[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Spejlet
13 aug. 2018
Hvad spejler vi os i, rent etisk og moralsk, i disse tider?Til alle tider har et spejl været et attrået inventar eller ejendel. Mennesket har været interesseret i sit eget billede siden tidernes morgen og har brugt alle slags midler, fra mørke og skinnende sten til vandpytter, for at fange sit spejlbillede. I dag har vi spejle allevegne, i alverdens former og størrelser, ja selv vores mobiltelefoner kan med deres indbyggede kameraer i en selfiefunktion, agere spejl for os.
Sokrates opfordrede sine tilhørere til at se sig i et spejl og lære af det. For Sokrates var spejlet et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære menneskene at forbedre sig og kende deres egen begrænsning. Platon så spejlbilledet som en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden. Det er i Platons ånd, at Paulus skriver om menneskets erkendelse af Gud: »Endnu ser vi i et spejl« (1. Kor. 13,12). I kristendommen ser man også spejlet som et symbol på, at mennesket er skabt i Guds billede. Augustin skrev, at det menneske, der ser sig selv i spejlet, både ser Guds herlighed og sin egen elendighed. I Jakobsbrevet sammenlignes den mand, der ikke handler på Guds ord, med en, der ser sig i spejlet og straks går væk og glemmer sit spejlbillede - altså en tåbelig person, der ikke ser, at han er skabt i Guds billede (Jak. 1,23).
Hvad spejler vi os i, rent etisk og moralsk, i disse tider? Det er et interessant spørgsmål at stille, i en reflekteret kontekst!
Tidens mange dilemmaer udstiller vores mentale tilstand og formåen, om vi vil det eller ikke. Måden vi ser på hinanden og ikke mindst de fremmede på, er et spejlbillede af vores synspunkter, og afslører vores indre væsens karakter. Peger vi fingre af dem, der støder os på vores verdensforståelse, peger tre fingre helt naturligt indad, mod os selv. De tre fingre overser vi tit, men i spejlingerne ses de, hvis vi kigger ordentligt efter. Og der er brug for at vi ser ordentligt efter; hvordan vi virkelig ser ud. Hvordan vi prioriterer og forvalter vores tilværelse. Håndterer og behandler næsten, der møder os i dagligdagen, bor i den anden ende af gaden, et andet sted i byen eller i en anden egn af landet.
Jeg overraskes igen og igen, når kristne udover deres tro på Jesus, proklamerer stor enighed med Trumps synspunkter; foragt for de fremmede og frygt for folk fra fattige lande, der søger mod Europa og USA. Jeg græmmes når kristne generaliserer mennesker i en eller anden negativ gruppering, frem for at se på det enkelte menneske, som en Guds skabning, der har brug for omsorg, tilrettevisning, hjælp og forbøn. Som et medmenneske, der i Guds nåde har et håb, det kan favnes af, uanset hvordan dette menneske så end var stillet i går. I dag og i morgen lever håbet! Eller er håbet ekskluderende?
Det smerter mig, når lunkenhed fastholder kristne i selvtilstrækkelighed og ligegyldighed. Når evangeliet erstattes med underholdning og kulturaktiviteter frem for bod og bedring. Kristen glæde og materiel velstand er heller ikke to alen ud af samme stykke, som man måske skulle tro, når lykkeforkynderne basunerer deres ørekildende budskaber ud!
Kristus udfordrer vores selvforståelse med ordene: Hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være, og; øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. (Mat. 6, 21-23a)
Hvordan ser og opfatter vi kristne os selv, vores verden og tidens udfordringer? Tillader vi et skarpt klart lys, så øjnene kan se ordentligt efter? Vover vi at spejle os i det der er større end os selv og i noget andet end os selv? Og er der forskel på hvordan vi bedømmer os selv og på hvordan vi bedømmer andre?
Ingen af os skal være ligegyldige over for vores eget spejlbillede; ikke heller lade os hverken forblænde eller formørke. Vi er afhængige af evnen til at erkende og handle ud fra den erkendelse vi tilegner os. Og at vi vil lade os forbedre og korrigere. Vover at forholde os til muligheder og håb, såvel som egne begrænsninger og virkelighedens virkelighed. Den rettidige erkendelse ser mulighederne, fremfor truslerne.
Vi har brug for at spejle os for at blive klogere. Vi har brug for sunde og sande genspejlinger af hvem vi er og hvordan vi er – til stadighed – i gode, såvel som i dårlige sammenhænge. I evangeliet har vi fået et livets spejl betroet. Lad os bruge det – klart og kærligt!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
