[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Mere storsind, tak!
9 okt. 2017
Regeringen og et flertal i folketinget vil blande sig i, hvordan folk går klædt i det offentlige rum, uden det, ud fra folkestemningen at dømme, giver store ideologiske slagsmål. I fredags kom udmeldingen, at Venstre, Danmarks liberale* parti, vil stemme for et maskeringsforbud, som i praksis ulovliggør burkaer og niqabber. (*Ordet liberal kommer af det latinske ord liberalis som betyder 'storsindet, velvillig'.)Politisk har burka- og niqabforløbet været Dansk Folkepartis magtdemonstration, som har fået både Socialdemokratiet og Venstre til at dreje deres synspunkter 180 grader i forhold til, hvad de sagde for relativt kort tid siden. Opmuntret af deres succes i værdidebatten, taler Dansk Folkeparti derfor åbent om, at næste skridt er et forbud mod tørklæder som religiøs beklædning.
Undskyld, hvad er det som foregår her og hvordan er det lige med proportionerne?
Ifølge officielle tal er der ca. 200 kvinder på landsplan, der benytte en burka eller niqab, når de bevæger sig ud i det offentlige rum, så et reelt samfundsproblem kan der vel ikke være tale om? For så vidt tørklæder som religiøs beklædning/en måde at fremstå ærbar på, ja her har mange kristne kvinder gennem tiden båret tørklæde – og nonner gør det fortsat. Så hvorfor denne polemik om 30 gram stof?
Et af argumenterne for maskeringsforbuddet er, at det er problematisk; at dem der klæder sig i burka eller niqab gemmer sin identitet. Et andet argument er, at det er kvindeundertrykkende. I et land hvor vi accepterer at f.eks. en mand gemmer sin identitet som mand, for at klæde sig som kvinde, ja, her kan vi ikke leve med, at nogle kvinder selv ønsker at dække sig til, før de bevæger sig ud på gaden. Og fint med mig, at en eventuel kvindeundertrykkelse modarbejdes, men er det rigtigt, at samfundet mod en kvindes vilje, tvinger hende til at gå anderledes klædt, end hun selv ønsker det? For det kunne jo tænkes, at en kvinde i niqab tager det tøj på hun selv har lyst til.
Personligt opfatter jeg en burka eller niqab som grimme, udanske og lidt grinagtige. Men fordi det repræsenterer en kultur og værdier jeg ikke sympatisere med, giver det mig som et storsindet menneske alligevel intet ønske om, at påtvinge min tøjkultur til et menneske med en helt anden baggrund end min egen. Mødte forresten en kvinde forleden på Købmagergade i København, der var iklædt en niqab og indrømmet, jeg tænkte mere på min barndoms bøhmænd og tegneserier, da jeg så hende, end på, at hun er et medmenneske. Men mit medmenneske dét er hun, uagtet hun valgte at gemme sit ansigt. Og i øvrigt, lever jeg fint med, at hun signalere – lad mig være i fred. Ligesom jeg lever med motorcyklister med rygmærker, der signalere skræmmende styrke, orangeklædte hinduer, der vil favne mig med deres karma og mennesker der søger grænser og accept ved at maje sig ud til Prideparade, eller hvordan nu engang mine medmennesker i Danmark finder på at klæd sig. For uagtet jeg ikke stemmer på Danmarks liberale parti, så fordrer min kristne overbevisning, at jeg er storsindet og velvillig mod min næste. Og i denne tid hvor såkaldte liberale politiker hverken er storsindet eller velvilligt indstillet over for den fremmede, har vi kristne en opgave, at løfte. Vi der tror på, at hverken mennesker eller lande skal lukke sig om sig selv, bør træde i karakter og fastholde en nobel tilgang til de fremmede.
”Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskares Herre,” skal forandringerne ske.
Alt det udvendige er ret beset ikke væsentligt, uanset hvilke signaler det sender. Det der tæller er kilden til hvorfor mennesker gør som de gør. Og her skal der mobiliseres fra et helt andet hold, end hvad forbud og bøder kan, hvis vi vil foretage mere end overfladiske symbolpolitiske tiltag. Handlingsmønstre og værdier skal imødegås med nye værdier, frihed og appel om ansvarlighed i en gensidig respekt af den enkelte.
Så mere storsind, tak!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
