[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
All inklusiv
21 sep. 2017
Kristendommens midtpunkt er budskabet om Guds rige. Med dét begyndte Jesu tjeneste. Og med ordene om, at Guds rige er kommet nær gik disciplene ud i alverden. I den anden og tredje bøn i Fadervor står der: ”komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden”. Eller i en primitiv oversættelse, hvor den semitiske bogstavelige ordrækkefølge i den græske tekst fastholdes, så står der: ”Lad det komme – dit rige, lad den ske – din vilje.”Mange protestanter tænker måske, at ”retfærdiggørelse af tro og budskabet om syndernes forladelse” er skriftens flammende midtpunkt. Nej, budskabet om Guds rige er kernen i Jesu forkyndelse og gennemsyrer hele bibelen. Nåden er nøglen til Guds rige og det er Hans rige der er i centrum, frem for alt andet.
For nogle identificeres Guds rige med kirken. Hvilken begrænsning! Med tiden er forkyndelsen i den etablerede kirke om Guds rige, trådt i baggrunden, og er i stedet blevet en mere eller mindre suspekt fortælling. En fortælling såkaldte sværmere og yderligtgående fløje i stedet har overtaget, (både højreorienterede på den ene side, og revolutionsteologer på den anden side), for dér at forkynde deres variant af budskabet om ”et kommende Guds rige”. Også dét er fattigt! Imens har de etablerede kirker overbærende latterliggjort og nedgjort ”disse fantaster”, for selv at udvælge de budskaber, de foretrækker at lægge vægt på. Men sandheden tro, bestemmer vi ikke hvilket budskab der er det centrale. Det er valgt af andre end os. Alt vi reelt kan, er at beslutte om vi vil tage imod det glade budskab, eller om vi vil vende det ryggen.
Nu giver det god mening, at sige ja tak, til budskabet om Guds rige. Når alt kommer til alt, inkluderer Guds rige alt hvad Jesus sagde og gjorde. Når forkyndelsen af Guds rige så alligevel sjældent deles med brask og bram i de etablerede kirker, så er forklaringen måske, at man kun kommer ind i Gudsriget ved at blive som et barn, og det er vanskeligt for de rige at komme ind. Et andet aspekt er, at tiden og historien én dag vil munde ud i Guds indgriben i verdens gang som noget konkret, kaldet ”Herrens dag”. Tidspunktet for Gudsrigets komme er ukendt. Alligevel lever hver kristen generation i forventningen om alle tings afslutning. For dem der er rige i egne øjne, er sådan tale suspekt. For dem der er kloge i egne tanker, er sådan en tale tåbelig.
For den der vover at blive som et barn, er ordet om Guds rige en kærlighedsgave. Det menneske stræber efter Gudsrigets velsignelser som en energi til hjertet og et skub til at gøre godt i livet for andre end sig selv, idet han eller hun altid ser på fremtiden med håb. Her er bønnen i Fadervor om, at Guds rige skal komme, meget mere end en bøn for egne behov. Det er en vision for hele verden, der udspringer i en stilfærdig fortrøstning, selv midt i ødelæggelser, rædsler og tragedier. Vi kan bede: ”Komme dit rige” i tro og tillid, idet vi arbejder på at forberede dets komme.
På samme måde med Guds vilje. Lad den ske. På den ene side erkender vi, at Gud styrer tidens gang. På den anden side antager vi, at mennesker er kaldet af Gud til at være frie og ansvarlige. Gud har en vilje og vi er i stand til at modsætte os den vilje (til en vis grad), og derfor beder vi om, at Hans vilje må ske. ”Som i himlen således også på jorden.” På jorden lægger synden hindringer i vejen for Guds ønske om, at det gode sker. Vi beder om – hvis vi beder – at Guds fuldkomne vilje må komme os til gode her på jorden, som det sker i himlen. Disse ord forpligter os til at have omsorg for jorden, for hvad der sker med den, og for de mennesker der lever på den.
Guds rige er på jorden og derfor er vi kaldet til at lade os dybt engagere i livet på jorden – i alle dets former. Derfor er det af betydning hvad der sker med de mennesker der lever på jorden, uagtet vi aldrig vil gøre sted og folk til noget absolut – for her har vi ikke et blivende sted!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
