DAGENS ORD: | ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1 |
|
[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ] Noget var bedre i gamle dage20 nov. 2020 Vi hvirvles rundt i informationsstrømmen og aldrig, tror jeg, har så mange påstået så meget modsatrettet, som i øjeblikket. Og så højlydt! Konspirationsteorierne florerer vidt og bredt, også i kristne kredse, hvor usandsynlige påstande fra tid til anden sætter tonen i samværet mellem venner. Jeg er lidt træt af disse konspirationer og det verdensbillede de fremmaner.Konspirationsteorier er en form for magtkritik. De vil være fortællingerne om forskellen mellem magtens ydersider og dens indersider, og udgøre en slags opgør med magtens måde at syne på kontra dens virkemåde. En konspirationsteori fortæller os, at den officielle historie dækker over et bagvedliggende motiv. Teorierne er fortolkninger af hændelser og sammenhænge, hvis analytiske ambition er at forklare enkeltbegivenheder som delelementer af større sammenhænge. En konspirationsteori forklarer selvsagt i første omgang kun den konkrete konspirative hændelse. Dernæst sker det ofte, at der samtidigt skabes en overgang fra den konkrete konspiration og konspirationsteori til et højere niveau, hvor man kobler mange konspirationer sammen, for derved at flytte konspirationens forklaring fra det partikulære niveau, hvor kun denne ene konspiration er interessant, til en mere generel teori om magtens realitet og praksis som sådan, og hvor den konkrete konspiration herved bliver et delelement af et større fænomen, der handler om, hvordan magt faktisk udøves i vores samfund, til ugunst for de fleste. Et væsentligt problem er spørgsmålet om, teoriernes sandhedsværdi. Problemet kogt ned til en essens er, at alle disse løse ender og halve sandheder skaber en infernalsk støj, der igen skaber forvirring. Forvirringen skaber utryghed og denne konstante råben ”Ulven kommer”, fjerner fokus fra sund fornuft og den rette årvågenhed. Falske nyheder; billedet af, at bag det meste gemmer der sig en løgn, skaber mistillid. Denne mistillid til alt der ikke kommer fra ’mig og mine’ er skæbnesvangert og skingert. Vi behøver at genopfinde tilliden til dem der ikke nødvendigvis mener og tænker som os og vores kreds. Tilliden til andre var større i gamle dage. Ønsker jeg mig tilbage til dengang? Næ, nej, det er urealistisk, men jeg ønsker at kristne vil bruge energien på at ’koncentrere sig om osten, fremfor om hullerne i osten’. Budskabet om kærlighed, nåde og forløsning er en mangelvare i disse dage. Så mit ønske er, at kristne vil bruge tid og kræfter på at evangeliet får den opmærksomhed, som dét fortjener. Der er nok af ’grædepile’ i tiden, men for få der beder. Det er en anden mangelvare fra 70’erne. Dengang i de brydningstider der kendetegnede de år, var der bøn og bønnegrupper i mange menigheder og forsamlinger. Målrettet bøn fra mange hjerter favnede datidens udfordringer i både stort og småt. Dette fokus på bøn og bønnefællesskaber savner jeg i en mere bred forstand i dag. Sådan som jeg oplevede dét i 70’ernes karismatiske dage, mangler vi i disse år, de mange som beder for hinanden og for næsten der har det svært og for dem der styrer og leder. Jeg ved disse grupper findes endnu, men de bliver færre og færre. |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|