DAGENS ORD: ”Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!” Galaterne 5:1

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

67 ud af 68 gange

24 apr. 2020

67 ud af 68 gange
er valget faldet på en omskrivning frem for en ordret gengivelse. Det er ordet Israel som har provokeret oversætterne af Det Nye Testamente i forbindelse med udgivelsen af Bibelen 2020 så meget, at der reelt er blevet set stort på begrebet oversættelse i forbindelse med ordet Israel.

Ifølge Morten Hørning Jensen kan man tælle sig frem til, at ordet Israel optræder 68 gange i den græske tekst, som Det Nye Testamente oprindeligt er skrevet på. I nyoversættelsen har ordet kun fået lov til at blive oversat i overensstemmelse med originalteksten en eneste gang. Tankevækkende!

Bibelselskabet gør hvad de gør for at tækkes mennesker der umiddelbart ikke har forudsætninger for at læse Bibelen. Det at ville nå længere ud end til allerede bibelkyndige personer er i sig selv et ædelt motiv. Problemet er blot, at de mange kompromiser fortegner ’det glade budskab’ og forvitre sammenhængen mellem Det Gamle Testamente og Det nye Testamente.

Den store stopklods – det unævnelige – er staten Israel, der siden Seksdagskrigen i 1967, har tabt politisk goodwill i den danske befolkning i almindelighed. Problemet ved at ville tækkes er, at hele den bibelske begrebsverden med Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud, og koblingen til Jesus sløres. Ved at sløre sammenhængen bliver nogle af elementerne i evangeliet skjult. Det er måske i småtingsafdelingen, men alligevel.

Det var Jakob, der fik navnet Israel. Og navnet rummer dét at Jakob kæmpede med Gud og mennesker, og sejrede til sidst. Dernæst rummer ordet det faktum at han blev stamfader til de tolv stammer: Israels tolv stammer, som igen er udmøntningen af Guds løfte til Abraham. Og Israels tolv stammer knyttes ved verdens ende sammen med Jesu tolv apostle, blot for at næve nogle at de elementer, der er knyttet til ordet Israel og som umiddelbart intet har med staten Israel at gøre, i dagens politiske kontekst.

Mange steder i Det Nye Testamente skal navnet Israel tages på ordet og er i sin betydning et bibelsk kernebegreb. Så når Bibelselskabet omskriver ordet Israel, så ender de med at skrive noget, der i bund og grund er ude af trit med konteksten.

Ét er at ville modernisere, noget andet er at ville ’kildre’ læsernes øjne og øre. Paradokset er, at næstefter staten Israel er ordet jøde for mange i vores samfund i sig selv også en provokation. Bliver det så det næste ord, der skal omskrives for ikke at støde an? Jeg spørg bare.

Bibelen er ikke en hvilken som helst bog og ordet om fx korset er og bliver en forargelse i en verdslig sammenhæng. Det er nu engang den virkelighed som evangeliet står i, når alt kommer til alt. Ordet Israel er ganske rigtigt et ord der kan forarge i dagens Danmark. Men fordi et flertal ikke kender til løfterne der handler om så meget andet end en stat, så behøvede man vel ikke omskrive i så stor grad, for at modernisere en oversættelse?

Det klæder Bibelselskabet at ville nå længere ud med budskabet end ellers, men ikke for enhver pris. Hvad er der i øvrigt galt med noter til at hjælpe nye læsere på gled? Trods alt er teksterne både gamle og skrevet i en anden kultur end vores egen, med andre litterære greb end dem vi normalt gør brug af i vore dage. Det er et faktum. Men af den grund skal teksterne ikke hjælpes så meget på vej, at grundbegreberne udelades. Ikke efter min smag, i hvert fald.

Inspireret af Kristeligt Dagblad den 21. april og Nyhedsbrev fra Bibelselskabet den 19. april d.å.


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk