[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Mellem påske og pinse – den skjulte hemmelighed!
25 maj. 2019
Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. Men som der står skrevet:Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Ordene er af Paulus og står i det første Korinterbrevs 2. kapitel.
Men os åbenbarede Gud det ved Ånden…
Kristendom drejer sig om Guds store gerninger, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham. Og vi skal tale om det med ord, som Ånden har lært os. Endemålet er kærlighed af et rent hjerte, en god samvittighed og en ubestikkelig tro.
’Det som Ånden har lært os.’ Hvilket udsagn!
Kristendom rummer visse forhold, fænomener og begivenheder der er svære at forstå, forklare eller gennemskue med det blotte øje. I Kristus bliver vi forenet med det guddommelige. Det kan lyde lidt mærkeligt, men er det ikke. For der er ikke tale om en verdensfjern symbiose, tværtimod. Et møde med Kristus sætter os bedre i stand til at leve verdensnære. I tro skal hver enkelt af os give os i kast med Gudsvirkeligheden, af kærlighed til livet. Tro; vækket til live ved Helligånden, der med ord rører ved det inderste i os, gives os, for bedre at kunne leve nærværende, helt og fuldt.
Troen er ikke vore egne drømme. Det er Gud selv, der taler det ord, som giver vor tro dens indhold og dette indhold dets sandhed. Gudsvirkeligheden er nok en hemmelighed, som Gud åbenbarer og som ingen menneskelig forstand af sig selv kan gribe eller gennemskue. Alligevel er hver eneste hemmelighed allerede afsløret, for alt det der står om i Bibelen fortæller om Gudsvirkeligheden. Udfordringen er at få hemmeligheden ind under huden, så den virker i vore liv.
Evangeliet taler både til hjerne og hjerte; til intellekt og følelser. I Gudsvirkeligheden kan vi ikke nøjes med enten hjerne eller hjerte, for her skal både erkendes intellektuelt og opstå i hjertet, dét, som Gud åbenbarer for os ved Ånden. Tro uden lære er blindt sværmeri. Lære uden tro er goldt hjernespind.
Evangelieord som vi forstår og Åndsnærvær vi kan mærke, har vi brug for. Gud vedkender sig vores materie og arbejder på alle de planer hvor vi befinder os. Gud vil os. Gudsvirkeligheden opleves derfor også ved hjælp af følelse og intuition. At leve i tro er at erkende noget der ligger uden for de normale grænser for menneskelig erkendelse, samtidig med det er værdier der helt konkret retter sig mod det, at omgås andre mennesker, og dét i det hele taget, at være et menneske.
Jesus Kristus er ham vi tror på og derfra folder troslivet sig ud. Det kan blot ikke adskilles fra Åndens åbenbaringer: ”Ingen kan sige: Jesus er Herre! undtaget ved Helligånden.” 1. Kor. 12. 3b. At tro på Jesu Kirsti korsdød og efterfølgende opstandelse; at det har betydning for mig, kræver en personlig stillingtagen og erkendelse. Kristen tro kan aldrig være upersonlig eller uafhængig af Helligånden og alt det, der ligger uden for de normale grænser for menneskelig erkendelse. Kristendom kan man aldrig forholde sig til på afstand. At skulle respondere er uundgåeligt. Et ’ja’ eller ’nej’ er eneste svarmulighed, til syvende og sidst. ’Ved ikke’ svaret, er kun en overgang. Åbner du op og tager imod Jesus Kristus følger både Gud Fader og Helligånden med i relationen.
Mellem den første kristne påske og pinse, var disciplene rådville, usikre og tvivlende. Det gjorde ikke udslaget. I stedet søgte de svar og de lod deres forståelse af sammenhæng og verden udfordre. De bad og søgte sammen med andre der var udfordret, ligesom de selv var det. Bøn er et godt udgangspunkt. Ærlige upolerede bønner; er endnu bedre. De søgte svar i de bibelske tekster. De bad og søgte, for at forstå. Og de lod deres forudfattede meninger falde, for at få et nyt perspektiv.
At bede er også noget Jesus taler om. I Lukas evangeliet kapitel 11 står der bl.a.: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for. Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!«
At få pinsen ind under huden er knyttet til det at bede og at tro på Jesus. Det er en måde at leve livet på. At blive døbt i den Helligånd er en gave vi må bede om og er ikke en gave vi bliver påduttet.
Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. Kaldet vi skal forholde os til, rummer et perspektiv der rækker ud over os selv. Kaldet udfordrer os til at være mere hele mennesker, mere givende mennesker, med fuld tilstedeværelse i livet, uagtet vi ikke i øjeblikket kan give en rationel forklaring på alt det Helligånden rummer. Selvom vi kun kan erkende stykkevis hvad Gudsvirkeligheden rummer, er vi selv kendt fuldt ud, af Gud.
Kærligheden vover at være grænseoverskridende. Gud er kærlighed!
Glædelig pinse – når den tid kommer!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
