DAGENS ORD: ”For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.” 1. Korinter 15:53

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Skyldig hensyntagen

29 jan. 2019

Lidt tilfældigt stødte jeg på et begreb i ugens løb. Jeg kendte det i forvejen, men det bruges sjældent i dag, så derfor studsede jeg ved gensynet. Hjertets dannelse. En lidt gammeldags vending måske, men begrebet fejler intet, tværtimod. Hjertets dannelse: Skyldig hensyntagen til andre menneskers følelser og baggrund, taktfølelse, evnen til at lytte og åbenhed over for samtaler med mennesker, der har andre holdninger end ens egen. Kort sagt medmenneskelighed. Det kan virke lidt højstemt, men det er faktisk svært at være imod.

”I farten kan vi blive for ivrige med at føre os frem. Det er, som om flere siger ”se på mig” og færre har øje for andre. Jeg kan godt frygte, at eftertanken og omtanken bliver klemt og glemt.” Sådan sagde Dronning Margrethe blandt andet i sin nytårstale og fortsatte: ”Jeg synes, at der er en tendens til, at vores måde at være sammen på bliver mere overfladisk, mindre nærværende. Vi tager os ikke tid til at forstå hinanden og vi glemmer at respektere hinanden og passe på hinanden… Hvis man har så travlt med at opnå det bedste for sig selv hele tiden, kan man slet ikke se, hvordan andre har det.”

Hjertets dannelse. Er det dét vi mangler?
Ét er sikkert. I svaret efter en mening med livet er selvhævdelse ingen farbar vej. Mange siger, når de vil retfærdiggøre sig, at ”jeg gør en forskel”, alt imens de herefter bedømmer deres medmenneske ud fra egen standard og bliver i forblændelsen af eget jeg, sin egen gud. Handler livet om at retfærdiggøre sig selv og finde omverdens accept i et ”se på mig”?
Luther skrev i den store katekismus: ”Det, du knytter dit hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din gud.” En anden vinkel på menneskets natur er at vi er indkroget eller indkurvede i os selv. Snor os om os selv. I en gammel dansk oversættelse hed det: ”Gud skabte menneskene som de skulle være, men de har så mange kunstige ting for.” Og i en engelsk version hedder det, at Gud skabte mennesket ’upright’ – og så er det jeg tvister livet og det hele bliver indkurvet eller indkroget i mig – og du i dig. Udfordringen til dit og mit hjerte er, at ser vi væk fra os selv, ser på Jesus og på hinanden, fremfor os selv, sker der en forvandling. Da evner vi at tage imod fra Gud og give videre til andre, fremfor konstant at snurre rundt om os selv.

Troen modtages. Kærligheden giver. Troen bringer mennesket til Gud. Kærligheden bringer mennesket til medmennesker. Troen er ikke det enkelte menneskes åndelige navlepilleri. Troen danner mennesket, så det giver, hvad det er andre mennesker skyldigt. Herunder hjertes dannelse.

Skyldig hensyntagen til andre menneskers følelser og baggrund, taktfølelse, evnen til at lytte og åbenhed over for samtaler med mennesker, der har andre holdninger end ens egen. Kort sagt medmenneskelighed. Kristne har ikke patent på medmenneskelighed – det er alles opgave at sørge for, at medmenneskeligheden får gode kår – men i Evangeliet spejles vi i et spejl, der både er håbefuldt, sandt og kærligt nok til at vi reelt kan komme videre fra os selv og række ud til både Gud og næsten. I skyldig hensyntagen, så vi bedre forstår hinanden og bliver bedre til at passe på både os selv og ham der er så anderledes end mig.


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk