[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Sæt ikke kikkerten for det blinde øje!
4 mar. 2017
Til tider udviser vi kristne en uhørt grad af naivitet. Vores verdensforståelse bliver nogle gange kogt ned til et niveau, der ikke er os værdigt. Det gælder mange andre grupperinger også, med alle de forskellige indfaldsvinkler, der nu kan være i denne vurdering, på godt og ondt, men min gruppe er ’kristne som tror på bibelens guddommelige vidnesbyrd’; hvorfor denne ’tanker i tiden’ rettes indad. Dem der i forvejen savner respekt for troende kristne gør denne kritik nok hverken fra eller til, men for vores egen skyld skal den rejses. For at Guds vilje må ske og han vender vores skæbne til det bedre.I Lukasevangeliet kapitel 16 siger Jesus ’at denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør’. Jesus pirker til os, han så smukt kalder for lysets børn. Hvorfor er denne verdens børn ofte langt klogere til at føre deres sager igennem? Hvorfor udviser verdens børn ofte større flid og dygtighed end lysets børn? Det gør Jesus ondt. Lysets børn har dog noget langt større at virke for. Så kom dog i gang! Vi skal ikke blot være fromme som duer, men også snilde som slanger. Vi skal være lys og salt i denne verden. Der er et ansvar at løfte, og hvis vi ikke gør dét, bliver det ikke gjort.
Talemåden der er gengivet i overskriften, trækker tråde til vores Danmarkshistorie. Nemlig slaget på Reden i 1801. Englændernes flåde var under admiral Hyde Parkers kommando og med viceadmiral Lord Horatio Nelson som næstkommanderende. Skærtorsdag den 2. april havde næstkommanderende Nelson aftalt med Parker, én times beskydning af de danske stillinger. Slaget kom til at trække ud, og efter en rum tid undrede admiral Hyde Parker sig over, at Lord Nelsons 'time' var så lang og gav ham signal til at trække sig ud af kampen – Nelson valgte at overse det ved at sætte kikkerten for sit blinde øje, for at presse det danske forsvar i knæ. Heraf opstod talemåden om, at undlade at bemærke eller reagere på noget, f.eks. som udtryk for forsømmelighed, overbærenhed eller for at undgå noget ubehageligt. Denne lille talemåde er blot så rammende for megen medmenneskelig adfærd i tiden, der rummer mange komplekse dilemmaer og udfordringer. Hér hvor udviklingen går så stærkt, og hvor tryghed ikke er en selvfølge.
Tillad mig at træde på nogle af tidens ømme tæer. Første eksempel kan være spørgsmålet om abort i den fornyeligt overståede amerikanske valgkamp. Ikke mindst dette spørgsmål fik mange kristne til at støtte markant op om Donald Trump som præsident i USA. Og ja, jeg tror også på at livet er helligt og skal holdes højt i hævd. Men det gælder vel alt liv? Også det der allerede er født. Så når man vurderer Donald Trumps politik skal mere end et enkelt spørgsmål om f.eks. abort tages med i betragtning, når den kristne sandhed om at livet er helligt fremhæves, som et argument. For også det syge menneske der måske ikke mere kan få medicin og lægehjælp lige om lidt som følge af Trumps politik, hans eller hendes liv er også helligt. Alle aspekter af menneskeliv skal tælles med. Og vi kan ikke kun kæmpe den ene side af sagen, men skal evne at rumme dem alle.
Et andet eksempel er staten Israel og måden Bibelens løfter til jøderne udlægges på. Når skriftstederne og historien om staten Israel kobles sammen i kristne sammenhæng, sker det ofte i et nærmest forherligende lys. Det er som om de skriftsteder der næsten altid fremdrages, handler om Jesu genkomst og Israel som Gudsfolk. Om ’David mod Goliat’. Det er som om jøderne næsten ikke kan gøre noget galt i manges øjne. Men denne romantiske fremstilling er blot langtfra den fulde sandhed. De ortodokse jøder f.eks. har reelt ingen respekt for kristne og deres voldsomhed når det handler om at behandle dem, de mener ikke vil ’et stor Israel’ er dybt ukristelig, som f.eks. mordet på landets premierminister Yitzhak Rabin i 1995. En anden Bibelsk forudsigelse som bemærkelsesmæssigt sjældent citeres er den, at Israel skal indgå en pagt med Antikrist, før Jesus kommer igen. En pagt så ond og forførende at ingen kristen kan støtte den. Så Israels rolle i tiden der kommer, er ikke kun en smuk fortælling. Men denne virkelighed tales der ikke meget om.
Mange eksempler kan fremdrages. Jeg tænker de to jeg allerede har bragt illustrerer noget af det jeg vil udtrykke: Vi skal som kristne vove at se virkeligheden i øjnene og være sandheden tro. Som kristne har vi fået den opgave betroet at ’vi skal være lys og salt i denne verden’, ind i vores tid og på vores sted. Det gør vi, ved at være reelt tilstede og ved at evne at være meningsdannere, der har noget at bibringe, der er så klogt at vi magter at føre vores sag igennem. Det gør vi ved at udvise større flid og dygtighed end verdens børn. Lukker vi os derimod om os selv, mister vi vores kraft og sætter vores lys under en skæppe.
Helligånden arbejder ikke kun gennem vores ånd, men også gennem vor forstand, og det forhold behøver nødvendigvis ikke at begrænses til kundskab om troen. I slutningen af Lukasevangeliets kapitel 2 står der om Jesus at han gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. Jesus er vores forbillede, så vi må gerne gå frem i visdom, vækst og yndest, også hos mennesker.
Tænk om der engang i det evige liv skal være mennesker, som takker dig, fordi du engagerede dig, viste mod og sagde og gjorde noget, der vendte deres skæbne; så de kunne komme til tro og tage imod livet af Guds hånd, fordi de så og hørte, at du som et lysets barn evnede at forholde dig til dét de også bekymrede sig om.
Tænk om din dygtighed, din analyse, dit mod og din indsigt kan få mennesker i dag til tro på Gud.
Så tag ved lære du lysets barn. Brug den kostbare tid, dine midler og evner, mens du kan. Vov at sætte kikkerten for det seende øje!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
