DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Ytringsfrihed er tidsåndens guldkalv

31 maj. 2017

Så sker det. Blasfemiparagraffen står foran sin afskaffelse. Regeringen og Folketingets øvrige partier minus Socialdemokraterne forventes fredag, at stemme for Enhedslistens forslag om, at afskaffe blasfemiparagraffen. Endnu engang markerer Danmark, at der ikke findes en værdi i dette land der sættes højere end ytringsfriheden. Respekt for minoriteter, for eksempel, er ikke en værdi der når retten til at udtrykke, hvad som helst, når som helst, til sokkeholderne. Så nu må man lige straks, i ytringsfrihedens navn, nedgøre religiøse menneskers tro- og værdisæt ustraffet.

Som kristne tror vi; at det er langt mindre farligt at handle retfærdigt end at handle uretfærdigt, langt mindre farligt at lide end at gøre uret. Kristi lære er; at slår én dig på den ene kind, så skal du vende den anden til. Vi har som kristne intet behov for at forsvare os selv. Vores sag er i Guds hånd. Bekymringen er i stedet rettet mod minoriteterne og deres sag.

I et samfund som det danske, ønsker vi at fremme retfærdige handlinger. At lovgivningen understøtter respekt for individet, ejendomsretten og retten til at tro og tænke og følge samvittigheden, så længe dette ikke sker til skade for medmennesket. Det betyder, at dem, der tror og tænker anderledes end mig og måske flertallet af os danskere, også skal mødes med respekt og rummelighed.

At afskaffe blasfemiparagraffen er et mentalt skridt væk fra respekt og rummelighed og et naivt knæfald for ytringsfriheden. Et knæfald der i sit udtryk undertrykker respekt som et element i udøvelsen af ytringsfriheden, og som i stedet baner vej for en større grad af respektløshed. Til skade for debatkulturen i almindelighed, og for omgangen med religiøse spørgsmål i særdeleshed.

Blasfemiparagraffen er sjældent blevet benyttet direkte, men dens tilstedeværelse har indirekte sat en form for grænse. Denne grænse vil Folketinget rive ned på fredag. Gør det religiøse mennesker mere udsatte for nedgørelse og fragmentering i forhold til samfundsudviklingen? Ja, det er muligt.

Hvad er det kristne modsvar? Bøn og engagement i samfundsudviklingen kan være et godt bud. Åndsfylde og brobygning kan være et andet. Et opgør med retten til at sige noget nær alt i ytringsfriheds navn, uden respekt og medmenneskelig værdighed, kan være et tredje bud.


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk