DAGENS ORD: ”Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud.” Salme 42:6

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Ordpalaver

30 jul. 2020

Hvordan kan et ord, der for mange, for år tilbage, blev opfattet positivt, ende som et nedladende ord? I min barndom fik jeg fortalt meget godt om eskimoer af bl.a. en dansk-grønlandsk kvinde, Pipaluk Freuchen, der var datter af Peter Freuchen.

Peter Freuchen var opdagelsesrejsende, der sammen med bl.a. Knud Rasmussen deltog i adskillige polarekspeditioner i årene fra 1906 til 1924. I 1911 giftede han sig med Mekupaluk og fik to børn med hende, hvoraf Pipaluk var den ene. Fra jeg var ganske lille, fik jeg fortalt historier fra Grønland og lærte at eskimoer var et stolt fangerfolk, der evnede at tilpasse sig et liv i pagt med naturen, i et for de fleste ufremkommeligt hjørne af jorden. Altid med respekt har jeg brugt ordet eskimo. (Eskimo betegner ifølge Den Danske Ordbog personer, "der tilhører et af de oprindelige asiatiske folk, der bebor de arktiske egne i Grønland".)

Min barndoms børnehave var ledet af Regitze Freuchen. Peter Freuchens lillesøster, der sammen med sin grønlandske niece, Pipaluk, gav os børn en varm og berigende indgang til et godt børnemiljø, og lærte os at tilegne sociale relationer. De to kvinder holdt jeg kontakt med til jeg flyttede bort fra Lolland-Falster i slutningen af 70’erne. De havde givet så meget godt til mig dengang jeg blot var et lille menneske og de gav gerne plads til et gensyn i ny og næ, i takt med jeg voksede til. Jeg læste Peter Freuchens bog ’Min grønlandske Ungdom’ og Knud Rasmussens ’Mindeudgaven i tre bind’ fra 1934. Med disse to talte jeg om det jeg læste og ingen af os tre fik ordet eskimo ’galt i halsen’. Både Knud Rasmussen og Peter Freuchen beskrev inuitterne som eskimoer.

Altid med respekt og i fuld forståelse og gensidighed, bevægede disse to polarforskere sig i området, og delte liv og vilkår med inuitterne. Mens Peter Freuchen var guvernør for kolonien i Thule, levede han sammen med eskimoerne, og forsøgte at leve som dem. Aldrig trampede Knud Rasmussen og Peter Freuchen på eskimoernes traditioner, og de søgte ihærdigt at forstå dem, på deres egne præmisser. Ved at læse polarforskernes bøger og ved at hører Regitze og Pipaluk fortælle, blev ordet eskimo en hæders betegnelse for et oprindeligt folkeslag, for mig, på linje med ordet indianer.

Al den ballade som der denne sommer har fulgt i kølvandet på navnet ’Eskimo Is’ er i mine øjne ude af proportion. Jeg tænker godt om de gamle fangersamfund, som Knud Rasmussen og Peter Freuchen omtalte som eskimosamfund. Dernæst; jeg forarges heller ikke over, at der findes en småkage, der kaldes ’Finskbrød’. Jeg har haft mange gode oplevelser sammen med finner, så hvorfor forarges over ordet ’Finskbrød’? Nej vel; lige så lidt kan jeg støde an på ordet eskimo.

Jeg har tillært mig, at grønlændere vil kaldes inuit og ikke eskimo. Og naturligvis respekterer jeg det. Men ordet eskimo bliver alligevel aldrig et fyord for mig af den grund. Ordet er i min forstand et beskrivende ord for noget respektfuldt, som er knyttet til det fangersamfund der var engang. Neutralt måske i visse sammenhæng, men aldrig nedladende.

Naturligvis kan jeg forholde mig til at visse ord er nedladende. Nigger holdt op imod neger, eller po-lak holdt op imod polak. Fælles for de to eksempler er forvrængningen. Jeg forstår også med tiden hvorfor det latinske ord for sort – neger – er blevet problematisk, men grundlæggende rammer kritikken og overfølsomheden med dens krænkelsesparathed ved siden af skiven, ved dens insisteren på, at et ord i sig selv er problematisk. Det problematiske er ikke ordet, men den eller dem, der knytter en nedledende holdning til brugen af et ord, i en bestemt sammenhæng.

Når enkelte ord tillægges værdier som er uden for ordets oprindelige betydning og sættes ind i en negativ kontekst, fordi visse mennesker bruger eller har misbrugt et bestemt ord til at nedgøre andre med, ja så er det *’for smed at rette bager’. Fremfor at fastholde den rette person ansvaret for synspunkter og holdninger, gøres enkelte ord til synonym for nedladende holdninger og tages ud af dets rette brug. Når ordet eskimo bliver synonym med en imperialistisk og nedladende tilgang til inuit, så nedgør man samtidigt alle dem der på en ordentlig og respektfuld måde har brugt ordet positivt indtil nu.

Ved at fokusere på ordene, fremfor på synspunkterne og holdningerne, gøres en mulig værdidebatten skæv og ufrugtbar.

Udskamningen af ord ender dermed som symbolhandlinger, der tilsidesætter andre menneskers og tiders positive eller neutrale brug af ord og begreber. Og hvad kan vi reelt bruge det til? Ikke ret meget i mine øjne. Den eller de, der måtte indtage en nedladende eller racistisk holdning til andre, bliver reelt ikke udfordret, fordi nogle ord tages ud af sproget. Sproget bliver blot efterfølgende fattigere, og tekster der måske er skrevet i den bedste mening, i tidligere tider, bliver misvisende for nutidens og fremtidens læsere. Og hvad værre er; vi mister vores historiske sans.

Dem der føler sig nedgjort ved at havde fået påhæftet et bestemt ord bliver heller ikke imødekommet ved at et ord fjernes fremadrettet; det er jo ikke x-antal bogstaver der i sig selv gør skade, men andre menneskers indstilling, snæversyn og disrespekt. At søge oprejsning gennem ændringer i ordbøgerne, er som at skulle nøjes med en enkelt skrædder i helvedet. Og det forslår efter sigende ikke!

For mig er al denne ballade om ord absurd. Det er ikke betegnelsen eskimo, eller Eskimo Is, der hverken har, eller kan krænke grønlændere. Nej de virkelige krænkelser, så som tvangsforflyttelserne, overformynderiet, det sociale svigt af børn m.m., der har stået på i mange årtier uden at blive debatteret, eller handlet konsekvent på; det er disse hændelser, der reelt har krænket grønlænderne. Så lad os flytte opmærksomheden væk fra det symbolpolitiske og i stedet bruge kræfterne på fx at hjælpe de udsatte grønlandske børn til et bedre liv. Det vil i øvrigt være helt i tråd med Knud Rasmussens og Peter Freuchens respektfulde arbejde i polarområdet.


* Udtrykket tilskrives oftest Johan Herman Wessels (1742-1785) digt "Smeden og Bageren". Digtets handling finder sted i en lille by, hvor der bor to bagere og en smed. Smeden dræber en mand og bliver stillet for retten for at dømmes til døden. Fire af borgerne i byen siger til dommeren, at der kun er én, smed i byen, og derfor bør dommeren lade smeden gå. Siden byen har to bagere, og den ene er gammel og skrøbelig, er det bedre at han bliver straffet i stedet for smeden. Og sådan går det: Bageren bliver uskyldig dømt til døden, mens den skyldige smed får lov at gå. Altså: "for Smed at rette Bager".



 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk