiserede krav, der kræver hensættelser på egenkapitalen hos dem der låner penge ud. Det betyder at et realkreditinstitut skal binde 18.750 kroner af dets egenkapital til sikkerhedsstillelse, hver gang de låner en huskøber 1 million kroner. Hvis risikoen ved anden form for udlån er større – f.eks. visse former for banklån – ja, så skal banken afsættes optil 52.500 kroner i sikkerhedsstillelse, hver gang en kunde låner 1 million kroner. Sund fornuft, kan man mene, at finansinstitutterne selv kan svare for sig, hvis en ny økonomisk krise dukker op. Efter krisen i 2008 var det jo bl.a. skatteyderne, der betalte for den ufornuft, der årene forinden havde ført til sammenbrud.
Donald Trump har, synes han selv, et problem: Hans venner kan ikke låne alle de penge de vil. Det fortalte han forleden i forbindelse med et præsidentielt dekret, der skal afvikle hans forgængers, Barack Obamas, finanspakke fra 2010, kaldet Dodd-Frank-regler, for banker i USA.
Denne beslutning, kan vise sig at blive en af hans præsidenttids mest vidtrækkende.
Trump har lovet massive investeringer i USA. Hvor skal pengene komme fra til alle løfterne? Ikke fra statskassen, mener mange af hans partifæller – ikke så længe der er et statsunderskud på 4.000 milliarder kroner – og der også skal være plads til skattelettelser! Det får så Trump-holdet til at se på pengene i bankernes reserver. Reserver der er opbygget som modvægt til mulige dårlige økonomiske tider. Hvorfor dog lade disse penge ligge og samle støv, lyder retorikken. De skal lånes ud til folk, der kan bruge dem til at investere og skabe job.
Donald Trump er overordnet drevet af to ting. Han vil have færre regler for bankerne, og han er meget skeptisk over for samarbejder i multilateralt regi. Et republikansk flertal i Kongressen står ligeledes for en aggressivt deregulerende linje, der går direkte mod USA's Centralbank, som siden finanskrisen i 2008 er gået forrest for at polstre det internationale finanssystem mod en ny finanskrise. Onsdag i denne uge skal USA's centralbankdirektør Janet Yellen stå på mål for de skrappe internationale kapitalkrav i House Banking Committee. Dette er et klart signal til centralbankdirektøren om at rette ind på Trumps linje, uagtet komiteen ikke har en direkte bemyndigelse over hende. Og det er også en grundlæggende kamp om centralbankens uafhængighed og dens mandat i USA. Spørgsmålet der mere end noget andet er oppe at vende onsdag den 15. februar, handler om grådighed, kontra sund bankdrift. Og vores økonomi er også i spil.
Nogle spørger: Hvorfor denne opmærksomhed på hvilken vej USA vælger i deres finansverden. Hvad kommer det os ved? Jo, hvis Trump igen giver bankerne mulighed for at blive storinvestorer i risikable papirer, så tredobles risikoen for en ny finanskrise, ifølge økonomiske eksperter. For Europas og Danmarks banker vil også lige straks råbe op om ’fair konkurrence’ og kræve tilsvarende lempelser. Danske Bank for eksempel, der måtte låne 26 milliarder kroner af den danske stat efter finanskrisen i 2008, glæder sig allerede over Trumps nye signaler. Finanskrisen synes åbenbart at være gledet i baggrunden, før den helt har sluppet sit tag i os!
Som kristne er vi kaldet til at stå vagt om det Gud har betroet os. Det betyder at vi også må bede om Guds beskyttelse på alle planer. Også om sundt lederskab i denne verden, så grådigheden ikke får lov til at ødelægge os, men at vi evner at stå dårskaben imod og bruge det vi har fået betroet ret.
Sund fornuft er en gudgiven gave som både vi og verdens ledere skal tage godt vare på.
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
